Tung og træt kunne være overskriften for de to, der bor i Rødhus og nyder sommerlandet lidt endnu.
Vi var godt nok brugte, da vi kom hjem, men allerede nede ved hovedvejen ind i området opdagede jeg, at der var sket nyt her på vejen. Et af sommerhusene – faktisk nabohuset – er sat til salg i løbet af vores arbejdsdag tilbragt i Aalborg inde i Garnudsalg.
Der er altså nye naboer på vej til os og den slags er altid overordentligt spændende, for hvordan bliver de? Er de af den slags, som kun er her i weekenderne? Kommer de kun et par gange i løbet af sæsonen? Kommer de til at bo heroppe i sommerhalvåret, som vi foretrækker eller forvandler de huset til en udlejningsejendom?
Kun tiden kan vise det, men spændende er det altså og nysgerrig, som jeg er, lokkede jeg Kenneth med over for at kigge indenfor. Velholdt og fint, er det. Man kunne flytte direkte ind og så kan man med tiden sætte sit eget præg på det.
Godt Kenneth orker
Vi to trætte mennesker, der er naboer til det fine hus, skyndte sig ud i den friske luft og hen ad vejen, da vi begge var landet herhjemme. Hvis ikke vi havde gjort det, var det ikke til at vide, om vi nogensinde havde nået at lave aftensmad, inden vi var faldet i søvn.
Om jeg fatter det, men vi er altså bare brugte for øjeblikket.
Nu er Kenneth heldigvis gået i gang med menuen, som står på nye kartofler og lammeculotte. Godt han orkede at gå i køkkenet. Menuen er ikke så ringe endda for en mandag med regnbyger, så man næsten taber pusten.
Det ser ud til, at det kun går i retning af mere og mere af den slags. Klimaforandringerne er efterhånden til at mærke selv for de, som har nægtet, at de fandtes.
Man kan jo altid selv prøve at påvirke virkeligheden
Vi travede langsomt hjem igen, mens vi talte om, at det altid er forbundet med en vis portion spænding at få nye naboer.
Nu har jeg i hvert fald gjort lidt, for at få nogen, jeg rigtig godt kan lide. Jeg sendte lige et lille heads-up i retning af en, jeg ved, gerne vil finde et sted heroppe i området.
Aftensmad i Blokhus
I går spiste vi i Blokhus. Vi havde været aktive hele dagen med omrokeringer, optimeringer og oprydninger. Da vi nåede til sidst på eftermiddagen, blev vi enige om, at vi måtte lave noget andet.
Efter et hurtigt bad kørte vi ind til Blokhus. Vi startede med at gå en tur i byen. Kenneth fandt to par jeans hos Kalstrup og jeg sørgede for ikke at finde noget som helst. Det var bestemt ikke min tur ;-)
Vi endte med at snuppe aftensmaden på Café Peace. Kenneth en steak. Mig fish & chips. Det smagte dejligt og vi fik fin betjening af det søde, unge personale, der er på caféen.
Vi savnede nu alligevel vores søndagssted
Strandingskroen, som ellers har stået for vores søndagsmenu i en del søndage i træk efterhånden, er desværre lukket igen. Forhåbentlig kun midlertidigt, for vi hilste det franske brasserie meget velkommen i samlingen af spisesteder i sommerbyen.
Café Peace var en fin erstatning og man sidder hyggeligt med kig ud over enten torvet eller Strandvejen, hvor der altid sker noget.
Hjemme igen hyggede vi med film og kaffe, inden vi kravlede under dynerne trætte, men med direkte kig til Karlsvognen.
Søndag var en god dag :-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
8 kommentarer
jette
23. august 2021 at 12:31Jeg kan sagtens forstå, at I tænker over, hvem I får som naboer. For i modsætning til derhjemme (hvor det selvfølgelig også betyder noget) så er det jo netop også det med, om det er nogle, som vil bruge huset eller om det kommer til at stå tomt meget af tiden osv., som er vigtigt.
Vi bor i en by (Thyborøn) som langsomt, men sikkert er ved at blive forvandlet til en by med huse, som står tomme store dele af året, fordi de er solgt som sommerhuse. På vores lille vej er der flere og to af dem ligger lige over for os. Vi har boet her i 36 år og derfor har vi jo været vant til, at der har været fastboende i dem. De har længe været brugt som sommerhus, men det ene især, har været flittigt brugt. Ejerne kommer fra Norge, men de kom næsten lige så tit (før corona….) som de forrige ejere, som var fra Kolding. Nu er begge huse (for nylig) blevet til udlejningssommerhuse. Det ene er sjældent lejet ud, det andet heldigvis næsten lige så meget, som da det kun var ejerne, som kom der. Og jeg har stadig ikke vænnet mig til, at det ene, det meste af tiden, står tomt, selv om det snart må være 20 år siden der sidst boede en familie med børn i det.
Liselotte
23. august 2021 at 13:07Du er en af dem, jeg ofte tænker på. De som lever i byerne, som om sommeren er utroligt attraktive for turisterne, men som om vinteren affolkes. Nogle aspekter ved det er sikkert rare, men den anden del af det er jo, at byen mister sit liv, fordi husene langsomt overtages af sommergæsterne. Det betyder, at i lange perioder af året, er der meget, meget stille i en by, som f.eks. jeres.
Inge
11. august 2021 at 00:01Køb sommerhuset og lej det ud til mig – jeg kræver kun en god strikkestol og plads til min hundeven – aka en bernersennen, der snorker :-)
Liselotte
12. august 2021 at 14:18Ja, det kunne vi da overveje, Inge :-)
Therese
9. august 2021 at 20:03Altså, jeg føler snart jeg kender jeres hood – men hvis jeg bliver nabo, bliver det vist kun med et telt under armen.
Liselotte
10. august 2021 at 11:49Et telt ville passe så fint ind i sommerlandet ;-)
Lene Houg
9. august 2021 at 19:35Åh gud Liselotte. Jeg ville ELSKE at købe det sommerhus. Jeg KAN ikke glemme området, hvor vi er kommet gennem mindst 30 år imens vi var to. Men der er jo lidt langt fra Sjælland især hvis man ikke er tryg ved at være alene af sted…
Liselotte
10. august 2021 at 11:49Du har ret. Der er lidt langt fra Sjælland. De forrige ejere af vores sommerhus boede i København, så det kan lade sig gøre, men du har ret :-)