Ny-revet og klar til at blive brugt

Ny-revet. Det er vores lille, hyggelige grusvej ind til sommerhuset. Ny-revet og klar til at blive brugt af glade bilister, cyklister og gående store og små, som traver vejen tynd i weekenderne.

I hverdagene er det kun os, som det ser ud lige nu.

Der er ikke andre på vejen i hverdagene. Kun os. Privatlivet får plads heroppe i sommerlandet. Vi er kun os selv. Nærmeste nabo i området, ligger så langt væk, at vi kun kan ane lyset i deres sommerhus om aftenen, når verden er blevet dunkel.

Vi elsker det. Vi er så tilpas med, at det er sådan. Vi savner ikke liv, som det er lige nu, men vi glædes over livet, når sommerhusene omkring os fyldes af glade mennesker i weekenderne. Et tilpas mix af stilhed og livligt levet liv, hvis du spørger mig.

Han kom forbi med den store kam

I går kom en traktor forbi og rev gruset på vores vej. Den er udsat og lever sit eget umulige liv, så snart det regner. Den slags efterlader store og ind imellem dybe huller. Ar efter vejr og vind, som udfordrer alle os, der færdes på vejen. Vi kører slalom og prøver at undgå de dybeste af hullerne. Vi graver render, så vandet kan løbe fra. Vi flytter grus og fylder på, hvor det er mest kritisk.

Det er bare sådan. Vi ved det og tager højde for det.

Ind imellem kommer traktoren så forbi med den store rive fastspændt. Så køres der langsomt og omhyggeligt ture op og ned ad de små fgrusveje i området, så vi igen får fordelt grus og småsten på fornuftig vis.

Det holder indtil næste massive regnvejr. Vi nyder det, så længe det varer.

Landskabet er fortsat lidt goldt

Det ses stadig og tydeligt, at der ikke har været meget varmt endnu i år. Landskabet er goldt og ikke grønt endnu, men der er antydninger af græsser, der nu er begyndt at stikke næsen frem. Der er en anelse grønt blandet i alt det gule og brune. Der er håb forude.

Vi bor jo i et fredet område, så der er ingen decideret vedligehold, men blot at læne os tilbage og nyde, som naturen folder sig ud for os. Det er vi gode til og vi elsker, at vi er omgivet af natur, som bestemmer selv.

Et forsøg på at bestemme

Vi supplerer hvert år med lidt krydderurter, som kæmper for egen overlevelse, fordi vestenvinden er barsk og betingelserne for trivsel og vækst er langt fra opfyldt. Vi ender som regel også op med et forkølet forsøg på krukker med planter, men det er endnu ikke lykkedes særligt godt.

I år har jeg taget en ny metode i brug. Jeg prøver rent faktisk at sætte mig lidt ind i sagerne og få lavet mig en krukke-egnet planteliste med gode og særligt hårdføre og vindstærke sorter. Måske er det løsningen. Det skal i hvert fald forsøges, for jeg elsker allerede terrassen omkring sommerhuset, men lidt stemning i form af nogle smukke krukker, ville være et rigtigt godt supplement.

I weekenden lokker jeg måske Kenneth med ud for at købe planter. Måske. Jeg har nemlig hørt rygter og tæt og intensiv regn, og så kan det da godt vente lidt ;-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.