Den herligste onsdag i mands minde

Det har været den herligste onsdag i mands minde. Jeg har haft besøg af Ulla og jeg har nydt hvert sekund. Det er alt for længe siden, vi sidst har været sammen. Vi har begge været lagt lidt ned af livet og fysikken, så vi har været lidt stille, men det fik vi gjort has på tidligere i dag ;-)

Vi indhentede det forsømte

Det kan nok være, at der blev snakket igennem og det var herligt lige at kigge hinanden ind i øjnene igen og se, at den anden rent faktisk var okay.

Vi har strikket, drukket koldt og varmt, spist salat og syndet med Pavlova. Vi har siddet på terrassen med bare tæer og sludret. Vi har sammenlignet strik og vi har snakket os rundt og ind og ud af hinandens liv, for det elsker vi og vi er gode til det.

Vi taler ubesværet om alt. Der er ikke tabuer og der er ikke steder, vi ikke kan gå hen i vores samtaler. Det nyder jeg stort og jeg elsker, at vi stadig har historier at fortælle hinanden. Nyt at lære om hinanden. Det er så godt og sjovt.

I dag nåede vi omkring fotos af de meget unge mennesker, der mødtes første gang for snart 39 år siden. Ja, der er altså tale om undertegnede og Kenneth og nej, du kan sikkert ikke kende os, men du får lige muligheden for et virkelig godt grin her.

Hold nu kaje, hvor var vi unge

Vi er jo de rene børn på de fotos og jo, det er mig på alle fotos – og Kenneth og min søde svigermor – og de af mig i lys t-shirt og mut udtryk og i rød t-shirt er taget lige præcis, da jeg mødte Kenneth. De andre indenfor nogle få år derefter.

Det er så skørt at gense de fotos. Vi er jo yngre, end Oline er i dag. Kun atten år begge to og fandeme bare søde også, synes jeg. Uskyldige. Hvor er det vildt, at have været med hinanden siden dengang. Det er jeg så glad og taknemmelig for, at vi er.

Hvad er det vigtige ved veninder?

Jamen det er da, at man har dem. Først og fremmest. Dernæst er de bedste af slagsen i stand til at rumme hele mig. De synes aldrig, at jeg er for meget. De lever fint med mit høje grin, min bramfrie tone og den nysgerrighed, jeg altid møder dem med. De holder min kærlighed ud. De holder min nysgerrighed ud. De holder min måde at være i verden ud.

De holder også min interesse fangen. De gør mig hele tiden klogere på både dem og mig. De udfordrer mig. De skubber mig. De giver næring til nye måder at anskue verden på og de ved, at jeg altid har deres ryg, ligesom jeg stoler helt på, at de har min.

Jeg elsker dem. De gør mig hel og jeg ville sørge dybt, hvis jeg skulle miste dem. Både de af dem, der har fulgt mig fra før jeg mødte Kenneth og de, som er valgt i kærlighed og respekt siden.

Sådan er det med Ulla. Hun er med til at gøre mig komplet. Jeg elsker hende.

Det har været den herligste onsdag i mands minde.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.