Endelig tilbage i Rødhus. Det er længe siden vi sidst har været heroppe og det var kun for at kigge til det hele og sætte musefælder op på strategiske steder.
Denne gang er vi flyttet ind medbringende mad, vinterdynerne og godt humør. Jeg ankom i går aftes. Kenneth havde tændt op i brændeovnen og her var stadig lys tilbage på himlen, så det gjorde mig simpelthen så glad at træde indenfor og mærke, hvor jeg føler mig hjemme.
Den bedste morgenudsigt
Vi har bare verdens fineste udsigt fra sengen. Kig direkte ud i klitterne og ofte med dyr lige ude på den anden side af ruderne. Det er ikke sådan, at man ikke kan fristes til at ligge lidt længere.
Kaffen lokkede dog mig op i dag. Ved otte-tiden var vi begge oppe og inden klokken var ti, var vi ude af døren og på vej ind til Pandrup. Der er ingen grund til at spilde tiden, mente vi begge, så inden halv tolv, var vi hjemme igen og havde hver især overstået vores ærinder.
Vi glemte så det vigtigste; nemlig maden til i aften. Den er Kenneth så inde efter nu, men det er så typisk os. Vi falder i snak og glemmer både tid og sted.
Jeg har et par hjørner
Jeg sidder i et af mine yndlingshjørner heroppe i Rødhus. Godt pakket med strikketøj og kold cola, mens jeg nyder et øjeblik med skydække. Ikke at jeg ikke elsker, at solen skinner, men her blev vældig varmt for et øjeblik siden.
Jeg strikker endnu en Felix Cardigan. Jeg elsker den første, så endnu en og denne gang i min yndlingsblå, er på sin plads. Det er et dejligt, ukompliceret strikketøj og sammen med det underholder Cyril Averys Hjerte af John Boyne.
Jeg elsker at sidde lige her. Helt stille. Uden krav eller forventninger og med et øre, der langsomt får det bedre og bedre. Svimmelheden er stort set væk og der er ros fra ørelægen, så det hele skal nok ende lykkeligt. Jeg nåede at blive bange undervejs, skal jeg være ærlig og sige, men alt er godt.
Særligt livet … og om kun nogle få uger, flytter vi ind heroppe for sommeren. Jeg glæder mig.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
12 kommentarer
Marianne Damgaard
14. marts 2021 at 23:26Hvor ser det dejligt ud, kan godt forstå i nyder jeres skønne sommerhus.
Kan godt forstå i bare hygger jer, når i er i jeres sommerhus.
Jeg er helt vild med dine hyggesokker Liselotte, hvilken opskrift og garn har du brugt. God bedring Liselotte.
Liselotte
15. marts 2021 at 12:02Sokkerne er strikket af en peruviansk kvinde og de er skønne. Jeg knuselsker dem. De er oldgamle og købt på et julemarked i København engang :-)
Lene
13. marts 2021 at 18:06Dejligt at I kom derop og fik slappet af. I har et skønt sted med hjerterum og masser af latter :-)
Liselotte
15. marts 2021 at 12:01Vi hyggede os stort denne weekend, Lene. Ro og fred, dovne dage og dejlig mad og så var vi klar til mandag og ugen, der kommer :-)
VenterpaavinBlog
13. marts 2021 at 17:58Dejligt, du slap med skrækken.
Og dejligt med udsigt til sommerresidensen bliver aktuel – savner stadig svigerfamiliens sommerhus, som blev solgt i starten af sommeren 2020. Det var ellers det skønneste fristed.
Liselotte
15. marts 2021 at 12:00Ja, det var dejligt, at der ikke er alvorlig fare på færde. Alt skal nok blive godt igen og så er der jo sommeren oppe i sommerlandet at se frem til. Jeg elsker at være deroppe :-)
birthe kiilerich
13. marts 2021 at 17:45øresten kan behandles ved den bevægelse, der hedder Epleys bevægelse, men det har ørelægen nok gjort? Jeg har haft det, det er skrækkeligt…Rigtig god bedring.
Liselotte
15. marts 2021 at 11:59Jeg har øvelser til de løse øresten og heldigvis er det på retur nu :-)
Sole
13. marts 2021 at 16:06Der er da så vidunderligt deroppe! Der kunne jeg også sagtens trives – helst uden mus, dog ;-)
Øre?? Øresten?? Det lyder ikke sjovt? Jeg har en god veninde, der lider af det, men holder det i ave, som du måske så også gør nu, hvis det er det! Men svimmelhed er noget en vis mand har skabt, det kan jeg da se! Knus og god bedring!
Liselotte
15. marts 2021 at 11:57Ingen mus i sigte i weekenden og ørestenene, dem kan jeg lave øvelser for, men det tager jo tid, inden det skidt falder på plads igen :-)
Jskobine
13. marts 2021 at 14:47I bor lækkert deroppe i Rødhus. Der er et dejligt lys og en særlig ro.
Liselotte
15. marts 2021 at 11:57Vi bor rigtig dejligt deroppe og det var vidunderligt at være tilbage i weekenden :-)