Besøg fra Sjælland hører virkelig til sjældenhederne, men den sidste uge er det sket to gange. Først en veninde, der kiggede forbi til en hurtig kop te, inden hun fortsatte tilbage til Silkeborg. Senere på ugen svoger og svigerinde fra Nordsjælland. De sidste, er her endnu og det nyder vi altså virkelig.
De er godt selskab. Det er de altid. Efter mange måneder uden at have set nogen mennesker, er det virkelig dejligt, at de er her. Både de og vi har været stort set isoleret uden at se nogen mennesker ud over hinanden, så det er godt med lidt nye ansigter, er vi enige om.
Søndag tog vi bilen og kørte ned på besøg hos Oline og Mikael. Huset skulle vises frem og vi var inviteret til æblekage, så det var ikke svært at finde vej.
De bor simpelthen vidunderligt
Oppe på en bakke, omkranset af træer med både egern og spætter, bor de. Udsigten går til fjorden og der er en ganske særlig og dejlig stemning i stuen på første sal. Jeg er virkelig vild med det sted.
Vi fik kage og en snak, inden vi fortsatte turen ud vest på. Ude ved Als drejede vi nordpå ad Øster Hurupvej. Da vi nåede Mulbjerg drejede vi ned mod vandet. Vi ville lige trække bare en anelse frisk luft, inden vi vendte hjem til Tjørnevang og der var jo pragtfuldt vejr.
Helt ud til enden af verden
Jeg elsker det sted. Jeg elsker, at jeg kan trække helt ud i vandet uden våde tæer. På en februar-dag er det nu skønt nok at undgå den slags.
I søndags var der lavvande. Man kunne næsten være gået tørskoet til sejlrenden. Ikke at jeg testede det. Jeg blev på molen, hvor fra der var fint kig til blåmuslinger i hobetal.
Jeg var alene om at gide turen ud for enden af molen, men jeg lader ikke sådan en chance forpasse, så de andre måtte vente pænt inde på fastlandet. Jeg nød turen ud og jeg fik en dejlig snak med et ægtepar, som kom ud til mig. Også de er fascineret af muligheden for at stå på kanten af verden. Sådan føles det i hvert fald. Ikke farligt. Bare smukt.
I dag rejser vores gæster hjem. I morgen kører jeg til Hadsund og giver en hånd med lidt udpakning. Snart har også denne uge fået ben at gå på. Tiden løber og for hver dag kommer vi tætter på noget, der ligner det, der var engang. Det er så meget i orden med mig.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
4 kommentarer
Dorte
2. marts 2021 at 17:47Tillykke med den nye næsering.
Jeanette
2. marts 2021 at 13:50Fine, fine billeder af havet, og huset, bare WOW!! De er heldigt at de har fået lov til at bo der.
Dorien
2. marts 2021 at 12:24Dine farver passer så fint til alt det blå!
Dejligt når de unge får deres eget og man er velkommen på besøg.
Livet går videre…det former sig, som bølger på stranden..
Inger Bigum
2. marts 2021 at 11:46Wauv en udsigt Oline og Mikael må have. Hadsund er en fin by, og så ved fjorden som giver mange muligheder. Roklubben er et godt bud.
Sikke fine billeder fra mit gamle hood, det er vist et godt kamera du har, og du en god fotograf.
Jeg er helt forelsket i din Weathermann, kan du mon guide mig med farverne,har spurgt Kenneth, han mener ikke du ved det, at garnet er fra lager, men jeg prøver alligevel
Hilsen Inger