Kaffe og løs snak

Hep hep, Liselotte. Op og i gang. Under bruseren og i gang med projekt hårvask. En opgave, der tager latterligt lang tid, men det skal jo gøres. Bagefter er der kaffe. Brygget på Kenneths (igen) nye kaffemaskine.

Kan du høre mig sukke? Nu skal jeg igen lære ny maskine at kende, men det har vist sig at være nemt og den er skøn. Jeg er vild med den maskine.

Kaffen er varm og vidunderlig. Mælkeskummet er, som det skal være. Koppen skal give energi.

Så brug da natten fornuftigt, Liselotte

Jeg sover utrolig dårligt for øjeblikket. Det er helt igennem latterligt, for jeg er mere vågen, end jeg sover. Jeg vågner hver anden time natten igennem. Jeg tænker først, at jeg må op, for jeg er udhvilet. Så ser jeg, hvad klokken er og ombestemmer mig, for selvfølgelig skal jeg ikke op efter to timers søvn.

Jeg lykkes med at falde i søvn igen, men det tager tid og der er omtrent på sekundet to timer mellem, jeg vågner. Skørt og udmattende, men jeg ved, at det ender med, at jeg omtrent besvimer og sover en hel nat, hvorefter det starter forfra.

Det er vist mit lod i livet i disse år. Jeg satser på, at det med tiden vil ændre sig, for det er helt sikkert overgangsalderen, der giver mig disse udfordringer. Jeg synes ikke, at jeg er specielt hårdt ramt. Slet ikke. Der er enkelte ting, som driller mig, men de er til at overkomme og som sagt satser jeg på, at de forsvinder og jeg igen kan sove mange timer i træk. Det bliver dejligt.

Hjemme uden planer

Jeg har ingen planer. Som i ingen ud over kaffe. Det er vi nok mange, der ikke har.

Herhjemme handler vi én ad gangen. I dag kører Kenneth på grønttorvet for at proviantere. Vi skal have grønt og frugt og så skal der hentes aftensmad. I dag er nem. Kenneth gjorde hele Tjørnevang rent i går, da jeg var på arbejde og siden til kontrol med mor i Brønderslev.

Operationerne er gået godt

Mor er blevet opereret med 14 dages mellemrum. Grå stær. Nu er hun på den anden side og sidste tjek var i går, hvor jeg agerede chauffør. Noget jeg gør med glæde. Hun er godt selskab, når vi kører. Vi snakker om alt mellem himmel og jord og jeg nyder, at vi kan være sammen. Jeg kan stadig huske, hvor hårdt det var i marts og april, da vi slet ikke sås på andet end Facetime.

Jeg ligner min far

Mor siger ofte, at jeg ligner min far. Jeg ved, at hun har ret. Jeg kan selv se det. Mere og mere, som alderen tager ved mig. Jeg nærmer mig den alder, min far havde, da vi mistede ham. Ofte møder jeg min far, når jeg kigger i spejlet. Øjnene. Næsen. Munden. Smilet.

Personlighedsmæssigt ligner jeg vist også ham, men der er så meget mere til mig end bare det. Mor er den, der har formet mig i de tidligste år. Hun var – helt traditionelt – den primære, for ikke at sige den eneste, omsorgsperson i vores børneliv.

Egne behov før andres

Far arbejdede meget. Han var en flittig mand, som – skal sandheden frem – også satte egne behov over familiens. Han havde altid førsteretten.

Førsteretten til alting …

Alenetid.

Frikadeller.

Nyt tøj.

Biler.

Byture med vennerne.

Mor passede på familien. Passede hus, hjem og børn, som man skulle dengang. Hun var den, der formede os. Gav os de værdier, vi bar ind i voksenlivet. Det vil jeg altid være hende taknemmelig for.

Hun holdt ud og holdt ved. Hun var dygtig til at holde hus og hjem for de penge, hun fik af far. Hun var en utrolig nærværende, omsorgsfuld og kærlig mor. Hun gav sig altid god tid til os. Hun interesserede sig for os. Hun var der. Også da hun endelig realiserede en drøm om at tjene egne penge og begyndte at arbejde. Hun var der stadig for os. Det var sikkert også et krav fra forkælede far. Han skulle ikke lide nød, fordi hun pludselig fik fikse idéer.

Jeg elskede min far. Jeg forstod ham og han forstod mig. Jeg savner ham. Han var et godt menneske. Et forkælet, godt menneske. Det var bare sådan. Først som et resultat af at være enebarn, siden af en tid, hvor det var helt almindeligt med den rollefordeling i familier.

Andres behov før egne

Han blev anderledes som årene gik og vi endte med et tæt forhold, men det var og bliver mor, som formede os. Mor som altid satte andres behov før egne.

Hun er godt og dejligt selskab og hun er verdens bedste mormor. Hvor er jeg heldig, at vi har en mor, som bliver firs i år og som er både frisk, nysgerrig, rørig og med masser af mod på livet. Hun arbejder to dage om ugen. Hun går til yoga og hygger med strikkecaféer og udflugter. Hun rejser normalt et par gange om året og jeg er helt sikker på, at hun genoptager den aktivitet, så snart det igen er en mulighed. Hun nyder i det hele taget livet.

Gid jeg ligner hende og ikke “bare” ligner far. Jeg vil blive som hende. Hun er for sej!

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.