Vi er flyttet hjem for at arbejde her fra for en tid. Set i lyset af den bekymring vores sundhedseksperter har omkring den nye, engelske variant af Covid 19, synes vi, at det er vigtigt at genoverveje hvilke tiltag, vi kan gøre for at sikre vores medarbejdere.
De kan af gode grunde ikke hjemsendes. Gør vi det, går forretningen i stå. Vi skal altså holde hjulene i gang og vi er dybt taknemmelige for, at vi får lov, for det betyder også, at vi ikke umiddelbart ser ind i afskedigelser. Vi skal bare passe på hinanden, mens vi går linedans på vej ind i foråret. Det er det, vi er i gang med.
Kenneth og jeg er altså flyttet hjem på Tjørnevang og arbejder her fra det meste af ugen. Vi er nødberedskabet, hvis vi skulle være så uheldige, at en af os bliver ramt. Så har vi været hjemme og kan træde til umiddelbart.
Kenneth møder ind hver morgen og starter dagen op med personalet og vi afholder, som vi plejer, vores ugentlige fællesmøder, men alt med afstand, sprit og en meget stor portion fornuft. Der ud over er vi kun tre minutter væk og kan være i Garnudsalg på et øjeblik, hvis det skulle blive nødvendigt.
Personalet er blevet delt op i flere teams, som arbejder forskellige steder. De deler sig op til pauserne og de er opmærksomme på, at de skal holde sig indenfor den lille boble, vi nu har etableret.
Der er fyldt op på sprit, desinfektionspræparater og masker. Der er etableret skærpede rutiner for aftørring og rengøring og der er nu lukket ned for adgang til vores lager for andre end de ansatte. Al afhentning af forsendelser foregår udenfor ligesom kunder også
Det er jo ikke fordi, vi ikke hele tiden har passet på hianden, men …
Vi har hele tiden passet på hinanden, men over tid er vi kun mennesker og vi nærmer os hinanden og opdager pludselig, at afstanden er skrumpet ind til nærmest ingenting. Vi opdager også, at vi pludselig – uden at tænke over det – har delt arbejdsstation. Vores arbejdsliv skal jo fungere og så skrider det lidt, fordi vi alle sammen har været utroligt disciplinerede også privat.
Nu er der strammet op. Vi skal ikke være dem, der snubler lige før målet, er vi enige om. Vi vil i hvert fald gøre vores bedste for, at det ikke sker.
I går var jeg ked af det
I går, da vi kom hjem, efter at have sparret med personalet omkring de nye tiltag og siden havde sikret os, at det hele var realiserbart, var jeg frygtelig ked af det.
Vi var hjemme i en periode i foråret og jeg synes selv, at jeg klarede det til UG. Det gik fint. Nu er jeg vist ved at være lidt slidt og mere end fyldt på de introverte behov, jeg har. Jeg kommer til at savne min hverdag i Garnudsalg. Jeg kommer til at savne personalet. Jeg vil savne den snak, vi lige får i løbet af dagen, hvis vi mødes. Jeg vil savne at lytte til stemmerne, der ind imellem summer omkring mig. Jeg vil bare savne dem allesammen.
Godt Kenneth havde købt trøste-kage med hjem til mig …
Kagen er for længst spist
Der er ikke mere kage, men der er heldigvis telefonen, som kan ringe. Der er mailen, som ind imellem indeholder en hilsen nede fra Garnudsalg og der er en lind strøm af varm kaffe eller te. Der er blød stol og varmt kontor. Der er Kenneth inde ved siden af. Der er en fin udsigt og den stilhed, som gør så godt for en som mig.
Der er medarbejdere, som bare kaster sig over opgaven med at passe på hinanden uden overhovedet at gøre det til et andet end et projekt, de selvfølgelig sætter i gang med det samme. De er skønne folk, som alle sammen ved, at det her er vigtigt. Mennesker der udviser stor ansvarlighed, lyst til at gøre en god forskel og forståelse for, at det her ikke er nemt, men nødvendigt. De passer på hinanden og de kunder, som heldigvis er så gode til at støtte op omkring os i denne svære tid.
Der er så utrolig meget at være taknemmelig for, så jeg overlever nok at være hjemsendt for en tid.
Sikke en fest, vi skal have, når vi er forbi juni og de af os, der siger ja, er vaccineret. En sommerfest med masser af spas, kram og ballade.
Jeg glæder mig for vildt. Også til vores fællesmøde på tirsdag.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
10 kommentarer
Helle Klitgaard
17. januar 2021 at 17:25… men hvor er jeg glad for, at I er nogle, som tager det alvorligt, for der er nok som ikke gør. <3
Liselotte
18. januar 2021 at 10:06Det er der nok, der ikke gør og vi mener faktisk, at det er vores pligt, som arbejdsgivere, at sørge for, at vores medarbejdere hver dag kan møde ind på arbejde og vide, at der er taget de fornødne hensyn og forholdsregler. Alle skal være trygge, hvis vi kan gøre noget for det :-) og så skal vi bare – på et personligt plan – også huske at passe på hinanden ude som hjemme.
Marianne
16. januar 2021 at 18:28Ja jeg er også TRÆT. Er hjem sendt for 2. Gang. Men denne gang arbejder jeg hver anden uge. Det hjælper på det. Men jeg savner den normale hverdag, men normalt arbejde.
Men SÅ tænker jeg på alt det positive jeg kan. Hvad jeg trods alt har at være glad og taknemlig over. OG det er rigtig meget.
Glæder mig vanvittigt til sommer, hvor vi forhåbentligt kan leve uden alt for mange restriktioner…….tror der bliver lidt få små…….og det er ok.
Liselotte
18. januar 2021 at 10:04Det er så meget i orden, at vi tager endnu en tørn for det her, Marianne. Jeg overlever også sagtens. Vi har så meget at være glade og taknemmelige for. Alle er raske i min familie. Vores venner er raske. Vores medarbejdere er raske. Vi lever fint med restriktioner en tid endnu, men jeg glæder mig altså til den der fest ;-)
marianne lundholm
15. januar 2021 at 17:28så bra att ni kan göra som ni gör i dessa tider, vi väntar åxå på vaccination, och att vi får en härlig vår å sommar, just nu är det arbetsamt för alla
Liselotte
16. januar 2021 at 14:36Ja, lige nu må vi bare holde ud og vente tålmodigt, mens vi passer på hinanden :-)
Sarah
15. januar 2021 at 16:19Og I gør det virkelig imponerende godt. Jeg bestilte garn hos jer i går. I dag fik jeg en sms om, at det er leveret hos mine forældre i Jylland, hvor jeg skal bruge nogle dage i næste uge (og hvem vil gå ned på garn der?). Jamen altså. Bravo.
S.
Liselotte
16. januar 2021 at 14:35Skønt at læse, Sarah og nej, man har bestemt ikke lyst til at mangle garn nogen steder ;-) Hyg dig med dine forældre. Jeg er sikker på, at de glæder sig til at se dig :-)
diana rose
15. januar 2021 at 14:22Kære Liselotte.
Du skal ikke gå ned på krammere – du får hermed et stort og varmt et af slagsen fra Ebeltoft og Diana
Liselotte
15. januar 2021 at 16:07Tak Diana :-) og det her får jo en ende, men det bliver altså sværere at finde gejsten frem fra gang til gang ;-)