10

Lørdag og solen skinner

Det er lørdag og solen skinner. Stille lørdag med hygge, rengøring og forberedelser til en aften i selskab med de tre, der er vores boble. Mor, Mikael og Oline.

Vi glæder os. Jeg sidder og arbejder med kig ud til solen. Den blå time venter lige om hjørnet. Det er så pænt med den sol og kig til himlen. Det er vi ikke forvænte med, så jeg nyder det ekstra.

Det er lørdag og solen skinner. Stille lørdag med hygge, rengøring og forberedelser til en aften i selskab med de tre, der er vores boble. Mor, Mikael og Oline.

Formiddagen har været min …

Jeg har inddelt dagen, for jeg er et smøl og en døgenigt, hvis ingen holder mig i ørerne og der skulle altså gøres rent på badeværelserne i dag.

Formiddagen var min til alt det, jeg havde lyst til at fylde i den, så jeg har strikket, chattet med Anne, strikket lidt mere, været nede i butikken efter garn og færdigt strik, der trængte til vask, hørt lydbog (Cyril Averys hjerte) og afsluttet et par skønne vanter inspireret af dem, Anne strikker for øjeblikket. Jeg har vasket dem og den anden strik og lagt det til tørre. Jeg har leget lidt med noget af det, der gør mig glad. Jeg har altså bare hygget mig indtil frokost.

Herefter har jeg gjort rent og ryddet op. Nu er her frisket op allevegne, mens solen skinner ind af vinduerne. Puder er puffet, lysestager er klar med friske lys og jeg er klar og nyvasket.

Nu mangler bare gæsterne.

Det er lørdag og solen skinner. Stille lørdag med hygge, rengøring og forberedelser til en aften i selskab med de tre, der er vores boble. Mor, Mikael og Oline.

Mens jeg venter …

Jeg kigger lidt i strikkebøger. Jeg tør-strikker, for i virkeligheden er der rigeligt med strik at gøre færdigt. Jeg skal bare lige tage mig sammen. Mens jeg venter på at jeg gør det, lader jeg smukke bøger glide mellem hænderne.

Kim Hargreaves er en af mine yndlingsdesignere. Jeg har stort set alle hendes bøger. Hun er så utroligt dygtig og jeg tænker nok, at man efterhånden kan kalde noget af hendes design for gammel vin på nye flasker, men alligevel må jeg eje de bøger. De er smukke og jeg elsker at trawle gennem dem.

Inden de truede med en nådesløs Brexit, nåede jeg at bestille en stak bøger. Nu ligger de her og skal sluges, før de kommer ind på hylden til de andre. Jeg har lidt tid endnu, inden gæsterne banker på.

Lørdag er skøn.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide