26

Mindre grå – uden at være mindre grå

Verden er blevet mindre grå – uden at være mindre grå. Julen har været forbi med skønne dage og dejlig familie. Vi er så heldige, at vores jul næsten har lignet sig selv.

Vi har måttet undvære dejlige venner, som var med sidste år, men Covid 19 gør det til et mål i sig selv at være glad for det, der lykkes. Det er vi.

Vi fejrede julen med et snævert udsnit af den nærmeste familie; Oline, Mikael, mor og Annemette og Heidi. Ikke andre. Ingen før. Ingen under. Ingen efter. Bare dem.

Nå ja… og Irma. Selvfølgelig.

Mindre grå - uden at være mindre grå
Mindre grå - uden at være mindre grå
Mindre grå - uden at være mindre grå
Julen 2020
Rensdyr Tøfler
Mindre grå - uden at være mindre grå
Mindre grå - uden at være mindre grå
Mindre grå - uden at være mindre grå
Buffet
Hotel Hvide Hus
Mindre grå - uden at være mindre grå
Mindre grå - uden at være mindre grå
Almen Kirkegård Juleaften 2020
Mindre grå - uden at være mindre grå
Mindre grå - uden at være mindre grå
Mindre grå - uden at være mindre grå
Irma

Skønne, dejlige og uformelle dage i bedste selskab

Vi har sådan nydt det hele. Forberedelserne var måske lidt hektiske, fordi vi har haft travlt i Garnudsalg, men de har nu alligevel været hyggelige. Vi vidste jo, at de ledte frem til noget godt og dejligt. Familien på besøg i dage i træk, er det bedste, vi ved.

Vi har virkelig elsket hvert eneste øjeblik. Vi har spist, spillet, grinet og er så startet forfra igen. Og igen. Ingen blev trætte af at have det sjovt og dejligt i hinandens selskab, så jeg kan ikke bede om mere. Måske lige med undtagelse af en rengøring, der også lige fjerner julen, inden det nye år nærmer sig …

Er jeg den eneste? Nej, vel?

Jeg er dog selv godt i gang. I formiddags begyndte jeg med at samle nogle af alle de fine og hyggelige ting, vi tager frem hvert år. Det er en ny strategi at samle dem ét sted, for jeg er da ikke den eneste, som altid opdager en eller flere ting EFTER, det hele er pakket væk, er jeg?

Jeg mangler hjælp til de sidste ting, men lidt af den tidlige formiddag blev brugt godt og siden har jeg arbejdet hjemmefra. Det er nu også hyggeligt, for det inkluderer appelsiner, æbler og konfekt-rester sammen med et par skønne kander jule-te. Jeg er meget tilfreds med den ordning ;-)

Håb for fremtiden

Jeg arbejder hjemmefra til efter nytår, så der er stadig et par dage endnu, hvor jeg kan stå tidligt op og pakke mere jul væk, inden vi endelig tager hul på et nyt år. Et år, hvor der er håb om, at vi (der ønsker det) kan vaccineres mod Covid 19. Et år, hvor vi måske ved slutningen af det, kan se frem til noget, der ligner det liv, vi kendte før vi hoppede ind i 2020.

Indtil det sker, er der altid håndarbejdet, vi kan finde ro med. I fordybelsen med det, kan jeg ind imellem finde overskud til at lægge små planer for noget af alt det, som i dette år ind imellem har virket uden mening.

Jeg drømmer om at kunne ses med venner og familie inkluderende store, varme og uhyggeligt lange KRAM af den slags, man næsten ikke kan stoppe igen. Jeg drømmer … og jeg tror på, at den tid kommer. Vi skal bare lige have skubbet 2020 ud over kanten og jeg skal være den første til at hjælpe.

Må du få et fredeligt og kærligt nytår og vil du så ikke nok sende håb og gode tanker i retning af 2021 sammen med mig? Jeg tror fuldt og fast på, at det virker. Om ikke andet så i vores hjerter og de har brug for det.

Med den varmeste og kærligste og ikke det mindste grå hilsen ❤

UPDATE – efter utallige henvendelser og enkelte spørgsmål i kommentarerne kommer her lige link til de hjemmestrikkede Juletøfter.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide