Det er dagen før dagen. Det er lige, nu vi rammer min mørkeste del af året. I morgen er Alexanders dødsdag. Den dag, som heldigvis for hvert år bliver lidt nemmere at komme gennem.
Livet er en gave og jeg husker det hver eneste 29. november, jeg får lov til at opleve. Dagen minder mig om, at for nogen af os, er livet langt. For andre er det forsvindende kort.
De dybeste spor og ikke kun i min sjæl
Længden bestemmer ikke, hvor dybe spor, vi efterlader. Det gør kærligheden, vi bærer ind i verden. Den kærlighed, vi møder andre med.
Alexander fylder stadig meget i mange liv. Han er ikke glemt, men huskes af så mange af os og det er primært for den kærlighed, han mødte verden med på trods af smerter og begrænsninger. Han var et stort, lille og meget smukt menneske.
Filmen nedenfor er så utrolig fin og den handler netop om at møde verden med kærlighed.
Et fint minut, ikke sandt? Den lille kortfilm er smuk og fin og den passer så godt på en dag, hvor tågen skygger for verden. En dag, hvor vi er alle mand på dæk her i Garnudsalg for at pakke fødselsdagstilbud til vores skønne kunder. En dag, hvor jeg heldigvis er omgivet af humør og grin. Lidt adspredelse.
Det går an og det hjælper, når tankerne kredser om den smukke dreng, vi kun fik lov til at kende i alt for kort tid. Jeg savner ham og jeg græder stadig salte tårer over tabet og smerten, der fortsat lever indeni.
Der er ting her i livet, vi skal acceptere at leve med
Smerten og sorgen mindskes aldrig. Det har tiden lært mig. Tårernes brønd tørrer aldrig ud. Der findes ikke en flugt værd at tage.
Der er tiden, som mildner og lærer mig, at jeg skal leve med virkeligheden. Ikke kæmpe imod den, men leve med den. Mærke den, så det gør jeg.
Hver dag.
Særligt den 29. november hvert år.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
10 kommentarer
Vibeke
4. december 2020 at 08:27❤️
Marianne Bentzen
29. november 2020 at 13:15Ord er så fattige, men vi er mange, der tænker på jer! Kærlig hilsen Marianne
Yvonne
29. november 2020 at 09:32Smukke ord. Tak.
Wenche W
29. november 2020 at 00:12Fra Norge sender jeg deg og din familie en varm klem.
Jytte Andersen
28. november 2020 at 22:46Jeg føler også med dig, man siger: tiden læger alle sår. Det tror jeg ikke på. D 17 sept er dato jeg aldrig glemmer i pr er det 25 år siden min søn på knsp 21 år omkom i en trafikulykke. Han E45 altid med mig i mine tanker og vores lille families tanker ❤️❤️❤️❤️
Jeanette
28. november 2020 at 18:15Hej Liselotte og familie, jeg tænker på jer i morgen.
Jeg siger altid, savnet er der aldrig ikke. Jeg ved ikke om det er sagt på rigtigt på dansk, men på hollandsk siger vi det på denne måde (vi savner også en søn).
Sole
28. november 2020 at 14:35De største knus og kram herfra! Og sikken smuk lille film, jeg sidder med tårer i øjnene – af den gode slags!
lis
28. november 2020 at 13:33mange kram til jer alle.
Vi lærer at leve med savnet og smerten som også gør os til de mennesker vi er i dag.
til marts er det 22 år siden min lille engel forlod os pga leukæmi.
pas på hinanden og nyd hver dag 100%
Lisbet
28. november 2020 at 13:04Sender mange tanker til jer ❤️❤️
Dorien
28. november 2020 at 12:50Jeg ønsker dig styrke og kærlighed til at komme igenem til lyset.