“Tør du steame dit strik?”, spurgte jeg mig selv i går, inden jeg selvfølgelig gjorde det, for sådan er jeg. Dumdristig og en chancerytter, når det altså alene er mine egne ting eller mig selv, jeg kan gøre skade på.
Ellers er jeg ikke. Faktisk ikke det mindste. Jeg er vel nærmest sådan lidt en tryghedsnarkoman, der ikke tager chancer, medmindre jeg tvinges. Jeg passer på alle mine mennesker og dyr. Sådan er jeg.
I går greb jeg nu alligevel steameren, vi har stående. En heftig sag, som virkelig afgiver nogle VARME dampe, som på et øjeblik kan glatte selv det mest genstridige stykke hør.
Jeg måtte bare prøve …
Jeg skrev jo i går lidt om, hvordan min strikkefasthed har ændret sig de senere år. Mange års slid, qua mit arbejde som tegnsprogstolk, er ved at have sat sine spor. Hænder og fingre er trætte og ikke mere villige til at holde stramt eller kontinuerligt omkring garn og pinde. Derfor kan nogle af mine strik ikke længere indgå som eksempler på sirlig og ensartet strik.
Det gør sådan set ingenting, for jeg er jo særligt glad for den rå lammeuld, som er så tilgivende, når den vaskes første gang. Så lægger maskerne sig pænt og ordentlig og det ser ud, som jeg har været en virkelig dygtig strikker. Jeg lever sagtens med, at der er tegn på, at det er håndstrik og jeg kan snildt enes med lidt skæve masker. Jeg er ikke på den måde perfektionist. Vel nærmest det modsatte.
Jeg kan overse en fejl for ikke at skulle trevle op. Jeg lever problemløst med cardigans med fejl i det mønsterstrikkede bærestykke, en vildfaren vrangmaske eller to ærmer, der ikke er helt og aldeles symmetriske. Det går nok, er mit motto, men denne udgave af Siri generede mig alligevel med sine ujævne masker, så frem kom steameren.
Det hjalp!
Jeg var spændt, men kunne se, at det gjorde en forskel
Næsten øjeblikkelig kunne jeg se, at det gjorde en stor forskel, da jeg dampede den. På trods af en vask og liggende tørring, havde den ikke rettet sig, så nu skulle damp altså afprøves og det virkede. Langt de fleste masker faldt på plads, efterhånden som jeg flyttede steameren over trøjens dele.
Særligt på de glatstrikkede stykker, kunne jeg se forskellen, men også det mønstrede bærestykke forandrede sig. Garnets fibre rejste sig og det strikkede blev lige det tættere, der gjorde, at det så mere rigtigt ud.
Var dampen ikke for varm?
Nej, dampen var brændende varm og intet tog skade af den varme damp, for som med alt andet omkring ulden gælder det bare om, at du lader det i fred, mens du “koger” det.
Jeg dampede trøjen, mens den lå fladt på mit strygebræt, men den kunne have hængt på bøjle. Jeg føler bare, at jeg har bedre styr på processen, når det ligger foran mig. Det samme gælder, hvis jeg glatter strik med mit dampstrygejern. Ned at ligge foran mig.
Når jeg var færdig med at dampe et stykke af trøjen, lod jeg den ligge, til den var kølet af og det værste fugt havde forladt den. Så flyttede jeg forsigtigt trøjen, så jeg kunne dampe næste stykke af den og så fremdeles. Til sidst blev den forsigtigt hængt på bøjle for at dampe helt af.
Altså ikke noget med at håndtere den ud over det absolut nødvendige undervejs i processen.
Sikke et fint resultat. Nu ligner den det, jeg synes den skal; en håndstrik strikket af en meget erfaren strikker. Mig.
Vil jeg anbefale dig at dampe dit strik?
Nej, det vil jeg ikke. Jeg vil aldeles ikke anbefale nogen noget som helst på den front, for jeg er fuldstændig frygtløs når det kommer til den slags. Jeg er sådan et menneske, som aldrig ærgrer mig. Heller ikke over en strik, det potentielt kunne være krøbet til børnestørrelse eller det der er værre.
Jeg er fuld af troen på, at det kan jeg sagtens. Lidt som Pippi. Vi er selvsikre og vi tør. For det meste går det godt. Når det ikke gør, glemmer vi det hurtigt og haster videre ud på nye eventyr.
Hvis du er en Annika, skal du ikke gøre det, men ligner du mig og Pippi, kan du jo se, om du tør ;-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
13 kommentarer
Hanne
17. november 2020 at 18:26Skøn Siri i en skøn farve
Et lidt andet spørgsmål går på din steamer, som du skriver glatter selv de mest genstridige hørting…
Ønsker mig en i julegave, og den skal være effektiv!
Så jeg er nysgerrig på din steamer, – hvad det er for en?
Hilsen Hanne
Liselotte
18. november 2020 at 09:16Min er en gave fra en italiensk ven og jeg var lige ude for at se, om jeg kunne se et navn på den. Det kan jeg simpelthen ikke, så jeg kan desværre ikke gøre dig klogere, Hanne :-)
Mette
17. november 2020 at 07:59Min vaskemaskine har et damp program og det bruger jeg jævnligt på mine hjemmestrikkede ting i stedet for vask. Også Poden kommer forbi med sine og får dem dampet. De bliver så fine, luftige og så gode som nyvaskede.
Liselotte
18. november 2020 at 09:15Ja, det er fint med damp. Mit er omtrent kogende, når det havner i strikken og det virker bare fint :-)
marianne lundholm
16. november 2020 at 20:59siri blev väldigt slät å fin, undrar om jag törs prova
Liselotte
18. november 2020 at 09:14Det gjorde en rigtig fin forskel med Siri, så jeg er fan :-)
Helle Gosch
16. november 2020 at 20:28Hejsa
Jeg steamer altid mit uldstrik, i stedet for at blokke det. Jeg har det hængende på en bøjle imens, og der endnu aldrig sket nogetm
Liselotte
18. november 2020 at 09:14Nej, jeg er heller ikke særligt betænkelig ved at gøre det. Jeg har dampet uld i mange år med strygejernet :-)
Wenche W
16. november 2020 at 18:26Fantastisk flott cardigan.Kan jeg spørre,er dette din egen design og isåfall,hvor kan jeg kjøpe dette mønsteret?
Jeg må medgi,mtp steaming av strikketøy,så er jeg nok som deg,en Pippi. Så langt har jeg ikke ødelagt noe,heldigvis.Ler!
Du har forresten en flott blogg som jeg ved en ren tilfeldighet kom over for ikke så lenge siden.Du skriver så fint.
Liselotte
18. november 2020 at 09:13Du kan købe opskriften på ravelry.com, ved jeg :-) og dejligt, at du har fundet mig. Velkommen til, Wenche :-)
Sole
16. november 2020 at 14:08Hvor er den bare flot, er det Siri’en? Jeg får strikket så lidt for tiden, stadigvæk, at jeg har sat købestop for mig selv, når det kommer til opskrifter! Men den der er da godt nok fin! Måtte lige tjekke dine billeder fra i går, og jeg synes da bestemt også, jeg kan se en forskel! Og så har jeg det i øvrigt som dig, jeg lever også særdeles fint med små og større fejl ;-) En maske for meget ift mønsker? Pyt, man kan vel strikke 2 masker sammen… og på samme måde slå en ekstra op, hvis det er problemet! Du lærte mig for mange år siden ikke at tage det for højtideligt, det er jeg taknemmelig for!
Liselotte
16. november 2020 at 14:36Man kommer ikke nemt gennem livet, hvis man ikke er i stand til at se stort på dele af det og det er jeg. Fejlfri er jeg ikke og det lever jeg fint med, når det handler om ting. Gør jeg mennesker eller dyr ondt, er det straks en anden sag. Det gør mig ked af det.
Siri er vidunderlig. Det er nummer tre, jeg har strikket. Jeg er vild med den model.
Sole
16. november 2020 at 14:40Igen helt enig. Ting er “en ting”, levende væsner noget helt, helt andet! De eneste dyr, jeg gør ondt, er myrer! Beklager! Altså jeg prøver ikke bevidst at pine dem, men jeg indrømmer, at jeg kvaser dem, når de fiser omkring mit thekrus, når jeg arbejder, eller mit vinglas, når jeg sidder og feder den i poolen om sommeren! Hvis du har det godt med Siri, så er jeg sikker på, at jeg også vil kunne li’ den, den er sat på min wishlist ;-)