En skør dag

Fredag endte som en skør dag. En forvrænget gengivelse af virkeligheden. En af de dage, hvor fantasien ikke havde rakt, hvis jeg skulle have forudset den.

Mange nordjyder er ramt af de sidste nye restriktioner. Mange mennesker – 280.000 – og ufatteligt mange virksomheder, er lige nu nødt til at finde vej ind i en helt ny virkelighed. Vi er en af dem.

Vi har medarbejdere, der er ramt. Vi har en virksomhed, der er ramt.

Vi brugte dagen i går på at gøre vores bedste for at sikre, at de berørte medarbejdere – og det er virkeligheden dem alle – kunne gå på weekend trygge og fortrøstningsfulde.

Vi har medarbejdere, som er ramt med hjemsendelse. Vi har medarbejdere, som er ramt personligt med en virksomhed i en af de kommuner, der er lukket. Vi har medarbejdere, som er ramt personligt med familie, der bor i de kommuner, vi ikke kan komme ind i eller bevæge os ud af de næste 4 uger. Det er ikke sådan, at man går fri, hvis man “bare” bor udenfor de 7 kommuner. Det her trækker tråde langt ud i landet.

Jeg håber, at vi fik landet det hele, så alle kan få en dejlig weekend. Jeg tror det. Vi skal nok klare det her også. Sådan er det og sådan bliver det.

Jeg rammes ind imellem af mismod og en opgivende kapitulation, der let ikke ligner mig. Jeg skal arbejde med mig selv, for at trække humøret i den rigtige retning og jeg tænker, at jeg ikke er den eneste, der oplever det lige nu. Det er vel et livsvilkår. Forhåbentlig ikke et permanent, men alene et aktuelt.

Hvad gør du?

Lige foran mig på væggen ved pladsen, hvor jeg sidder og arbejder, er et lille gruk af Piet Hein. Det hjælper mig til at huske, at livet skal leves. Også under så bizarre og usikre tider som nu, er det vigtigt at huske at leve.

Det prøver jeg at gøre, men der er så mange begrænsninger og det er fortsat ikke muligt at se alle de mennesker, vi holder af. Heldigvis ser vi de nærmeste, og det er så utrolig vigtigt for mig, at vi kan ses. Kærlighed er også at få lov til at lave mad til nogen, man holder af. Det er den gode samtale. Det er sjov og ballade og det er, at vide, at vi snart skal ses igen.

Jeg er så heldig, at jeg bor i et hjem med masser af plads. Ude som inde. Jeg holder så meget af at være her på Tjørnevang og jeg føler mig velsignet på den front.

Jeg har en skøn og betænksom mand, som er ualmindelig godt selskab og vi er gode til at være bare os to. Det er også noget, jeg er meget taknemmelig for.

Alt det minder jeg mig selv om, når det bliver svært med den manglende tidshorisont.

Jeg finder ofte ro i køkkenet

I dag prøver jeg at finde ro i noget af det, jeg holder af at gøre. Jeg er lidt i køkkenet, hvor jeg blandt andet har lavet en stor portion dukkah. Vi bruger det som drys til alverdens ting lige fra bagte grøntsager til brød dyppet i olie og dukkah og så selvfølgelig som knas på salater.

Hele huset dufter skønt at spidskommen og sesam.

En bette passiar

Jeg har været på Facetime med Annemette og Heidi. Vi har vendt hele verden og det var så dejligt at tale med dem, men allerbedst var det, at se dem.

Oftest taler vi bare i telefon (ufatteligt længe), men vi skal til at bruge Facetime noget mere, fordi jeg trænger til at se dem, kan jeg mærke. Også selvom det affødte en skør situation, da Annemette, som jeg havde ringet op til, mens hun kørte hjemad, ville forlade bilen. Annemette kunne se mig og jeg kunne se hende. Jeg kunne ikke høre hende, men hun kunne høre mig fra den aflåste bil nogle meter væk.

Jeg så hende forsøgsvis bevæge sig væk fra bilen, men så træde tilbage, fordi vores samtale fortsatte inde fra bilen. Hun låste op, åbnede bildøren og svarede. Så lukkede hun, låste og gik igen. Hun prøvede mere end en gang at slippe væk fra opkoblingen på bilen, men til sidst opgav hun, afbrød forbindelsen for så at ringe op på ny.

Jeg var færdig at grin og det er dejligt at grine. Altid.

Til sidst fik jeg den allerdejligste besked.

Om alt går vel, skal vi holde jul sammen. Det gør mig så glad, at kunne se frem til det. Jeg ved, at vi kun kan og skal være os. Boblen, du ved.

Vi skal passe på med tre ekstra udsatte i vores lille familie, men det bliver så dejligt at vide, at vi kan gøre det. Jeg glæder mig og lyspunkter kan vi vist ikke få for mange af lige nu ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.