Farvel til oktober. Hej til Alexander

Vi sagde hej til Alexander og farvel til oktober i går. Med manér, hvis du spørger mig, for vejret var så smukt.

Vi oplevede det på tætteste hold, da vi havde sat Oline stævne klokken 10 og kørte ind for at besøge Alexander på kirkegården.

Jeg var chauffør. Det er ikke nogen kedelig opgave, når passagererne er Kenneth og Oline, skal jeg hilse og sige. De to elsker at drille mig og er der en lejlighed til det, er de ikke sene i optrækket. I går var ingen undtagelse, så man skal være storsindet, for ikke at sætte dem af på vejen ;-)

Almen Kirkegård under de smukkeste af træerne

Alexander ligger på Almen Kirkegård i centrum af Aalborg. Han ligger lige der, hvor der er udsigt til det meste, men mest af alt til smukke træer. Stedet er valgt med omhu og træerne var udslagsgivende. Alexander elskede træer, så selvfølgelig skulle han ligge, hvor de var.

Med fornuften giver det ikke mening, for Alexander skal jo ikke se dem. Det er os, det betyder noget for, at vi har stedt ham til hvile et sted, hvor der er udsigt til noget af det, han holdt meget af. Det er der lige der, hvor han ligger og løvet er smukt lige nu.

I går skinnede solen og det gjorde oplevelsen ekstra smuk.

Mennesker er forskellige

Det var første gang, vi var bare os tre inde hos Alexander. Det kan lyde mærkeligt for udenforstående, at der efter 14 år ikke har været masser af fælles oplevelser derinde, men sådan er det altså ikke. Vi sørger forskelligt og vi håndterer sorg forskelligt.

Mennesker er ikke ens og det er en stor styrke at være i stand til både at huske og at rumme det. Det har vi evnet i vores lille familie. Ikke at det har været let, men vi har gjort det af respekt for hinanden og jeg er så taknemmelig for, at vi er lykkes med det.

Der er ingen rigtig og ingen forkert måde at sørge på. Vi har hver især brugt Alexanders lille sted på kirkegården forskelligt. Jeg har været der ofte. Jeg, som egentlig ikke troede, at jeg ville have brug for stedet, har fundet ro i at have et sted, hvor jeg kunne føle, at jeg var tæt med minderne om min søn.

Kenneth og Oline har brugt stedet på hver deres måde og det har været så fint. Vi har ikke syntes, at man kun kan gøre tingene på én måde. Vi rummer sagtens hinandens forskelligheder, men i går var altså dagen, hvor vi tre skulle derind sammen.

Forløsning

Det blev den fineste time, vi tilbragte sammen med minderne om Alexander. Det blev den forløsning, jeg havde håbet og jeg er dybt taknemmelig for, at vi alle har kunnet vente på hinanden.

Der blev grædt og der blev grinet. Der blev fortalt historier og vi mindedes de utroligt mange, fine og dejlige oplevelser, Alexander har givet vores familie. Vi fik talt om den store betydning, han har haft for vores liv. Hvordan han med sit blide, sjove og tålmodige væsen gjorde os til dem, vi er i dag. At vi er ham dybt taknemmelig for, at han kom på besøg i netop vores lille familie.

Vi glædede os over, at være, hvor vi var

Da vi forlod kirkegården, var det for at tage hjem og spise frokost sammen.

Ting tager tid. Nogen ting tager lang tid. Sådan er det og vi var bare fyldt af taknemmelighed for, at vi har hinanden og den gave det er, at have været i familie med det særligt smukke menneske, Alexander var.

En lørdag i familiens tegn

Senere på dagen stødte både Mikael og mor til og vi havde den dejligste lørdag med spil og grin, gode samtaler og masser af den kærlighed, der binder familier sammen.

Den sidste dag i oktober blev smuk, fin og fyldt med kærlighed. Det er jeg så taknemmelig for.

I dag ankom november

Jeg skal nok klare den og i år har jeg to, der kan hjælpe mig med at huske, at uagtet at Alexander måtte give op og give slip i november, så skal vi nok klare den sammen.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.