Jeg har sådan savnet

Jeg har sådan savnet at se Oline, men hun arbejder et sted, hvor påpasselighed og skærpet opmærksomhed ind imellem afstedkommer, at det ikke er muligt for os at ses.

Så må jeg savne og længes og sådan har det været, selvom jeg var sammen med hende i sidste uge. Man kan sagtens savne alligevel og i går fik jeg så den dejligste dag, som mættede min længsel efter at være sammen med hende – i hvert fald for en tid.

Vi lod Kenneth arbejde med at montere vask herhjemme og trak i jakker og vandresko og gik ned i Østerådalen.

Man taler så godt sammen, når man går i naturen, så jeg nød vores gåtur gennem en smuk, efterårsklædt del af Gug, jeg holder så meget af. Lige i baghaven ligger muligheden for at komme ud og være i naturen og ådalen er varieret med både åbent landskab og tæt bevoksning. Man kan nå gennem det hele på en times tid.

Vi gik lidt længere end en time, men det krævede pauser undervejs for at nyde udsigten eller kigge på fuglene, der stadig er i søerne.

Vi var næsten alene

Vejen ned til Østerådal er smuk hjemme fra os. Ind gennem den fineste samling af småtræer og ned til venstre langs banen, inden vi går under motorvejen og ind i ådalen.

Da vi nåede ud i åbent land, kunne vi konstatere, at vi næsten var alene. På trods af det exceptionelt gode vejr, var vi ikke mange dernede, men det gør jo slet ingenting, når afstand er en ting.

Sure svaner og hysteriske måger

Vi havde intet spiseligt til fuglene og fordi svanerne har unger lige nu, var de ikke ligefrem venligt stemt, når vi kom for tæt på vandkanten.

Vi nød at være så tæt på alle fuglene. Jeg har savnet at besøge dem og da en farmor kom med sine to børnebørn og foder til dem alle, skal jeg love for, at der kom bevægelse i flokken, ligesom den voksede betragteligt på et øjeblik.

Det var på det tidspunkt, vi fortrak. Vi fortsatte langs søerne og ned langs Østerå, som flyder dovent ind mod midtbyen og ud i fjorden.

Langs kolonihaverne ned til trinbrættet

Vi drejede tilbage i retning af Østerådalen, da vi nåede Indkildevej. Ned langs kolonihaverne er en grussti, som levner plads til stille snak og hyggeligt tempo.

Vi nåede snart jernbanesporet igen og passerede det ved trinbrættet, hvor veterantoget passerer.

Så trængte vi også til lidt brændstof

Hjemme igen ventede Kenneth og en skøn græskarkage. Siden supplerede vi med italiensk mad, så der var mere end én i familien, der var godt mæt, da Oline kørte hjem til Mikael sidst på aftenen.

Det var så dejligt at se hende. Jeg nød at have hende for mig selv i timerne i ådalen, men jeg bliver også helt blød indeni, når jeg bare får lov til at lytte til far og datter. De hygger sig sammen.

Vi havde savnet Mikael, men han havde en anden aftale og det skulle jo vise sig ikke at være så galt endda. Vi fik alligevel de dejligste timer i verdens bedste selskab, hvis du spørger mig.

Køkkentjansen er min i dag

I dag er jeg i køkkenet. Jeg sylter, bager og hygger omkring Kenneth, som fortsat er praktisk herhjemme. Vi kommer i mål med de skønneste ting lige nu. Småting, som bare er blevet udsat. Større ting, som kommer til at gøre hverdagen nemmere. Sjove ting, som gør weekenderne sjovere.

Jo, dagene bliver brugt godt for øjeblikket. Det gør dine garanteret også. Redebyggeriet tager til, når vi kigger ind i mange måneder med meget hjemmetid. Så skal her være rart at være.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.