WIP er engelsk begreb, strikkere er glade for at bruge. Work in progress. WIP dækker lige præcis over alt, der er i gang på de strikkepinde, vi konstant fylder med nye idéer. Også mine.
I dette tilfælde dækker det dog ikke over strikkeprojekter og så alligevel …
Jeg har udvidet skatkammeret og indtaget naboværelset. Jeg har omtrent indtaget den ene ende af huset helt og aldeles. I hvert fald bor jeg nu på to værelser og det er så dejligt og fint og giver så god mening, som tiden er.
En velfungerende hjemmearbejdsplads er ikke alene nyttig, men også vigtig for mig. Det har den altid været, men særligt i foråret, da vi i en periode arbejdede hjemmefra, var det vigtigt med et rart rum at arbejde i.
Kenneth er for længst flyttet hjemmefra
Kenneth har kontor ovre i længen. Der arbejder han. Han holder møder derovre og han elsker, at han har et kontor væk fra hjemmet. Det fungerer så fint for ham. Han har samlet alle sine papirer, leverandørinformationer, garnprøver, farvelots o.s.v.
Han trives med at gå hjemmefra, for at gå på arbejde. Jeg trives med at blive hjemme, for at gå på arbejde. I hvert fald gjorde jeg…
Kaos er ikke befordrende for min kreativitet.
Nogen trives fantastisk i et eller andet omfang af kaos. De inspireres af mange ting og stimuleres visuelt af et hav af former og farver.
Jeg trives og skaber bedst i orden. Ro. Omgivelser, der er rolige for sjælen og giver plads til, at jeg kan udfolde mig. Jeg roder nemlig. Helt vildt. Paradoksalt nok. Derfor er det vigtigt med omgivende orden, der giver plads til, at jeg kan rode.
Først tømme. Så fylde.
Jeg startede ud med at tømme det værelse, jeg skulle flytte ind i. Dernæst forede jeg to af væggene med hvide reoler fra IKEA. De er praktiske og kan gemme alt det, jeg skal have gemt, for at trives. Herefter var skelettet klar og jeg kunne begynde at fylde op med de ting, som næsten havde overtaget mit kontor.
Jeg har arbejdet på det her i en uges tid. Ikke konstant, men når der ind imellem har været tid til det. Det har været en stor opgave, for alt er gennemgået, inden det er lagt ind i reolerne.
Nu er jeg ved at være der og forskellen er til at få øje på …
Der mangler fortsat lidt finish her og der, men mit kontor er snart mit kontor igen og her er nu blevet garnværelse med alt det, der hidrører min altopslugende interesse. Den interesse, der fylder både arbejde og fritid med fibre af alle tænkelige slags.
Et gammelt, fransk markedsbord er blevet stillet op under vinduet. Egentlig kun midlertidigt, så jeg havde noget at stå ved og sortere, men jeg er blevet vældig glad for det. Faktisk så glad for det, at jeg vist næsten er parat til at leve med, at døren ikke kan åbnes helt og der er et par hylder i reolen, jeg kun med besvær kan komme til.
Til gengæld for besværet, har jeg fået den dejligste arbejdsplads til farvesortere, udvælge, måle, blokke og i det hele taget bare arbejde ved.
Skjulte skatte kommer for dagens lys
Da jeg kom gennem alle gemmerne, afslørede de en imponerende samling håndfarvet merino. Så meget, at der er til adskillige år, men det går stærkt med at få en samling, når vi ind imellem starter farvegryderne op og går i gang.
Måske skal jeg til at fordybe mig lidt i de bøger, jeg har med farverige sjaler/tørklæder af Stephen West. Ikke at jeg nogensinde bliver lige så farverig, men mindre kan jo også gøre det i dette Herrens År 2020, hvor farverskrækken skal have en på frakken.
Kenneth er gået i køkkenet
Mens jeg har ryddet, rodet og regeret, har Kenneth gjort det samme i køkkenet. Han har arbejdet på det nye arbejdsbord, vi skal have derude. Snedkereret, banket, savet og siden rengjort og olieret. Det er også et work in progress.
I dag er han nået så langt, at han har hentet lamper og skiftet spisebordslamperne ud med nye, små lamper, som passer over bordet. Han finpudser nu derude. Rydder op. Gør rent. Hænger kroge op til spækbrædder. Måske han endda finder plads på bordet til mit søndags-have-rov.
Alt godt fra efterårshaven
Jeg fandt de sidste tomater, de sidste æbler, lidt kvæder og en portion grønne, umodne figner, som skal forvandles til figenchutney, inden frosten kommer og ødelægger dem. Det er også et work in progress.
Det bliver ikke i dag. I dag skal jeg være færdig med mit projekt. De sidste ting skal lægges på plads og jeg skal have styr på alle hjørner. I hvert fald dem af dem, jeg kan få styr på.
Jeg er vild med mit nye domæne og jeg kan mærke, at jeg også er glad for, at vi igen bruger alle rum herinde i hovedhuset. Ikke flere “døde” rum, som ikke bruges, men igen et levende hus med sjæl, rod og spas, som jeg kan lide det.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
9 kommentarer
Marianne
16. oktober 2020 at 22:09Hi hiii…kan godt lide billedet med “roderiet”
Så….slapper jeg bare af….for det ligner næsten mit værelse…
Sidsel
15. oktober 2020 at 11:53Det er simpelthen blevet så fint. I er gode til at finde nogle fede ting som får hjemmet til at ose af sjæl og charme. Det er da fantastisk, at du nu har et lækkert krearum. Stort tillykke:-)
Liselotte
15. oktober 2020 at 14:24Tak! Jeg nyder sådan de to rum nu :-)
Jette Løgstrup
12. oktober 2020 at 09:42Liselotte, du viste for ikke så længe siden, en skøn cardigan som var strikket i tykt garn og i mange skønne stærke farver.
Vil du være sød og give mig et link eller foto af den igen?
På forhånd mange tak.
MVH
Jette Løgstrup
Liselotte
12. oktober 2020 at 09:49Det kan du tro, at jeg vil, Jette. Det kommer her: https://www.garnudsalg.dk/shop/roedhusjakken-7669p.html
Lene
12. oktober 2020 at 09:32Det ser lækkert ud, både i køkkenet og i dine gemakker. håber snart vi kan finde en corina-forebyggende måde at mødes på, savner din latter og dine ord :-)
Liselotte
12. oktober 2020 at 09:49Ja, i lige måde. Jeg savner også dig og vores samtaler om alt mellem himmel og jord, Lene. Vi må snart finde på noget, så vi kan mødes :-)
Sole
11. oktober 2020 at 17:47Det er da også ualmindeligt indbydende omgivelser! Gid jeg en dag kunne komme dertil LOL Jeg har ikke en brøkdel af din plads eller energi, men max evne til at rode!
Liselotte
11. oktober 2020 at 18:02Det ender så godt, men jeg kan godt love dig, at her er der heller ikke mere energi tilbage nu. Kun nok til at slæbe mig ind i stolen foran TV’et, hvor jeg vil slappe af resten af dagen ;-)