Iris

Iris er strikket færdig, monteret, blokket og klar til brug lige i tide til det efterår, der for alvor synes at have landet omkring Tjørnevang denne morgen.

Det regner. Det blæser. Det er gråt og mørkt. Det er efterår, så det er skønt med uld, til at holde varmen i de kølige efterårsaftener.

Iris er kommet ind fra sidelinjen som en af de lystbetonede stykker strik, der har det med at afbryde de stykker strik, jeg når at blive lidt træt af. De stykker strik, som måske nok er nyttige og relevante, men som alligevel ender med at trække tænder ud, fordi jeg nok keder mig lidt.

Så er det alt for nemt at lade mig aflede …

Uld, uld og atter uld

Vi bor i et gammelt bondehus. Det er ikke sådan, at det er koldt. Det er godt isoleret. Alligevel er jeg et af de mennesker, som lige ind under aften begynder at fryse. Hænder og fødder bliver iskolde og i nogle timer bliver det virkelig svært for mig at få varmen igen.

Jeg plejer at alliere mig med uld-plaid, uldsjal, uldcardigan og rigelige kopper skoldhed te og efter nogle timer får jeg det pludselig igen varmt og godt og kan smide alle hjælpemidlerne.

Det har altid været sådan. Det er tilsyneladende min krops døgnrytme, der er skruet sådan sammen. Jeg har lært at indrette mig med uld.

En lageropskrift kommer til live med Iris på pindene

Iris er en opskrift, jeg har haft liggende på lager i flere år. En plan, der aldrig blev til noget. Altså før nu, hvor jeg pludselig havde brug for at aflede mig selv i nogle dage.

Jeg bruger ofte små, forholdsvis hurtige projekter til at holde dampen oppe. Så strikker jeg dem og får ind imellem også strikket lidt på det projekt, jeg er ved at køre død i. Jeg er nemlig en af de strikkere, som hurtigt keder mig og tillige med er jeg også sådan en strikker, som slet ikke ærgrer mig over ikke at nå i mål.

Når jeg ikke i mål, er der også en mening med det. Ingen grund til ærgrelse. Projektet kan jo trevles op igen og garnet bruges til noget andet.

Iris har jeg dog aldrig været startet på, så den var ny på pindene, men skøn at strikke. Et hurtigt, fint projekt med et mønster, jeg snart havde memoreret.

Modellen er vel det, vi kalder en sjælevarmer. Et stykke strik til at tage omkring skuldre og ryg. Der varmer den skønt og jeg er faktisk meget tilfreds med det færdige resultat.

Fakta:

Opskrift: Iris af Melanie Hoffmann strikket i længste størrelse.

Garn: strikket i den økologiske Blackhill Soft Melange Eco Wool i farven Gråvejr – fra Garnudsalg.

Pind: 4 mm.

Forbrug: 210 gram.

Indkøbspris garn: 195,-

Du kan se flere fotos her.