Forfald bliver smukt i solskin

Forfald bliver smukt i solskin og sådan er det i haven i disse dage. Høj sol forskønner en have, der er gået i forfald, som det er naturligt her i efteråret.

Bladene på træerne begynder at antage nye, gyldne farver og jeg kan se, at de første daler til jorden, så snart det lufter lidt. Jeg kan til gengæld også se sommerfuglebuske med masser af tilfredse sommerfugle og bier, som nyder, at buskene tilsyneladende ikke er helt færdige med at blomstre.

Insekterne lever godt i vores have. Vi sørger for, at i hvert fald en del af haven står som naturhave. Vi slår ikke græsset, men lader det vokse hen over sommeren, kun med nogle klippede stier at færdes på.

Der er ikke mange blomster, men der er tilstrækkeligt til, at der er masser af insekter. De sværmer omkring blomsterne og det er tydeligt, at det er nektar, de er efter. De tager sig god tid i hver blomst og de er gode til at give hinanden plads.

Bierne og sommerfuglene nyder jeg at drikke kaffe med siddende på kanten af trappen lige overfor buskene.

Her har jeg kig til forfaldet i drivhuset, som snart skal tømmes og gøre efterårsklar, men bedst af alt har jeg frit udsyn til alt det liv, der udspiller sig i haven.

Naboens killing kigger forbi

I skoven lige bagved buskene elsker naboens killing at lege. Den er nysgerrig og håndsky, men jeg har set, hvad nabobørnene byder den, så jeg er ikke overrasket.

Jeg er lykkes med at få den hen til lidt forsigtig kærlig kontakt mere end én gang, men den er altså sky og jeg forstår den godt. Mennesker må forekomme den lidt uforudsigelige.

En af yndlingspladserne

Lige der kan jeg sidde og filosofere lidt over livet og jeg gør det ofte. Det er en af mine yndlingspladser i haven og har altid været det. Inden vi byggede terrasse og trappe, var her et gammelt beton-fundament, jeg sad på kanten af og kiggede ud i en lille del af haven.

Jeg har ofte siddet lige der med Alexander ved siden af i kørestolen. Så snakkede vi om alt mellem himmel og jord og ind imellem kunne der sagtens ryge en historie over disken også, for man hygger sig sådan, når man bare sidder stille midt i alt det grønne.

Oline? Jamen hun sad sjældent stille, så det er ikke sket mange gange, at hun har siddet ved siden af. Hun var altid i gang med et eller andet og sad sjældent stille, når hun var udenfor.

Der er behov for beskæring

Vi skal have reduceret lidt i vores Ingrid Marie og ikke mindst skal vores figen skæres ned, så den ikke tager det sparsomme vinter-lys vi ender med at blive tildelt om nogle måneder.

Vinduerne skal være fri, så vi får lukket alt lys ind, der vil indenfor. Der er rigeligt mørkt i et lavloftet bondehus uden, vi behøver lade vinduerne gro til. Frem med saven.

Efteråret er her

Vi kommer ikke udenom det. Efteråret. Forfald.

Det tidlige af slagsen elsker jeg. November hader jeg. Så enkelt er det. Den er årets tungeste måned af alle de grunde, jeg kan komme i tanke om, men der er heldigvis lang vej derhen. At være i nuet er jeg afsindig god til og jeg nyder hvert sekund af disse vanvittig smukke septemberdage.

Tak for dem. Bare tak.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.