Dagene og ugerne løbet afsted med os halsende bagefter. Sådan er det for øjeblikket. Vi er arbejdsmæssigt ramt af en bunke af uheldigt sammenfaldende udfordringer, som gør både dage og uger rigtigt lange. De kræver fokus, omsorg og klarsyn, overskud, ny læring og gode medarbejdere.
Det sidste har vi. De er så seje og de trækker på samme hammel og hjælper os med at få det helt il at hænge sammen på trods af enorme udfordringer. Tak til og for dem, siger vi til hinanden ofte for tiden.
Søndag eftermiddag besluttede vi os for at holde fri. Det var tiltrængt og fortjent, så vi pakkede sydfrugterne og stak af nordpå i retning af Lønstrup, fordi jeg ville besøge en keramiker deroppe.
Der var ikke det helt rigtige
Det duede ikke rigtigt alligevel, da jeg nåede frem. Hun havde ikke noget, som ville gøre den gode forskel, som jeg havde set komme. Så lod vi være. Vi venter, til det helt rigtige viser sig.
I stedet gik vi en tur ned i byen og kiggede lidt på mennesker. Der var mange. Derfor var vi ikke i butikker, men vendte om og gik tilbage til bilen, som kørte os ud af byen og en fin, langsom tur gennem landskaberne på vej ind til Aalborg og hjem til Gug.
Vi legede hjemmebiograf uden popcorn
Resten af dagen slappede vi af med først en virkelig fin lille perle; God’s own Country, som efterlod mig bevæget. Jeg var så glad for, at min finger tilfældigvis lige landede på den, da jeg skulle vælge underholdningen søndag sidst på eftermiddagen, for den viste sig at være en ganske særlig film.
Det er ikke tid til at lære replikker, der har kostet i den film. De er så få, at de næsten kan tælles på en hånd, men historien er så fin og skuespillerne eminente.
En stille, stor og dramatisk fortælling om kærlighed, jeg vil anbefale varmt.
Nå ja, så var der den, vi opgav halvvejs
Vi startede på i’m thinking of ending things på Netflix. Efter at have forsøgt at forstå og finde hoved og hale i mere end en time, opgav vi. Den var ikke for os i går aftes, kan jeg konstatere. Om den nogensinde bliver det, kan jeg være stærkt i tvivl om. Den er fortænkt og bevidst underlig. Vi orkede bare ikke …
I dag er det mandag
Vi er godt i gang med endnu en uge af dem, der bare drøner forbi. Vi keder os ikke. Det er vel godt nok …
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
4 kommentarer
En gammel læser
7. september 2020 at 17:32Tak for et vink i retning af en god film uden for meget larm.
Måske har du set “The Station Agent”? Ellers hermed anbefalet herfra. Det er en fremragende film.
Liselotte
9. september 2020 at 12:52Tak for en anbefaling, jeg snarest vil kigge nærmere på :-)
Joan Andersen
7. september 2020 at 14:04Hej Liselotte. Jeg var også nyligt forbi keramikerne i lønstrup – men fandt ikke det der helt specielle. Jeg samler på keramik og kan forelske mig på 2 sec. – og så må jeg bare ejeTil gengæld kiggede jeg ind til smykkekunstneren i Lønstrup og faldt for den sødeste enkle sølv ring, der var lavet som havtorn.
Nå jeg vil lige strikke lidt på modellen blå”, som i min version med GUG garn bliver grøn.
Ha’ en god dag.
Liselotte
9. september 2020 at 12:34Vi ved jo godt, hvad vi godt kan lide og det skal føles helt rigtigt. Selvfølgelig skal det det :-) og sølvsmeden lyder spændende. Der var jeg ikke og det var vist en fejl ;-)