Sommerens vejboder

Sommerens vejboder er en af de bedste ting ved køreturen mellem Garnudsalg og sommerhuset. De har givet os utallige, skønne gastronomiske oplevelser fra friskopgravede kartofler og gulerødder til krydderurter og smukke buketter.

Jeg har særligt en vejbod, jeg besøger flittigt. Den ligger på Rødhusvej og det betyder, at jeg passerer på vej hjem fra arbejde. Det frister til en hurtig pause, hvor jeg orienterer mig i dagens udvalg. De fleste gange resulterer det også i, at jeg forlader boden igen med hænderne fulde af et eller andet.

I går var ingen undtagelse. Jeg købte lidt kartofler med hjem, for det var mig, der forestod aftenens indtag af fast føde, og der skulle kartofler til det farsbrød, jeg havde planer om.

Overfor boden står heste og i går var de særligt nysgerrige og “snakkende”, så jeg nød dem på afstand.

Mens jeg nød synet af de tilfredse heste, overvejede jeg, om jeg skulle have blomster med hjem også. Mens jeg var optaget af det, kom Kenneth forbi. Han parkerede lidt fremme ad vejen og kom hen for at høre, om jeg var okay.

Der røg mit forspring

Det var jeg jo absolut, men samtidig var jeg også en smule ærgerlig over, at jeg nu risikerede at miste mit forspring. Vi har flest dage, hvor vi er nødt til at tage begge biler ind på arbejde. Det kan virke helt skørt, men det er nødvendigt, fordi vi måske begge har møder ude i byen eller aftaler, vi er nødt til at køre til, og det giver jo anledning til nogle morsomme samtaler på vej hjem.

Vi kører sjældent ad den samme rute. Vi ringer sammen hele tiden, for vi skal lige orientere os omkring hinandens respektive positioner. Hvem er heldigst i dag? Hvem slipper ud gennem Aalborg og nordpå med mindst gene og færrest minutter i kø?

I går havde jeg lagt mig i spidsen med en rute gennem midtbyen og over Limfjordsbroen, mens Kenneth havde satset hele formuen på at køre gennem tunnellen. Han var blevet fanget af stillestående kø et par gange, for gennem Aalborg uden kø kommer man ikke, men man kan hænge mere eller mindre i bremsen. I går fik jeg forspringet. Altså indtil vejboden på Rødhusvej.

Her fra fulgtes vi pænt ud til sommerhuset, hvor luften var blid, mild og frisk og stilheden livgivende.

Kenneth fik en pause, inden han måtte returnere til Aalborg og endnu et møde. Han vendte tilbage til aftensmad ved 21.30-tiden. Da var vi begge sultne.

Vi holder stædigt fast i at trække det sidste ud af sensommeren, men vi er enige om, at tiden for et opbrud er nært forestående. Vi skal hjem til Tjørnevang igen. Det bliver også godt og så bliver det praktisk.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.