Vi skulle lige lande …

Vi skulle lige lande igen efter et par meget hektiske uger, så jeg tog nogle dage væk fra de fleste af mine sociale medier. En lille pause, hvor jeg prøvede at indhente mig selv. Det er heldigvis næsten lykkes.

Jeg startede weekenden med at sætte mig med benene oppe på bænken i mit yndlingshjørne. Her sad jeg og vågnede langsomt med strik mellem hænderne og udsigt til blå himmel.

Den blå himmel holdt ikke …

Den skiftede for et godt ord, så man skulle ikke være langsom, hvis man skulle nå at redde vasketøjet ind fra snoren, når en byge trak forbi.

Jeg har været et festligt syn, når jeg stakåndet løb ud og forsøgte at redde tøjet fra at blive mere vådt, end det allerede var. Det lykkedes første gang …

Jeg nåede det ikke

Jeg løb ind og ud i fast rutefart, mens jeg bagte en stak boller til de kommende dage. Det hele endte lykkeligt, men indrømmet… jeg måtte vaske hele molevitten endnu en gang, fordi jeg tredje gang ikke nåede at hente det indenfor.

Bagværk & frokost

Vi har nydt de boller de sidste dage. Gode oste, pølse og lidt sødt og så er vi godt kørende. Alligevel stod vi over i går, hvor vi i stedet valgte at vente til frokosttid, inden vi satte os til bordet på Café Slugten i Lønstrup.

Vi spiste en dejlig fiskeplatte, mens vi lagde forsigtige og løse planer for resten af dagen. Det gik, som det altid går. Ingen af planerne holdt. Alligevel fik vi en dejlig dag ud af det.

På vej op til bilen nåede vi at købe to keramikvaser og et smukt kelimtæppe, som passer perfekt under spisebordet i sommerhuset. Jeg kommer til at savne det i vintermånederne.

Vi er bundnaive

Vi startede ud med – helt naivt – at forsøge os med et visit på Keramikcafé Møllehuset. P-pladsen var stoppet, så vi gjorde end ikke holdt, men gled bare stille videre ad landevejen.

Vi endte i Hirtshals. Det var en første gang for Kenneth. Jeg har tidligere tolket en del i byen, så jeg kunne give en hurtig rundvisning, men vi besluttede, at det heller ikke var der, vi skulle forsøge os med eftermiddagskaffen.

Vi gled videre mod nord-øst og endte i Tversted. Her fra gik turen videre ud mos Tuen og igen der fra til Sørig Gamle Skole, hvor p-pladsen også skulle vise sig at være proppet med biler. Vi opgav med tanke på Covid 19 og fortsatte endnu en gang ud ad landeveje med smukke, bølgende landskaber.

Vi endte i Løkken, men inden var vi forbi en særlig, finurlig mand, som handler med alt mellem himmel og jord.

Kæmpestore slagtetrug, borde og lidt til

Vi gjorde nogle fine fund til butikken, som er sat til side. Dem henter vi sidst på ugen, når vi har tid til sådan en tur op nordpå.

Kenneth og endnu en stærk mand er påkrævet, for der er tunge ting imellem.

En lynhurtig kop kaffe

Som sagt endte vi med en hurtig kop kaffe i Løkken, inden vi tog den sidste etape af hjemturen. Vi blev ikke længe, for det var en af de dage, hvor det blæste uafladeligt fra vest. Den vind bærer gennem hele byen, så vi gad ikke skulle holde på hat og briller uanset gadehjørne. I stedet ville vi hjem i varmen og hygge os.

Jeg er så tilfreds

Jeg er virkelig tilpas med valget af det smalle tæppe, som måske i virkeligheden er mere en løber, end et tæppe. Uanset passer det perfekt under vores spisebord i sommerhuset og det hygger og giver godt til den varme og rare atmosfære, vi gerne vil have i huset.

I dag er der fuld fart på jobbet, så jeg glæder mig til fyraften, for så vender jeg tilbage til stilheden oppe i klitterne. Det er så vigtigt at lande rigtigt og på benene. Det gør jeg deroppe.

Vi bliver så langt hen på året, vi orker, for det sted gør os så utrolig godt.

I aften skal brændeovnen måske endelig i gang igen. Det gider jeg også godt.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.