Nu er der fire Alfa Romeo i familien. Efter en sen eftermiddagsudflugt den anden dag, endte vi op med endnu en italiener i familien, der er både biltossede og tossede.
Vi hentede den på den hyggeligste, lille plet udenfor alfarvej, afsides og stille. Vederkvægende omgivelser ville man sige, hvis man er ligeså sprogtosset, som mig.
Jeg ventede midt i en kløvermark
Jeg ventede i den danske sommer og midt i en kløvermark, hvor jeg havde parkeret min Alfa Romeo. Den er ikke terrængående, men det gik og der var smukt og dejligt.
Jeg sad stille i bilen og strikkede, mens Kenneth og hans drøm strakte ben. Han kom glad tilbage. Drømmen holdt.
Vi kørte kortege hjemad
Kenneth er sådan et menneske, som ikke fylder brændstof på bilen, før den kører på de absolut sidste dampe. Jeg er den modsatte type, der lige fylder den op, når jeg alligevel er i nærheden, men det er klart, at mit forslag om lige at fylde bilen op, inden vi for alvor lagde fra land, ikke blev modtaget med andet end et nonchalant “Nej, nej, det er slet ikke nødvendigt. Der er mindst 50 kilometer i den her endnu, så lad os nu komme derud af”.
Mine indvendinger omkring ikke at kende bilen og derfor ikke rigtigt have erfaring med hvor langt reservetanken rakte, ville som sædvanlig prelle af, som vand på en gås, så jeg lagde bare fra land og håbede det bedste.
Den tur hjemad blev spændende, men han havde lovet mig 50 kilometer, så det lagde jeg ruten efter. Han var blevet lidt hed om ørerne, da jeg holdt ind på en rasteplads for at fortælle ham, at der kun var cirka 3 kilometer til den tank, jeg havde udset mig. Han kørte på dampene, men som jeg sagde, var der ikke længere derhen, end han sagtens kunne gå frem og tilbage med en dunk ;-)
Det blev ikke nødvendigt, men det er vores liv i en nøddeskal. Den risikovillige og den forsigtige. Jeg ville aldrig flytte mig ud af stedet uden Kenneth, men jeg har også reddet hans r.. mere end én gang. Vi supplerer hinanden så fint.
Aftentur i den nye karet
Kenneth inviterede mig på aftentur i den nye bil. Det blev den fineste tur ud i det smukke Himmerland, hvor køer græsser, kornmarker høstes og solen går ned i vest, som den plejer.
Det blev sent
Det blev sent, inden vi var i seng, men det gjorde ingenting, for vi havde hygget og gevaldigt med at køre langsomt og nydelsesfuldt gennem smukke landskaber, mens vi snakkede solen ned.
Kenneth er glad nu. Så er jeg også glad og familien er blevet udvidet med et medlem. Alt er godt.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
2 kommentarer
marianne lundholm
6. august 2020 at 10:42man vill ju se hur romeon ser ut, tror inte jag sett din heller
Liselotte
6. august 2020 at 12:21Det skal jeg prøve at huske, Marianne :-)