Spindelvæv er vist den rette betegnelse for det stykke strik, jeg for øjeblikket bruger lidt tid på i ny og næ.
Det er tyndt som spindelvæv og det vejer ikke meget mere, end jeg forestiller mig, spindelvæv gør. Det er smukt. Luksuriøst. Vanvittig lækkert og pissebesværligt.
Det trækker tænder ud, men jeg ofrer gerne gebisset for resultatet, tror jeg …
Jeg strikker på bambus – hvis ikke, dør jeg
Jeg strikker i en tråd af en tynd mohair fra Lana Grossa; Gomitolo Silkhair i farve 202, Gråbrun. Det sker på henholdsvis pind 4 & 6 mm og det er noget værre, glat strik, men resultatet er alt besværet værd. Bambuspinde hjælper mig ved at give lidt modstand til det glatte garn.
Når jeg ser, hvordan trøjen – model VesterbyCrea No9 – vokser og langsomt tager den smukkest form, bliver jeg ved på trods af mine udfordringer med tyndt, glat garn og deraf følgende mange spændinger i et allerede hårdt ramt bevægeapparat.
Snart er det tid for rib
Jeg nærmer mig den afsluttende rib på kroppen. Jeg er næsten i mål. Så mangler kun ærmerne. Som om …
Ærmerne er altid noget, jeg skal tage mig sammen til. Jeg får dem altid strikket. De kræver bare lige, at jeg tager mig sammen og fatter pindene og får produceret noget mere spindelvæv.
Jeg er vild med farverne i det farveskiftende mohair. Lige tilpas afdæmpet. Lige tilpas lange, glidende skift. Lige tilpas kølige gråblå/brune nuancer. Et perfekt match til mine præferencer.
Det går langsomt med det strik for øjeblikket
Jeg får ikke strikket meget. Jeg er nødt til at tage mange pauser. Jeg har travlt med hverdagen. Jeg sover dårligt om natten og tager ind imellem mig selv i, at sidde og føle mig som en zoombie. Helt død indeni. Træt helt ind i knoglerne.
Alligevel skal jeg nok nå i mål. Resultatet ser så lovende ud, at jeg kæmper videre.
Man spiser også en elefant en mundfuld ad gangen, ikke? ;-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
12 kommentarer
Tina
5. august 2020 at 21:30Smuuukt og wauv. Jeg kender godt det med at strikke selv om det knirker lidt i kroppen. Men det giver så meget at gøre det. Mønstre og skønheder dukker frem og gør så meget glæde
Liselotte
6. august 2020 at 10:29Det er en del af at leve, at have lidt ondt hver dag, for mit vedkommende. Jeg elsker at strikke og har altid gjort det, så det er ikke en rigtig dag uden lidt strik ;-)
Jonna
4. august 2020 at 21:27Du er bare sej til det med at strikke.
Liselotte
6. august 2020 at 10:28Tak skal du have, Jonna. Jeg gør mit bedste :-)
Lene
4. august 2020 at 16:58En varm knuser til dig, fordi du insisterer på at strikke på trods af zombietilstand. Så smuk en trøje kan opveje generne.
Liselotte
6. august 2020 at 10:25Tak Lene. Jeg prøver. Det går ind imellem meget, meget langsomt ;-)
Fru Moll
4. august 2020 at 15:48Virkelig flot strikket i én tråd – fnuglet
Liselotte
6. august 2020 at 10:24Det er pokkers svært, men resultatet bliver virkelig flot :-)
Marianne bentzen
4. august 2020 at 15:31Nøj hvor er det bare flot! Pas på dig Liselotte. Kh. Mariannem
Liselotte
6. august 2020 at 09:45Jeg passer på mig alt det, jeg er i stand til :-)
Ingrid
4. august 2020 at 14:01Det bliver super flot
Liselotte
6. august 2020 at 09:45Det håber jeg, Ingrid :-)