Som en aften i Sydfrankrig

“Som en aften i Sydfrankrig“, blev udtalt mere end én gang i løbet af weekenden, for sikke temperaturer, vi har haft. Vi har målt 30 grader både fredag og lørdag på terrassen i Rødhus.I skyggen altså …

Vi er alle tre krøbet i skyggen under parasollen. Mor dog med adskillige afstikkere ud i solen. Hun er sol-elsker om en hals.

Varmt, varmt og varmt har det været og vi har nydt det. Vi klager ikke. Vi sukkede måske en gang eller to over varmen, som er næsten surrealistisk, når vi tænker på, hvor vi befinder os, men mest af alt har vi nydt det.

Morgenen er min favorit

Jeg elsker de tidlige morgener i sommerland. Også dem, andre måske ville kalde nat.

Så står jeg stille op og lister ud og ser verden vågne. Nogen gange tager jeg til vandet. Andre gange bliver jeg lige, hvor jeg er og nyder bare, at vi bor midt i så smuk natur.

Jeg brygger dagens første kop kaffe og finder strikketøjet frem sammen med den aktuelle lydbog. Så bruger jeg gerne en time eller to alene, inden resten af huset vågner. Denne weekend er ingen undtagelse.

Mor bor i annekset

Ovre på den anden side af indergården ligger det lille anneks. Det rummer to, små værelser, men der er alligevel blevet plads til en lille dobbeltseng i det ene og to hjemmebyggede køjesenge i det andet. Vi glæder os til den dag, hvor huset giver genlyd af hele familiens latter, for med lidt snilde, kan vi godt være der allesammen. Vi er bare ikke lykkedes med det endnu.

Aftener på stranden

Der er få ting, der er obligatoriske i sommerhuset. En af dem er aftenturen til stranden og i disse dage, hvor mor har været med, har vi været på stranden hver eneste aften, for at se solen gå ned.

Vi er gået en dejlig tur i vandkanten og har så gjort stop, når Kenneth har besluttet, at det her er stedet for en aftendukkert. Så har vi ventet andægtigt, mens han har nydt sin badetur.

Små blå mænd. Brandmænd …

I går aftes måtte Kenneth opgive sit aftenbad. Vi er plaget af enorme mængder blå brandmænd i disse dage. Fralandsvinden smider det øverste vandlag fra land og trækker i stedet vand fra dybere og koldere områder ind til kysten. Det koldere vand elsker de blå brandmænd og derfor invaderer de lige nu kysten og Vesterhavet ved blandt andet Rødhus.

Farven er utroligt smuk. Kornblomstblå, tror jeg, at jeg vil kalde den. Det gør dem dog ikke mindre plagsomme, så jeg håber snart, at vinden igen vender, så vi kan komme i havet.

Nu er vi dog hjemme på Tjørnevang igen. Det er sidste arbejdsuge, inden vi går på 3 ugers ferie. Der er ting at forberede, afslutte, påbegynde, arkivere og intensivere. Der er nok at se til, så vi håber på, at vi når i mål, så vi med ro i maven kan indtage sommerlandet igen lige om lidt. Jeg gider så gerne.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.