Sommeraften med blik og bare skuldre

En sommeraften med blik og bare skuldre er ikke en hverdagsting ved Vesterhavet. Sådan var det i går aftes, da vi tog til stranden for at trave en tur langs havet og bagefter nyde solnedgangen.

Da vi trådte ned på stranden, var der vindstille og varmt. Så varmt, at vi glemte alt om de trøjer, vi havde medbragt. Jeg tog min tro følgesvend, min sanke-kurv, over armen og Kenneth tog sit håndklæde. Det var det. Der ville ikke blive brug for andet.

Med os havde vi mor. Hun gad godt et par dage heroppe, så hende hentede jeg på vej herop fra Garnudsalg.dk. Vi fik hurtigt hendes pakkenelliker ind bag i bilen og så gik det ellers nordpå kun et par dage efter, hun var her sidst. Lige lukt ud mod Vesterhavet, som altså skulle besøges i går, på en helt vidunderligt dejlig aften.

Kenneth gik i havet

Vi andre blev på land, men så beundrende til, da han gled ud i det blide, lune Vesterhav. Han var ikke sådan at få ind igen. Det var lunt og dejligt, så vi fandt tålmodigheden frem, mens vi ventede på, at han blev træt af at bade.

Vi var ikke de eneste på stranden

Der var faktisk overraskende mange stadig, da vi ankom ved 21-tiden. Iført badetøj og med mere eller mindre røde skuldre, sad folk stadig og nød en sjældent dejlig sommerdag, der nu var skiftet til -aften.

Vi gik ud mod Blokhus i vandkanten og med tæerne næsten i vandet, men ikke helt, for der ligger så meget tang, brandmænd og småsten lige nu, så det ikke er nogen nydelse, hvis man kommer for tæt på.

Halvvejs vendte vi om og gik langsomt og nydende tilbage. Mor og jeg sankede undervejs, men selvfølgelig var det Kenneth, der fandt de smukkeste skaller.

Endnu en utrolig sommerdag og – aften

Jeg startede morgenen ud med at tage ned på stranden. Kenneth og mor sov længe, så jeg sneg mig ud. Ned for at se verden vågne og det gjorde den så.

På stranden var stadig den autocamper, vi havde passeret i går aftes. De havde tydeligvis sovet dernede. Det sker næsten hver nat, at der er overnattende strandgæster på trods af forbuddet. Jeg tænker, at lokalpolitiet ikke har ressourcerne til at køre ud og tjekke, så den går ofte med de der autocampere.

Klokken 7.30 startede første rykind

Mens jeg nød stilheden på stranden, blev den langsomt brudt af tidlige strandgæster. Klokken 7.30 begyndte bilerne at ankomme og køre direkte ned til vandkanten, hvor de brugte tid på den perfekte parkering – i forhold til sol og vind, forestiller jeg mig.

Ud af bilerne trådte så kvinderne og begyndte at brede tæpper, håndklæder, kølebokse, sandaler og strandstole ud i så stort et omfang, som muligt. Måske for at sørge for, at afstanden ville blive overholdt, når de mange andre strandgæster ville begynde at ankomme over de næste timer.

Jeg returnerede til sommerhuset og fik slået parasollen op, så der var et sted til en sen morgenmad.

Resten af dagen har været ekstremt varm, men vi er kommet gennem den på masser af vand, åbent for samtlige vinduer og døre og i det hele taget en del overbærenhed.

Vi måtte afsted for at handle

Nu er der handlet ved slagteren i Kås – lækre ribeye og gode ting til frokosten i morgen – og provianteret praktikaliteter ved isenkræmmeren i Pandrup, så nu er der bare tilbage at få skudt grillen i gang, men i dag har været endnu varmere, end i går.

Vi er slappe og ikke sådan særligt sultne.

Vi slapper af i skyggen. Mor udenfor på terrassen med kig til de smukke græsser, der vajer i vinden. Dem bliver vi aldrig trætte af at kigge på.

Vi andre indenfor, hvor vi samler kræfter til at tage livtag med maden.

Tænk, at vi har det så godt

Jeg fyldes af taknemmelighed efter endnu en dag heroppe. At arbejde i disse omgivelser er en gave og jeg elsker, at det kan lade sig gøre. Vi har fibernet og det fungerer problemløst, så vi har snildt kunnet arbejde, mens mor har slappet af.

Nu er der kun tilbage at nyde aftenen. Sikke en dejlig starte på weekenden.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.