Sommerhusmorgener er nogle af de bedste af slagsen. Stille. Med varm kaffe og strik. Alene midt i naturen med fuglefløjt og summen fra arbejdsomme insekter.
Jeg er vild med dem. Jeg står stille op, smyger mig udenfor for lige at indånde luften og fornemme dagen, inden jeg lister ind igen og brygger en lille kande kaffe. Den tager jeg med ud til bordet, hvor fra jeg har udsigt ud i alt det smukke, grønne.
Der kan sagtens gå timer
Det kan snildt vare flere timer, inden jeg ser Kenneth, hvis vi holder fri. Så sover han længe. Det er helt fint med mig. Jeg nyder at sidde stille for mig selv og langsomt vågne, mens jeg nyder havluften og udsigten.
Jeg strikker. Jeg lytter måske stille til radio eller lydbog, men oftest lytter jeg til fraværet af menneskeskabt støj. Kun lyde, fugle og insekter frembringer. Det holder jeg meget af og jeg vil gerne med tiden blive god til at genkende fuglestemmerne heroppe.
Bomuldsklude i massevis
I går strikkede jeg flittig på små bomuldsklude. De skal hænge ude på badeværelset og erstatte det håndklæde, vi traditionelt hænger op. I disse tider er det ikke en god ide at dele, så en frisk klud til at tørre hænder i efter hver håndvask er målet.
Jeg strikker selvfølgelig i Olines Cotton og jeg har rigeligt på lager heroppe, så det er bare at starte fra en ende af. Jeg skeler ikke så meget til farverne, for lige her er det i første omgang mængden, der er målet. Mange nok. Så mange, at de hele tiden kan være i rotation mellem kurv og vask.
Lige nu strikker jeg den klassiske ret-rille-firkant på skrå. Slå 3 masker op og tag 1 maske ud i starten af hver pind. Når der er 71 masker på pinden, begynder jeg at tage 1 maske ind i starten af hver pind, til der er 3 masker tilbage. Dem strikker jeg sammen og hæfter ender og vupti… endnu en klud er klar til kurven.
Vidunderligt vejr
Endnu er her vidunderligt vejr. Sol, lunt og dejligt. Næsten ingen vind. Så tilpas.
Senere i dag skulle regne ankomme, men vi nyder bare nu’et med dørene slået op på vid gab. Vi spiser sen morgenmad og drikker kaffe. Så aftaler vi, at Kenneth arbejder og jeg holder et par timer fri. Jeg skal ind til Pandrup en tur.
I aften tager vi ud for at handle. Det skal gøres, inden alle de nye sommerhusgæster ankommer i morgen, er planen. Vi lægger strategier. Vi ender med slet ikke at tænke over det, når vi gør det i fremtiden. Alt kan blive en vane.
Planer er til for at ændres
I morgen skulle have været en dejlig dag, hvor vi var nogle strikkeveninder, der endelig skulle ses. Flere af os er i isolation og skal derfor passe særligt på, så det var planlagt til at finde sted udenfor. Nu siger de så, at det skal regne, så ude er udelukket og en af os arbejder midt i Corona-hotspottet i Hjørring kommune, så pludselig så jeg i går hele arrangementet smuldre og forvandles til ingenting.
I morgen er altså uden planer. I dag er også uden de forberedelser, jeg egentlig havde lavet lister til og klargjort skåle, potter og pander til. Derfor bliver der et par timers lediggang, som altså skal bruges inde i Pandrup.
Lige om et øjeblik …
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
12 kommentarer
Marianne
21. juni 2020 at 20:08Jeg elsker morgener hvor jeg har fri og kan nyde hvordan alting vågner.
Når jeg er på job…åbner jeg døre og vinduer….så jeg kan høre alt udefra stille og roligt når mig….
Liselotte
22. juni 2020 at 08:58Jeg gør det samme på arbejde. Åbner vinduet og lader lydene af arbejdspladser, der vågner, nå ind til mig. Det er også hyggeligt :)
tina/mormormedstiletter
19. juni 2020 at 21:29Lyden af de morgenfriske fugle er balsam for sjælen. Jeg lytter til dem hver eneste morgen her på Sandgaarden og når jeg er vågnet rigtigt, gør jeg min morgengymnastik ude under den åbne himmel. Perfekt start på hver eneste sommermorgen.
Hvor er det bare også er skønt sted I har fået skabt jer deroppe i klitterne:-)
Liselotte
20. juni 2020 at 11:30Det lyder skønt med morgengymnastik udenfor. Sådan er den slags allerbedst :-)
Lene
19. juni 2020 at 17:07Jeg kan slet ikke være i mig selv, når jeg ser grusvejen. Jeg mindes, når vi kørte ned ad Frederik Obelsvej for snart efter at lande på Kaskelotten 12. Jeg ved, hvordan du har det. Det var sjovt at gå i genbrugsbutik i Pandrup og absolut også at besøge Rødhusgården.
Jeg ser adskillige effekter derfra, når jeg kigger rundt i stuen….♥️
Kh. Lene.
Liselotte
20. juni 2020 at 11:30Ja, det er et dejligt område heromkring. Hvor vi bor er god afstand mellem husene og meget skøn natur at kigge ud i og det nyder jeg stort. Jeg har altid elsket sommerhus-livet :-)
Jette
19. juni 2020 at 17:06Corona ud til højre
Liselotte
20. juni 2020 at 11:26Vi er SÅ enige, Jette :-)
diana
19. juni 2020 at 13:29Tak for dit indput om klude, kære Liselotte. Har en masse bomuldsgarn, jeg aldrig får lavet noget af, men falder altid for farverne, og som oldemor in spe 15. august til lille pige, vil det da være en god idè til barnebarnet – hvis hun vil havde dem. Man skal jo ikke påtvinge folk…………….
Og det er lige et projekt min kyllingehjerne kan lare med hyggetimer på min skønne altan på 1. sal i hjertet – lyskrydset -af .Ebeltoft.
Gode sommerhilsener til alle i det ganske, danske land fra Diana
Liselotte
20. juni 2020 at 11:25Det er da alletiders idé til de små også, for det er ikke så få gange i løbet af en dag, man lige har brug for en klud til dem og tillykke med den kommende titel :-)
Randi
19. juni 2020 at 11:43Supergod ide med de små “håndklædeklude” :-)
Liselotte
20. juni 2020 at 11:23Ja, det er en god ide og specielt med alt det bomuld, jeg har liggende :-)