Pak i en pokkers fart

Pak i en pokkers fart, lød det, da vi kom hjem fra arbejde i går eftermiddags, så det gjorde jeg. Pakkede alt det, jeg kunne få brug for i sommerhuset, for det er nemlig her, vi er nu.

Endelig …

Det er alt for lidt, vi har været her dette forår, men sommeren er her nu og i dag har vi den første fulde hjemmearbejdsdag siden Corona-pandemien ramte Danmark.

Jeg skal tage fotos. MANGE fotos. Derfor kom mit lille fotostudie på bagsædet af bilen sammen med diverse kameraer, fotolamper og masser af tyrkertro på, at det sagtens kan lade sig gøre og ikke er det mindste tosset, at satse på hjemmestudio i klitterne i Rødhus.

Vel ankommet bestilte vi take-away

Da vi var installeret heroppe og havde ryddet op efter den spidsmus, der endelig var gået i fælden, blev vi enige om, at nu var klokken næsten 19.30 og ærlig talt havde det været en lang dag, så vi enedes om take-away inde fra KunstCafeen i Blokhus.

Hold nu op, vi blev mætte. Så mætte, at cykelturen ned til stranden måtte laves om til en køretur ifølge Kenneth, så jeg pakkede bilen i en fart med et tæppe, lidt at drikke og ham den lange og så gik turen ned til Vesterhavet.

En af de helt særlige aftener

Det var en af de der helt særlige aftener, hvor der ingen vind var. Helt stille og dejligt med en lun luft og blide bølgeskvulp ind på stranden.

Vi gik en tur i den nedadgående sol og nød, at vi var tilbage. Jeg har sådan savnet alt heroppe og særligt disse aftener ved stranden, har jeg længtes efter.

Hjemme igen drak vi en kop te, inden vi tørnede ind. Vi var godt brugte, så det var skønt at lægge sig til rette under dynerne med kig lige ud i den omkringliggende natur. De lyse sommernætter irriterer nogen, som mørklægger alt, men jeg elsker dem.

Morgenerne starter tidligt for mig heroppe

Jeg vågner altid tidligt og jeg elsker det. Jeg nyder mine stille alene-morgener, hvor Kenneth sover og jeg stille kan trække en kjole over hovedet og stille afsted i bare tæer med skoene i hånden for ikke at larme.

Så går jeg ud i naturen. På må og få. Ikke nødvendigvis langt, men bare lige en lille morgentur, for at mærke morgenen og den gryende dag. Denne morgen var ingen undtagelse.

Jeg plejer at plukke buketter. I dag blev det til en lille, beskeden buket af de vilde stedmoderblomster, vi kan finde alle steder lige nu. De kom med hjem og pynter nu i en lille vase ved siden af håndvasken.

Så lige en kop kaffe

Jeg bryggede kaffe, da jeg var hjemme igen. Satte kanden med den friske kaffe, mælken og sukkeret sammen med en god kop på bakken og bar det udenfor, hvor jeg satte mig med kig ind i en overflod af smukke græsser.

Her sad jeg og strikkede, lyttede til alle fuglene og nød stilheden i nogle timer, indtil Kenneth stod op. Jeg NYDER de timer i en grad, så jeg næsten ikke kan beskrive det, men det gør mig lykkelig at sidde lige der. Jeg bliver så taknemmelig over, at Kenneth blev ved med at tage mig med herop til det lille, forsømte sommerhus. At han blev ved med at tro på, at jeg en skønne dag ville overgive mig. Han er en klog mand. Han fik jo i den grad ret og jeg ELSKER det her sted. Og ham!

Godt han sagde “pak i en fart” i går sidst på dagen. Tænk, der er masser af dage at tage af. Dage, som ligner denne. Jeg føler mig utroligt heldig.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.