2

Improviseret grillaften

Improviseret grillaften er overskriften for søndagen, hvor vi pludselig kom i tanke om, at vi havde en frygtelig masse kød, der skulle spises. Så meget, at vi ikke kunne gøre det alene. I stedet inviterede vi på grillmad på terrassen.

Skulle vi måske invitere nogen…?

Mor og Oline kunne komme, så vi blev en lille, hyggelig enklave, der nød den vidunderlige sommeraften med solide 23 grader på terrassen, da klokken nærmede sig 22 og gæsterne brød op.

Improviseret grillaften

Alle døre på vid gab

Vi havde siddet på Feddet med de fleste døre stående på vid gab, så duften fra den blomstrende Pibeved kunne trænge indenfor.

Udenfor dørene ned mod haven kunne den blomstrende Dronningebusk lige fornemmes. Den er igen ved at være kæmpestor på trods af en temmelig ihærdig trimning for et par år siden.

Hvor kommer alt det ukrudt dog fra?

Pludselig lød det fra haven: “Hvor kommer alt det ukrudt dog fra?” og jeg vidste godt, at det ville blive sådan, for det er da også fortvivlende at bruge flere weekender i streg på at rense, brænde, rive og feje og så se, at der allerede igen trænger.

Det tog nu ikke lang tid, før der igen var pænt. Efter plænen også lige blev klippet, ligner det igen en park i stedet for en vildtvoksende naturhave.

Improviseret grillaften

Måske er vi heldige

Måske er vi så heldige, at vi når at nyde haven lidt i de kommende dage. Eftermiddagene er skønne i skyggen derude og aftenerne er ganske enkelt vidunderlige, når de nydes på en sommeraften i haven. Vi har indrettet os med grill på terrassen i et stille og skyggefuldt hjørne, så der er ingen undskyldning for ikke at opholde os derude og nyde endnu en grillaften.

Jeg tror, at vi skal spise ude og bare nyde, at der kun er 3 uger til sommerferien. Ahhh …

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide