Ud og hjem på et splitsekund

Vi klarede ud og hjem på omtrent et splitsekund. Vi er bare ikke vilde med at færdes ude, hvor ikke imponerende mange husker, at vi stadig skal holde afstand. Derfor var det tidligt op og afsted.

Vi skulle besøge et af vores lokale gartnerier; Gartneri Søndervang.

Aalborgs spisekammer

Området mellem Sdr. Tranders og Gug, hvor vi bor, har siden forrige århundrede været fyldt med gartnerier. Arealet blev kaldt Aalborgs Spisekammer, for her dyrkedes en stor del af de grøntsager, der solgtes inde på byens markeder og faktisk bor vi selv i et af dem.

Vi er blevet fortalt, at Tjørnevang i en årrække blev drevet som gartneri af Ejnar og Inger Idskov, som tidligere havde haft gartneri ude på jorderne mellem de to små, landsbyer. Da Aalborg Universitet opkøbte deres jord, flyttede de i stedet gartneriet herind og drev det fra Tjørnevang.

Arealet blev kaldt Aalborgs Spisekammer, for her dyrkedes en stor del af de grøntsager, der solgtes inde på byens markeder…

Det giver god mening med tanke på de mængder beton-fundamenter, vi gennem tiden har gravet op og fjernet her på grunden. De sidste rester fjernede vi, da vi byggede garagen. Nu er der ikke flere spor tilbage efter gartneriet her på matriklen.

Så er det godt, at der stadig findes andre, vi kan besøge, så det gjorde vi denne morgen.

Vi var ikke mange til at begynde med

Vi var bil nummer to til at ankomme til gartneriet. Det passede fint, for det var netop for at undgå alt for mange mennesker, at vi var taget afsted tidligt.

Vi fandt hurtigt de blomster og krydderurter, vi ville have med hjem. Det tog ikke mange minutter, for det var ikke mange ting, vi skulle have. Bare lidt farve til drivhuset og en enkelt krukke udenfor.

Vi stod i kø for at betale og der var faktisk ved at være mange mennesker, men de var heldigvis gode til at holde afstand til hinanden. Det er mere end hvad man kan sige om ejeren af gartneriet. Hun stod eller gik konstant alt for tæt på folk og jeg stod nærmest paralyseret og ventede på, at hun skulle komme i tanke om afstanden på en meter.

Det skete aldrig på trods af sprit og skiltning overalt …

Jeg bar den første kasse over i bilen

Jeg nåede aldrig at hente nummer to, for så kom Kenneth i fuldt firspring. “Jeg skulle da væk fra den kvinde“, sagde han indigneret. “Hun står jo ALT for tæt ved alle og mig stod hun nærmest oven i, fordi hun lige skulle vise mig noget ved en plante“.

Han havde ret. Hun har fuldstændig glemt, at vi fortsat passer på hinanden og holder lidt afstand. Det kan man sagtens gøre som butiksindehaverske og samtidig give en fin og god oplevelse til kunden og det var jo ærgerligt, at det ikke er det sidste, vi husker, men i stedet det første.

Klar til sen frokost

Nu er alting sat i jord og vi er klar til sen frokost i haven. Det bliver godt og bagefter vil jeg lokke Kenneth til at se en god film eller starte en ny serie op, for jeg er helt overbevist om, at vi trænger.

God lørdag til dig.

EFTERSPIL -og det blev ikke til sen frokost i haven, men sen frokost i selskab med Ulla. Planer har det med at ændres på et splitsekund. Vi snakkede dejligt om alt og ingenting, mens vi sammen motionerede strikkepindene. Ah, det var godt.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.