I går kom Mikael og Oline på besøg efter jeg har været mere end 10 uger i isolation på Tjørnevang. Det var ubeskrivelig dejligt at se dem. Jeg har sådan savnet dem, mine smukke, unge mennesker. Virkelig savnet dem.
Oline arbejder jo som sygeplejerske, så vi har været meget påpasselige med ikke at ses i de mange uger, hvor smittetrykket var stigende og udbredelsen af Covid 19 stadig var i vækst. Hendes berøringflade er så stor og varieret, at vi ikke har turdet løbe nogen risiko, men nu er vi – efter Sundhedsstyrelsens nyeste udmeldinger omkring samvær – blevet så modige, at vi altså enedes om at ses i går. Hvor var det dog dejligt.
Frokost i det bedste selskab
Vi spiste frokost sammen og mor og Kenneth kom hjem fra Garnudsalg, for at holde frokostpause med os. Det var skønt for os allesammen, for vi har måttet undvære fysisk at se hinanden i alt for mange uger.
Vi var meget disciplinerede og forsigtige, så ingen af os krammede de to unge netop fordi Olines berøringsflade er så stor, men at sidde sammen og nyde mad, snak og grin var altså helt igennem den bedste start på weekenden.
Om og om igen
Efter Kenneth og mor returnerede til Garnudsalg, sad vi lidt og snakkede hyggeligt om alt mellem himmel og jord, inden de måtte hjemad igen. Det gjorde ikke så meget, for nu ved vi, at vi kan og tør gøre det igen. Om og om igen.
Det blev virkelig den dejligste start på weekenden :-)
Vækket i morges af et tordenbrag
Ikke mig altså. Jeg var vågen klokken 5, som jeg plejer her i de lyse nætters tid. Det var Kenneth. Lidt efter 5 lynede det pludselig og det afløstes af et tordenbrag, der simpelthen fik Kenneth ud af dynen i en pokkers fart, men det var også voldsomt.
Braget afløstes igen af en meget voldsom regnbyge, der igen gik over i hagl.
Så var vi ligesom vågne …
Hver sin vej og så samlet igen
Her fra fortsatte vi hver sin vej. Jeg har arbejdet hjemmefra med mails og andet arbejde relateret til Garnudsalg og Kenneth tog ned for at pakke ordrer, så vi kommer lidt bedre med til mandag morgen, når personalet igen møder ind.
Nu er han hjemme. Vi skal ingenting lave resten af dagen ud over at dovne og så spise gode bøffer. Det er lige til at klare.
God lørdag til dig :-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
4 kommentarer
Nyt kontor af Slagt en hellig ko
30. juni 2020 at 11:41[…] få overbevist mig selv om, at alt er, som det plejer at være. Det er det ikke og det mærker jeg, så snart jeg skal interagere med andre. Så er der afstanden og håndspritten, forsigtig omgang og den årvågenhed, jeg stadig skal […]
Marianne
17. maj 2020 at 18:38:) :) :)
Catarina
16. maj 2020 at 16:40Åhh det er SÅ dejligt endelig at kunne se lidt til de ungen mennesker. Jeg kan godt forstå at I har holdt afstand mit. Olines job. Det var da noget ordentligt uvejr I vågnede til. Her har det værken tordnet, haglet eller regnet, men derimod blæst så meget at det minder om en regulær efterårsstorm.
I ønskes en god lørdag og ikke mindst weekend.
Liselotte
17. maj 2020 at 08:52Ja, det har været nødvendigt med den afstand. Nu lysner det og vi tør godt ses (med afstand) og det var bare rigtig dejligt igen at være sammen med dem. Blæsevejret har vi også haft heroppe, men i dag virker det roligere :-)