Pausebilleder er billeder, jeg tog i min pause. Min sene frokost. Jeg glemmer nemlig tiden og når Kenneth ikke er hjemme, glemmer jeg det helt og aldeles.
Når han er hjemme, husker jeg sjovt nok, at jeg skal lave frokost til os. Er jeg alene, glemmer jeg det.
I dag blev klokken næsten 15, før jeg endelig fik smurt en ostemad og tog den med i haven et øjeblik. Jeg skulle lige vande lidt i drivhuset.
Der ser stadig noget tomt ud, men jeg tager ikke ud i verden for øjeblikket, så derfor er der heller ikke kommet planter med hjem. Jeg påtænker til gengæld at tage en formiddagstur over til planteskolen snart, for jeg er så priviligeret, at jeg kan planlægge min egen tid. Se bare lige hvor god jeg er til det ovenfor ;-)
Nej, jeg regner med, at jeg kan afsætte en time til et hurtigt besøg på planteskolen på en helt almindelig hverdag, hvor vi formentlig ikke vil være mange samlet der. Jeg vil gerne supplere med lidt planter og f.eks. drømmer jeg stadig om en storbladet pibeved eller tre til haven.
Der er smæk for skillingen med sådan en voksende op ad tomme hjørner og jeg har allerede en idé om, hvor. Marcin har nemlig været i haven og det med en beskærersaks. Resultatet er en katastrofe og vi taler ikke om det herhjemme. Min blåregn er f.eks. forvandlet til en lille stump plante på cirka 5 centimeter, fordi han tilsyneladende er af den overbevisning, at ALT skal skæres ned. ALT.
Der var en uges tid, hvor han og jeg IKKE var venner.
Nu er der ikke mere at klippe ned
Marcin har klippet det hele, så der er ikke behov for at beskære DE NÆSTE MANGE ÅR. Til gengæld har han mistet kørekortet til haven, så der skal spørges nu. Hver eneste gang.
Alt er gjort i bedste mening, men spørg lige om jeg næsten græd. Mit Ingrid Marie var endelig ved at have godt fat. Nu er der næsten intet tilbage.
Bøgehække, som endelig var blevet tætte, er klippet ned til åbne enkeltplanter. Sommerfuglebuske er skygger af sig selv, men de er heldigvis livskraftige og skal nok regenerere, men altså …
Syrener i hobetal
Syrenerne har han heldigvis ikke rørt, så de er på nippet til at springe ud og de er fantastiske. Den på fotoet er kæmpestor. Måske 5 meter høj og enormt bred og altid med et hav af blomster.
Der findes syrener i stort set alle hjørner af haven. Jeg elsker dem og har plantet dem gennem de sidste snart 25 år her på Tjørnevang. De hvide gider ikke rigtigt være her, men de lilla vokser altid til.
Det er tid til at tage buketter med ind
De holder ikke længe, men jeg kan ikke lade være. Jeg elsker duften.
Når det bliver fyraften, vil jeg gå ud og samle buketter til alle stuerne her på Tjørnevang. Det er lige om lidt og jeg glæder mig.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
6 kommentarer
Karina
15. maj 2020 at 11:20Hvem er Marcin? Uh, jeg ville også være ked af det. Men det, der er tilbage, ser dejligt ud.
Liselotte
15. maj 2020 at 12:32Marcin er en af vores ansatte, som har brug for en pause og et stille sted et øjeblik. Nu er han her hos os, pakket ind i kærlighed og ro, indtil han igen er klar til at tage livtag med det, der er hans hverdagsliv, men en beskærersaks skal han fandeme ikke have i hænderne nogensinde mere ;-)
Marianne
14. maj 2020 at 20:17Syrener. Dejligt……forår….jeg har været på rov og fyldt en gulvvase
Liselotte
15. maj 2020 at 11:04Det er bare det bedste at tage syrener indenfor, Marianne :-)
marianne lundholm
13. maj 2020 at 18:02så fin trädgård du, har, här blommar inte syrenen ännu
Liselotte
14. maj 2020 at 09:28Tak, det er en dejlig have, vi har. Stor og smuk og næsten som en park, når bare græsset er slået. Syrenerne er heller ikke sprunget helt ud endnu, men indenfor et par dage, så er de :-)