Søndagseventyr

Jeg trængte til et søndagseventyr. Sådan et, som ikke blev alt for eksotisk eller krævende, men bare gav mig følelsen af at komme ud og gøre andet end at arbejde. Derfor foreslog jeg Kenneth, at vi skulle køre ud og finde et sted at spise en frokost, jeg ville sørge for.

Han svarede “Ja, tak” og så gik jeg i gang.

Jeg bryggede te, smurte madder med god, italiensk parmaskinke, ost og tomater, skar gulerødder og pakkede humus. Jeg snuppede nogle af de gode mandler, ferskner og et par skiver af mors gode knækbrød. Så var jeg klar.

Hvor skal vi køre hen?

“Hvor skal vi køre hen?”, spurgte Kenneth.

“Til Aggersborg”, svarede jeg.

Jeg ville vise Kenneth den imponerende Aggersborg. Danmarks største vikingeborg. Lige ned til Limfjorden ligger den, så den har været i stand til at holde øje med trafik både for øst-vest og nord-sydgående bevægelse.

Først krævede det dog, at vi begav os ud langs Nibe Bredning, gennem Sebbersund og videre op og over Aggersundbroen. Fra den er der udsigt til Aggersborg, hvis man ved, hvad man kigger efter.

Den fineste tur gennem et forårsklædt stykke Danmark

På den anden side af broen ligger Aggersund og der fra er der kun kort vej derud. Turen er smuk, for alting springer ud og grønnes lige nu. I går var ingen undtagelse. Frugttræer i blomst gør noget godt for Danmark, hvis du spørger mig.

Jeg fik dog ingen fotos, så du må bare tro mig og du ved det jo godt. Her er pænt lige nu.

Hold nu for pokker afstand!

Vi var de eneste mennesker i miles omkreds, da vi ankom. Et par minutter senere ankom endnu en bil. En mand steg ud og gik direkte op og stillede sig ved siden af mig på en platform, der er bygget ved indgangen til borgen.

Om jeg fatter det!

Jeg lider ikke i stilhed, så han fik klar besked om, at det der altså ikke lignede god afstand. Så flyttede han sig, men ikke uden at give udtryk for, at han syntes, at jeg var hysterisk. Hmm …

I dag er anbefalet afstand pludselig reduceret til 1 meter – dog fortsat 2 meter, hvis du er nær en i risikogruppen. Hvordan skal du vide det, spørger jeg så? Jeg bærer ikke et skilt i panden, hvor der står, at jeg er i risikogruppen, så hvis jeg vover mig udenfor, er det nu mig, der hele tiden skal fortælle dig, at du altså skal holde 2 meters afstand til mig og ikke alle andre. Det skal du, fordi jeg er i risikogruppen. Jeg skal hele tiden være på vagt og reagere.

Det forøger ikke min lyst til at bevæge mig ud i verden, kan jeg betro dig.

Nej, jeg forstår det ikke. Jeg føler mig vist også en smule stigmatiseret og i en vis grad udstillet nu. Jeg er den, der fremover skal bede om noget ekstra af mine medmennesker. Jeg bliver lidt besværlig og nøjeregnende at møde, for jeg vil – for min egen skyld – være nødt til at bede dig besvære dig med at holde ekstra god afstand til mig. Det er ikke rart og jeg føler mig sygeliggjort på en måde, jeg ikke bryder mig om, men måske kan det bare ikke være anderledes og så må jeg sluge den kamel, hver gang jeg møder den.

Aggersborg var der i hvert fald ikke noget i vejen med.

Danmarks og endda verdens største ringborg. Tolv langhuse og plads til omtrent 5000 sjæle.

Under Aggersbo ligger en landsby med grubehuse og langhuse fra germansk jernalder. Aggersbo er højst sandsynligt opført omkring år 980 da Harald Blåtand eller Svend Tveskæg regerede Danmark og kristendommen kom til landet.

Ved siden af Aggersborg ligger Aggersborg Kirke. Den er opført i 1100-tallet som et resultat af kristendommens sejr over asatroen.

Ved siden af kirken ligger et lille udstillingshus, som viser, hvordan ringborgen har set ud, og hvordan langhusene er opført. Udstillingen kan normalt besøges dagligt fra 8.00 – 21.00. Der er gratis adgang, men det kræver jo, at døren står åben og det gjorde den altså ikke i går. Der var låst. Ærgerligt nok, for jeg synes, at udstllingen hører med, hvis man skal have den fulde oplevelse af Aggersborg, men den har vi altså til gode.

Noget helt andet er, at det blæste en iskold vind heroppe nordpå i går. Vi havde det utrolig koldt, så da vi havde set og beundret omridset af den enorme ringborg og også var blevet mødt af den låste dør, skyndte vi os ind i varmen i bilen.

Med udsigt til Vitskøl Kloster, Livø og Limfjorden

Vi endte med at spise den medbragte mad siddende i den varme bil og med udsigt til Vitskøl Kloster, Livø og Limfjorden. Vi mangler at besøge klosterhaven og vi mangler bestemt også turen til Livø, men alt det havde jeg planer om, at vi skulle gøre sammen med mor og Ella engang. Det får vente en rum tid endnu, men så kan vi glæde os til det.

Det var hyggeligt at sidde der og vi havde forlængst opgivet at kunne spise ude. Det var simpelthen alt for koldt og den hidsige blæst var ødelæggende for fordøjelsen, er jeg sikker på ;-)

Efter maden kørte vi langsomt hjemad af landeveje og små stikveje. Vi tog enhver omvej, vi mødte. Vi havde jo ikke travlt og vi elsker at køre på må og få og bare lade os overraske. Årstiden til den slags er perfekt, for Danmark er smukt lige nu. Neongule rapsmarker, saftigtgrønne træer og buske og blomstrende træer overalt, hvor øjet falder.

Til sen eftermiddags-te hos mor

Vi endte hjemme sidst på eftermiddagen efter et dejligt søndagseventyr. Jeg satte Kenneth af og fortsatte op til mor med en buket blomster og tid til en dejlig kop te, inden jeg igen endte hjemme til hjemmelavet pizza, der smagte til en guldmedalje. Faktisk var det den bedste pizza, jeg nogensinde har fået. Punktum.

Mandag er godt i gang

Min mandag er startet tidligt. Faktisk allerede 5.30, så jeg har været i gang i mange timer efterhånden. Jeg trives med at arbejde hjemmefra, så det gør ingenting, at det må være sådan i en rum tid endnu.

Jeg når ekstremt meget. Ingen afbrydelser af hverken andre eller min egen nysgerrighed – og den er stor og kan sagtens afstedkomme adskillige afbrydelser i løbet af en dag. Jeg arbejder effektivt. Jeg er systematisk og jeg har overblik. Jeg drukner ikke, men er ovenpå. Det her er så godt for mig, kan jeg mærke.

Jeg oplever en tilfredshed, jeg har savnet et stykke tid. Det er dejligt.

Til gengæld SAVNER jeg den daglige snak med vores personale. Jeg SAVNER at følge med i stort og småt. Jeg tænker, at jeg snart må få etableret en eller anden form for ugentlig deltagelse i en del af dagen i Garnudsalg.dk. Måske ikke for personalets skyld, men i hvert fald for min.

JEG savner dem nemlig meget …

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.