Morgenstart i drivhuset

Morgenstart i drivhuset er skønt og noget, jeg altid har holdt meget af. I morges blev den første start derude i 2020. Efter brusebad og kaffebrygning gik turen derud.

Der var varmt allerede. Solen er fremme og så tager det jo ingen tid at varme et drivhus op til noget, der kun kan nydes. I dag med dagens første kop kaffe. Ahh …

En yndlingsplet til morgenkaffen

Jeg har flyttet en gammel bænk indenfor sammen med en oldgammel stol. Begge er absolut brugbare og nu mangler bare lidt vat-tæpper og puder for at fuldende et yndlings-sted til morgenkaffen.

Et lidt trist drivhus

Lidt trist er der endnu i drivhuset, men når først tingene vokser til og der kommer mere til derinde, skal det sikkert ende lige så dejligt som de forrige år.

Lige nu er her tre chili, 7 tomater og en enkelt agurk sammen med en voksende samling Pilea-stiklinger og et par sommerblomster. Det er det. For nu. Alt har det nemlig med at eskalere på Tjørnevang og det gælder absolut også plantesamlingen i drivhuset.

Man kan jo se de grimme plantesække!

Ja, det kan man. Normalt gemmer jeg dem langt væk, men i år havde vi lyst til at eksperimentere med salater i bunden omkring planterne. Spæd salat til vores frokoster er på vej. Det dur sagtens og så prøver jeg at leve med, at det der blå plastik er et foreløbig uundgåeligt onde.

Det er vel et spørgsmål om at få fyldt tilstrækkeligt med afledning ind i form af tæpper, puder og masser af grønt, tænker jeg.

Udsigten er grøn

Udsigten fra drivhuset er til alle sider tiltagende grøn og frodig og jeg elsker det. Jeg kan se, hvordan alting springer ud og de store kastanjer nede i skoven står med lys, der er på nippet til at springe ud. Syrenerne gør det samme. Lige om lidt …

På plænen står et kirsebærtræ og tre æbletræer. Kirsebærtræet har endelig fået fat og er i gang med hastigt at etablere sig. Det er vokset solidt det sidste år og står nu med hundredevis af blomster.

Æbletræerne kæmper, men de giver ikke op og derfor får de fortsat en chance for at komme med i opløbet om pladsen derude.

I dag skal der skæres lidt ind til stuerne

Jeg har taget en kurv og en havesaks med ud sammen med kaffen. Jeg vil nemlig ned i skoven. Der er friske og nu næsten fuldt udsprungne bøgegrene, kastanjegrene med lys og ramsløg, der blomstrer.

Jeg elsker vores skov i bunden af haven. Den er kun et smalt bælte af træer, som har overlevet etableringen af motorvejen for mange år siden. Træerne er vokset til og danner nu en smuk, beskeden skov, som ikke lader noget tilbage at ønske, hvad angår stemning og duft.

Vores helt egen skovsti

For nogle år siden begyndte Kenneth på at etablere en sti, der snor sig gennem hele bæltet af skov.

Ind og ud mellem træer og langs bunddækket af løgkarse, skvalderkål og andet, der får held til at etablere sig har han nu fået skabt den fineste skovsti. Den er nærmest usynlig udefra, når alting er sprunget ud og der er mørkt og fint under løvet fra de store træer, når man tager en tur ind gennem det hele.

Der er så smukt derinde og specielt holder jeg af at kigge op til himlen, som kan skimtes gennem træernes grønne løv. Lys når sagtens ned i skovbunden, men kun lige tilpas til, at den særlige skovstemning bevares.

Jeg plukker ramsløgblomster med ind. Jeg elsker dem, ligesom jeg elsker de hvide skærme på skvalderkålen, som jeg ikke længere irriteres på.

Engang sloges jeg mod vindmøller

Engang bekæmpede jeg indædt skvalderkålen. Så begyndte vores klode virkelig at lide under, at vi ikke tog hensyn og det fik over tid revideret mit syn på haven og den måde, vi holder den.

Vi har fjernet alle prydbede. Det er ikke af hensyn til kloden, men for at gøre livet nemmere. Ingen lugning betyder ingen irritation over f.eks. skvalderkål. I stedet for prydbede har vi blomstrende buske, insekter elsker. Vi kører ikke vores hækafklip på forbrændingen, men stabler det nede i skoven langs hegnet, så smådyr og insekter får et fristed derinde og jeg byder skvalderkålen velkommen.

Jeg synes, at den er smuk, når den blomstrer. Den må være alle steder i min have, for hvor den ikke skal være, slår vi den, ligesom vi slår græsset. Dog ikke det hele, for ligesom vi prøver at etablere steder, hvor dyr, fugle og insekter kan lide at være nede i skoven, prøver vi også at lade græsset stå enkelte steder i haven, så insekterne har et sted at lande og leve.

Sidste år kunne vi se, at det nytter

Sidste år så vi virkelig en forskel i antallet af insekter. Fra ikke at have set særligt mange i nogle år – hvilket var dybt foruroligende – begyndte de igen at komme i haven. Sommerfugle i massevis landede her og gjorde haveoplevelsen særlig, ligesom bierne igen summede lystigt i haven.

Turen i haven skal afløses af strik på Feddet

Jeg vil snart pakke mine ting og flytte mig over på Feddet, hvor der lige nu er virkelig dejligt. Solen varmer rummet op og det har det mest vidunderlige indeklima. Jeg elsker, at vi har det rum at supplere med og udsigten er jo formidabel. Lige ned til skoven. Det fås ikke bedre.

Må din fredag blive lige så skøn, som min tegner til at blive.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.