Så skal der strikkes og det i en fart; sagde jeg, da vi modtog de nye babyhæfter fra Lene Holme Samsøe.
Jeg elsker nemlig hendes babyhæfter. Jeg har dem alle i min samling af strikkebøger og de er godt brugt fra en ende af.
Det er altid de fineste, små modeller, Lene tryller frem og disse hæfter er ingen undtagelse, selvom mange af modellerne ligner tidligere modeller eller er set før fra en anden designers hånd. Ikke desto mindre skal jeg eje de to hæfter og jeg synes faktisk, at man får helt exceptionel meget for pengene.
De fleste af Lenes modeller bliver på en eller anden måde aldrig for gamle, så hæfterne kan tages frem hver gang, der kommer en baby i omgangskredsen.
Jeg elsker at strikke babystrik
Jeg lader ikke en chance gå fra mig for at strikke de små størrelser og jeg er aldrig sen til at belønne mig selv med lidt babystrik. Det er virkelig et felt indenfor strik, jeg elsker.
Jeg har mange bøger og hæfter med babystrik, så i virkeligheden ville jeg vist aldrig nogensinde mere skulle købe en eneste opskrift, men sådan fungerer det jo ikke. Det ved enhver strikker!
Vi elsker, når de kommer nyt. Vi er til fals for nye bøger, opskrifter eller hæfter og vi venter utålmodigt på, at de skal udkomme.
Ofte har vi en eller adskillige favoritdesignere og Lene Holme Samsøe er altså en af mine, så selvfølgelig bliver hæfterne indlemmet i min samling.
Babystrik på pind 3 – Hæfte No 05
Babystrik på pind 3 – Hæfte No 5 er den fineste lille samling af opskrifter, som sagtens kan strikkes op som en fin, samlet garderobe til en arving. Jeg har masser af rester, som kan forvandles til de fineste ting og det kommer bestemt til at ske, kan jeg mærke.
Min mormorkasse er ved at være slunken, så måske den skal fyldes af fine og smukke ting i dejlige garner. Jeg tror det næsten.
Babystrik på pinde 3½-4 – Hæfte No 04
Også det andet hæfte – Babystrik på pinde 3½-4 – Hæfte No 04 – er fyldt med smukke ting. Jeg ved jo, at det nærmest ingen tid tager at strikke småt på den pindestørrelse, så det er vist bare i gang med mig.
Arbejdsdagen må gerne snart slutte, for jeg er klar med pinde og strikkelyst. Fyraften kom an!
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
5 kommentarer
Britta
29. april 2020 at 18:06Nej, det var også noget af et gæt
Og ja, Lene Holme S. Har nogle skønne opskrifter, som jeg også har benyttet mig af nogen gange
Liselotte, hvad vil du anbefale af Jeres garn til Magnolia cardigan af Camilla Vad. Har købt opskriften, som jeg synes er så smuk.
Inger
29. april 2020 at 17:01Jeg har fået hæfterne i dag med DAO, og de kommer jo tidligt. Også jeg synes om Lenes opskrifter. De har altid fin pasform. Jeg har for flere år siden strikket for hende. Jeg synes det nye er rompere, og at flere trøjer er strikket oppefra. Men jeg kunne godt tænke mig at småbørn skal have lidt mere farve på.
Liselotte
29. april 2020 at 17:12Ja, det med farver er jo en del af modebilledet og i disse år, er farverne nok mere brune/natur-farver og lidt gråt. Sådan skifter det jo hele tiden og pludselig kommer de stærke farver med igen. Tingene går i ring :-)
Britta
29. april 2020 at 16:44Hej Liselotte.
Sammenlagt med det, du skrev i går, så skulle man næææsten tro…! Nåh men det er jo en privatsag. Det lyder bare sjovt, når du skriver så, undskyld udpenslende om babytøj og strik og glade nyheder og så siger jeg heller ikke mer’
Tak for dine herlige skriv og ha’ en dejlig dag fortsat ❤️
Liselotte
29. april 2020 at 16:46Nej, det er desværre ikke tilfældet, Britta, men en skønne dag :-) Jeg ER bare glad for at strikke de små størrelser og så er der vist ikke mere i det, men som sagt så en skønne dag. Man har da lov til at håbe :-)