Gult som solen er mit strikketøj. I dag er der gult allevegne, hvor jeg vender mig hen. Gule blomster, gule citroner, gult strik og gule små farveklatter på alting.
Det er fredag og gult gør glad, ligesom den. Det er måske fredag der gør, at jeg får øje på alle de små, gule farvebomber overalt omkring mig? I hvert fald er det en dejlig farve, som lyser op og gør mig glad.
Jeg arbejder midt i alt det gule
Det er jo ikke sådan, at jeg holder fri i dag. Jeg arbejder skam, men jeg fredags-arbejder og det betyder, at jeg ind imellem rejser mig og nyder at kunne gå ned og snakke lidt med Kenneth, som sidder i den anden ende af huset. Vi har placeret os længst muligt fra hinanden. Det er ikke bevidst. Det er bare sådan, vi har fordelt værelserne.
Ind imellem lukker Kenneth dørene og lytter til musik, mens han arbejder. Skal jeg så spørge ham om noget, er det ikke altid, jeg orker at træde ind i hans (høje) musik. Så ringer jeg.
Jeg griner hver gang og tænker, at det her hus og denne her indretning kalder på et samtaleanlæg.
Det er skørt, er det …
I køkkenet passerer jeg puslespillet
I køkkenet er bordet optaget af det igangværende puslespil. Jeg sætter mig ind imellem og tager en tiltrængt pause ved bordet.
Jeg er næsten i mål med puslespillet. Der mangler ikke mange brikker, før jeg kan pakke det væk og finde det næste frem.
Jeg har en blanding af nye og gamle puslespil at samle. Jeg er vild med begge slags. Både dem med mange farver og dem, der er masser af himmel og beværligt ens bygninger på. Hver især kan de noget særligt og jeg veksler mellem dem.
Det giver mig ro at samle puslespil. Det er dejligt og jeg nyder det.
Citroner i massevis
I køkkenet ligger også citroner i massevis. Jeg tror, at de måske skal erstatte gårsdagens drømme om scones og i forvandles til en citronkage af en slags. Sådan en, som er tilpas syrligtsød. Den skal helst rive lidt.
Kenneth er ude
Kenneth er ude i byen lige nu. Vi havde købt for 1600,- desinfektions-midler til personalet, men da det ankom, kunne vi ikke læse noget som helst omkring indhold og den går altså ikke.
Vi har købt det gennem et af de store kontorfirmaer her i Aalborg, så de får det retur. Ikke tale om, at vi vil risikere at indgyde falsk tryghed. Vi skal være sikre på, at indholdet lever op til sundheds-myndighedernes krav, så det ryger retur og så må vi på jagt igen.
Sen frokost
Når han er tilbage, skal vi have en sen frokost. Jeg er sulten, så jeg håber, at han er på trapperne og så er det jo snart weekend.
Rigtig god weekend til dig :-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
8 kommentarer
Helle
18. april 2020 at 09:48Jeg elsker farven gul – altså på påskeliljer, citroner og sko og den slags. Men…
Jeg arbejder på en ‘særligt kritisk arbejdsplads’ og der blev foretaget effektive dispositioner for at holde os smittefri fra allerførste dag. Vi arbejder mange fra samme arbejdsposition og skal spritte af, hver gang vi skifter. Som alle andre løb vi hurtigt tør for håndsprit og desinfektionsservietter. Kriseløsningen kom i form af renseservietter i nogle ordentlige klepperter af GULE plasticbøtter med ka-pow! font og ‘tripple action’, ‘super size’ og hele molevitten – incl. en fæl, syntetisk citron-‘duft’, som nogle medarbejdere beskrev som ‘grisestald’. De hørte vist mere hjemme i et autoværksted i Arizona end en højteknologisk virksomhed i København. Man skal altid læse det med småt, for der stod at de kunne fjerne olie- og malingrester og de holdt da også hvad de lovede og opløste overfladen på vores mus og telefonrør – og vistnok også lidt af lakken på bordene.
Nu har vi heldigvis fået rigelige forsyninger af rare skandinaviske produkter, duftfri og med stilfærdige labels på klare flasker. Det er slemt nok med al den spritten af, så forsigtighed er her, som i andre forhold, en borgmesterdyd.
God Weekend!
Liselotte
18. april 2020 at 11:36Sikke en historie, Helle, men det er netop derfor vi ikke vil anvende værnemidler, som er ikke er gennemsigtige på indholdssiden. Pyha, sikke noget skidt, vi kunne gå og bruge så… :-)
Marianne
17. april 2020 at 23:43Halløjsa….hvor bliver jeg da lige glad i låget over alt det gule, ja farverige du ligger op idag.
Det er da så ØV med værnemidler der ikke beskriver og lever op til det de skal bruges til.
Jeg jobber og skal rengøre rengøre og….rengøre og bliver fustreret over at vi så ikke får hvad vi skal bruge. For vi vil jo så gerne gøre hvad vi skal og leve op til de retninglinjer der er. Øv øv øv.
Men glæder mig nu til en dejlig weekend. Hvor lørdag er med datter, svigersøn og 3 børnebørn.
Og det bliver mest ude i haven i det dejlige vejr. Det er fint især i denne corona tid.
Liselotte
18. april 2020 at 10:55Ja, de værnemidler er vigtige og de skal selvfølgelig være til at stole på. Det er en dejlig dag, du har gang i, Marianne :-)
Laila
17. april 2020 at 19:01Jeg holder så meget af din utrolig smukke måde at beskrive selv jeres køkkenbord der er optaget af puslespil på. Du har så unik og malende måde at beskrive de fineste ting på, så jeg frydes. Jeg vil ønske du ville skrive en bog, jeg lover jeg ville med glæde købe den og glæde mig til at læse den. Rigtig god weekend til jer
Liselotte
18. april 2020 at 10:54Tak for de meget pæne ord, Laila. De gør mig rigtigt glad :-)
Venterpaavinblog
17. april 2020 at 16:02Gul er så smukt og sommerligt, både som garn og citronfromage .
Det er faktisk også min kærestes yndlingsfarve, hvilket vist ikke er helt normalt for mænd på 32 .
Liselotte
17. april 2020 at 17:42Gult er godt og nej, det er måske ikke helt normalt for en mand på 32, men hvorfor dog ikke? :-) God weekend :-)