Er det fredag og har tiden mistet sin betydning?

“Er det fredag?”, spurgte jeg tidligere i dag. Jeg har mistet al fornemmelse for tid, så jeg fik forregnet mig en smule. I disse tider har ugedagene mistet deres betydning.

Det er ikke helt sandt, for jeg har da aftaler, som taler for, at jeg holder lidt styr på mit liv. Jeg prøver faktisk også at holde weekend sammen med Kenneth. Det går rimeligt, synes vi og så har jeg heldigvis en kalender, der minder mig om aftalerne. Jeg er ret sikker på, at det hele nok skal gå, men dagene flyder lidt sammen.

Besøg på gårdspladsen

Tidligere i dag havde jeg besøg på gårdspladsen. Først et meget kort et af slagsen. Fragtmanden afleverede ugens indkøb. De blev bragt indendørs og jeg sorterede og pakkede de ting, der var indkøbt for mor.

Dem kørte Kenneth efterfølgende op med og mens han var deroppe, kom Jesper og Christina og afleverede påskeæggene til vores seje ansatte.

Vi plejer altid at handle lokalt, når vi køber gaver til personalet og det gør vi naturligvis også denne gang. Vi har bevidst valgt at støtte der, hvor de er virkelig hårdt ramt. Jesper og Christina har midlertidigt måttet lukke deres kaffebarer og vi elsker for det første kaffen og for det andet kan vi måske være med til at gøre bare en lille forskel, samtidig med, at vi viser vores påskønnelse af vores personale. I år får de altså lidt hverdagsluksus i form af kaffe og te og så får de et gavekort til en brunch senere på året, når der igen åbnes op for den slags.

Jeg kan i øvrigt varmt anbefale Koch’s Favorit, som er den kaffe, vi serverer i Garnudsalg. Vi er vilde med den og hjemme drikker vi naturligvis den samme kaffe. Det kan du faktisk også, for de har åbnet en webshop, hvor du finder både te og kaffe m.m. Jeg elsker den kaffe :-)

Med behørig afstand

Vi holdt den foreskrevne afstand, men hvor var det dog dejligt at se dem og stå lidt der i solen og tale sammen. Det kunne næsten føles normalt og jeg var glad helt ned i storetæerne bagefter.

Jeg gik ud og bagte boller

Jeg gik direkte i køkkenet og æltede en dej til nogle fuldkornsboller. Jeg havde ellers mistet lysten til at bage i nogle dage. Nu er den vendt tilbage, men selv den beskedne portion dej gav boller til mindst et par dage endnu. Jeg skal altså ikke bage foreløbig, men lysten er tilbage. Det er det vigtigste.

Nej, ingen surdej!

Nej, de er ikke bagt med surdej. Jeg er ikke gode venner med surdej for øjeblikket. Jeg ved, at det er meget moderne, men ikke her. Vi kan ikke finde melodien, så her bages konventionelt med gær, æltes til gluten er fuldt udviklet og dejen blank og smidig, hvorefter det får lov til at hæve, inden jeg bager i brandvarm ovn.

Bollerne smager fortrinligt. Lidt rustikke og med græskarkerner, fuldkorn og havregryn. Med en god ost på toppen, er de nærmest perfekte, hvis du spørger mig.

Jeg bager ikke efter opskrift

Jeg bruger ingen opskrift, når jeg bager brød. Måske jeg skal til at prøve det, for jeg har faktisk fundet bagebog af Claus Meyer frem. Det er et digert værk og der kan helt sikkert læres noget af at dykke ned i den og så kunne jeg bestemt godt trænge til lidt ny inspiration.

I weekenden drømte jeg om lune scones

Da jeg var teenager, elskede Annemette (lillesøster) og jeg at bage. Vi gjorde det gerne og vi kan begge lide det stadig i dag.

Dengang var en af mine favoritter nybagte, lune scones med iskoldt smør. I weekenden huskede jeg pludselig, at de fandtes. Siden har de spøgt, men de der Corona-kilo, der så skamløst overfalder nogen af os, skal jo holdes for døren, så jeg bagte ikke scones.

Måske jeg kan gøre det i denne weekend. Bare lige en lille portion og så sende nogle op til mor. Nu får vi se, men med gæster og en dejlig times tid med Ulla på FaceTime vendte optimismen tilbage og med den altså også trangen til at bage. I beskedne mål, vel at mærke ;-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.