I dag står den på rengøring

I dag står den på rengøring og helt ærligt; det er ikke det bedste, jeg ved. I virkeligheden synes jeg, at det er enormt kedeligt og så alligevel. Der er jo noget dybt tilfredsstillende ved at se, at alting bliver rent og ryddeligt og bagefter er følelsen helt uovertruffen.

At fjerne støv og skidt, rydde op og vaske igennem er vel de opgaver, jeg allerhelst ville uddelegere. Jeg drømmer ofte om rengøringshjælp. Tænk at komme hjem til et hus, der var sirligt. Rent og poleret. Lige til at leve i uden alt det kedelige med at støvsuge, pudse og støve af.

Det ville passe mig glimrende, er jeg sikker på.

Måske er selvpineri min last

Der er noget, der tyder på det, for jeg har jo stadig – efter år med drømmene – ikke fået gjort noget ved det med den rengøringshjælp. Jeg gør det selv. Selvgjort er velgjort. Måske …

Jeg overlader det til Kenneth at støvsuge og vaske gulvene. Mine skuldre er ikke samarbejdsvillige for øjeblikket, så den belastning det er, tåler de slet ikke. I stedet prøver jeg at lave en masse af det andet, der også er nødvendigt, for en velsmurt hverdags-maskine. Støve af. Ordne toiletter. Pudse spejle, omend forsigtigt og i etaper, for den bevægelse er bestemt heller ikke god. Sørge for vasketøjet, hvilket jeg faktisk holder meget af. At hænge tøj ud i haven og se det blafre i vinden har altid gjort mig glad.

Vi er gået all-in på Ajax

Kenneth holder meget af at anvende spray, når han gør rent. Jeg er mest til en balje varmt sæbevand, men det skal vi ikke skændes over. Den der gør rent bestemmer. Bare der er rent bagefter.

Mens han sprayer, vasker jeg. Forleden var det de store hørduge, som ikke er vasket siden juledagene. De er nemlig så store, at de kræver udendørs tørring.

Måske husker du, at det har regnet hver dag i evigheder. Altså indtil en eller anden magt syntes, at vi kunne få lidt tørvejr til gengæld for Covid 19. Lasternes sum er konstant, eller noget …

Jeg stryger ikke

Jeg stryger ikke dugene. Det er hørduge. De må gerne være lidt krøllede.

I stedet bruger jeg tiden på at samle puslespil, drikke te, strikke, se serier og i det hele taget hygge mig. Jeg er faktisk god til det, men alt det sker ikke, før jeg har fri, for jeg arbejder faktisk til langt ind i aftenen.

Til gengæld for det, holder jeg en lang pause midt på dagen. Den kan sagten vare 1-1½ time, hvor jeg snakker med Kenneth, forbereder lidt aftensmad, strikker lidt og taler om, hvilke opgaver resten af dagen skal indeholde.

Weekenden står på hygge og udeliv

Jeg har kig til kastanjen, som står stolt på gårdspladsen, inde fra mit kontor. Jeg iagttager dagligt, hvordan knopperne begynder at folde sig ud.

Jeg glæder mig til, at alting springer ud og der igen bliver grønt kig ud af vinduerne. Alt bliver godt igen og det dejligt at tænke på. Fredag er her. Om nogle timer er det weekend.

Vi skal være sammen, hver for sig. Det bliver også dejligt. Pas på hinanden.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.