Udeliv er muligt

Udeliv er muligt stadig for alle, hvis vi tager de hensyn, vi skal. Det er virkelig dejligt, at det er en mulighed at komme ud. Ikke at vi ville komme til at mangle muligheden, for en privat have er vel altid åben for dem, der bor i den. Det er alle de andre, jeg tænker på.

Hos os er Kenneth i haven. Han er i gang med at klargøre Feddet. I hvert fald rengøre …

Jeg bager og strikker og skriver

Jeg bager i stedet. En sen formiddag gør, at brødene først lige er kommet ud af ovnen for et øjeblik siden, men det gør ingenting. Vi skal ingenting nå og kan tage tingene, som de kommer, så sen frokost bliver det.

Friskbagt brød, ost og måske en kop te til. Det vil gøre godt og måske kan det endda indtages udenfor, hvis vi ikke venter alt for længe. Det ville være skønt. I de kommende dage bliver der jo tilsyneladende ikke rigtigt vejr til længerevarende udeliv. I hvert fald kun med vintertøjet på.

Jeg strikker lidt, men skriver egentlig mere med alle mulige, for det er dejligt lige at blive opdateret på, hvordan weekenden er hjemme hos alle dem, jeg holder af.

Vi flytter os ikke ud af Nordjylland

Vi er alle hjemme, for det er vi blevet bedt om af myndighederne. Ikke tage ud. Ikke flytte os fra landsdel til landsdel. Vi bliver her i Nordjylland. Og savner …

Jeg mistrives ikke med at skulle være hjemme. Jeg har tusinder af ting, jeg elsker at lave, så dem nyder jeg nu at fordybe mig i. Jeg savner til gengæld at ses med og kramme alle dem, jeg er vant til at have, som en fysisk del af mit liv. Jeg ville give en halv arm for lige at kunne kysse Oline tillykke med jobbet. Jeg ville elske, at jeg kunne invitere mor til aftensmad. Jeg er ærgerlig over, at vi skulle have haft besøg af min svoger og svigerinde, for jeg elsker, når huset er fuld af gæster og nu holder vi altså bare af hinanden på afstand i stedet, men tænk om vi snart …

Stuen bærer præg af …

Stuen bærer fortsat præg af min trang til nyt på pindene. I går aftes måtte jeg simpelthen have hentet noget af den virkelig bløde og luksuriøse fiber, jeg endnu ikke havde hjemme. Blue Faced Leicester & Masham i en skøn blanding og jeg er simpelthen så vild med det!

Alene farven er skøn. Ufarvet og lige den der varme grå, jeg holder så meget af. Det dufter endda herligt og autentisk af får og det elsker jeg altså. Det er et ægte garn. Utrolig pænt og lækkert at strikke med.

Planer om et stort, gavmildt sjal

Jeg planlægger at strikke et sjal af det. Jeg har taget et lille strukturmønster fra et andet sjal, som jeg ikke har lyst til. Jeg er bare vild med strukturen, så det danner udgangspunktet for den idé, jeg nu arbejder på. Det ser lovende ud omend der ikke er meget at se endnu.

Kenneth er fortsat i gang udenfor

Kenneth klør på udenfor. Han fejer, vasker og slæber planter indenfor. Han klipper gammelt væk, smider ud og om-organiserer. Han er virkelig flittig, mens jeg mest af alt er doven.

Han har investeret i lidt nye krydderurter og da jeg kigger indenfor derovre, dufter der af det hele og det er noget så dejligt at træde ind i rummet. Det frister, det udeliv.

Om lidt kaldes der til skafning

Vi skal have noget at spise, men jeg så lige Kenneth forlade gårdspladsen i bil.

Han kommer nok snart hjem igen, trøster jeg mig selv med, for der er ikke mange steder at tage hen for øjeblikket.

Vi skal have ostemadder. Friskbagt brød med ost. Jeg glæder mig helt vildt. Min mave er slunken og trænger til en opfyldning, så gider han måske snart returnere, ham den mandlige udgave af en rendemaske.

… og så er det jo lige, at jeg vil minde om, at himlen er blå, solen skinner og vi faktisk er MEGA seje her i Danmark, hvor det ser ud til, at vi lykkes med at holde sundhedssystemet luftbåren. Det er da bare rocker-sejt og noget både at være stolt af og taknemmelig for ❤️

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.