2

Fredag er den lange arbejdsdag

Fredag er normalt den lange arbejdsdag, som først slutter, når du sikkert har spist til aften og sidder bænket med familien foran fjernsynet. I dag er ingen undtagelse. Jeg arbejder stadig.

Jeg klager ikke. Jeg sidder stille for mig selv med ro til det, der skal laves, så det går fint fremad og det varer kun et par timer, inden jeg kan kalde det en dag og lukke ned for det hele.

Fredag er den lange arbejdsdag

Lang pause på FaceTime

Jeg snuppede en længere pause midt på dagen, hvor jeg lige strikkede lidt sammen med Ulla. Altså virtuelt, for vi er begge i isolation, så der er ingen slinger i valsen hverken der eller her.

Vi har begge meget stor respekt for de tiltag, der er gjort og desuden er vi begge klar over, at den der Covid 19 ikke er sådan at spøge med. Vi var sammen hver for sig. FaceTime er bare smart. Sikke vi kunne snakke og grine og bare nyde, at vi lige fik set hinanden.

Puslespillene er tilbage

Bagefter var det tilbage til arbejdet, men inden nåede jeg også lige at lægge et par brikker i det puslespil, jeg lige nu har gang i. Jeg har nemlig inddraget spisebordet. I disse sære dage, skal der bastante midler til at tvinge mig til pauser. Nu frister puslespillet, så jeg får rejst mig og skiftet stilling.

Jeg kan både læse og se mange steder, hvor puslespillene også har fået en renæssance. Det er utrolig hyggeligt, synes jeg og meget afstressende.

Fredag er den lange arbejdsdag

Aftensmaden er af den nemme slags

Kenneth har taget moussaka op af fryseren. Det skal bare suppleres med en god salat, så den sene eftermiddags-søvn han har gang i lige nu, er ham vel undt.

Jeg vækker ham om lidt, når jeg er lidt tættere på at være klar til weekend.

Jeg ønsker dig en rigtig dejlig en af slagsen. Pas på dig.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide