2

Fedt? Jamen det har jeg rigeligt af!

Fedt? Det har jeg rigeligt af både her og der, men i dag bruger jeg den, der kommer på et glas. Krukke er det vel nærmere. Fedtkrukke.

Jeg har, siden jeg var ung, elsket Mulberry. Jeg sparede op i et år, for at kunne købe. Så startede jeg forfra og sparede op i et år … og så fremdeles. I starten købte jeg nyt. Siden købte jeg “pre-loved” eller på godt dansk brugt.

Da jeg fik øje på ebay blev det en sport, at vente på den ønskede model og så slå til, når prisen var der, hvor jeg kunne forsvare det for mig selv og opsparingen havde vokset sig stor nok.

Jeg har efterhånden en beskeden lille samling tasker, som alle er højt elskede. Kun én gang har jeg gjort et fejlkøb. En virkelig smuk taske, som bare ikke passer til mig. Jeg tænker, at den snart skal have et nyt hjem, for det er simpelthen for ærgerligt, at den ikke gør en anden glad.

Jeg skifter mellem taskerne. De er i rotation, men jeg er altså sådan en, som ikke skifter taske lige så ofte, som jeg burde med tanke på antallet. Jeg flytter ind i en taske og så bliver jeg der i minimum halve år ad gangen.

Pludselig får jeg øje på en af de andre modeller og får lyst til at skifte. Det gjorde jeg i dag.

Fedt? Det har jeg rigeligt af både her og der, men i dag bruger jeg den, der kommer på et glas.

Roxanne, en absolut og GODT brugt favorit

I dag blev Roxanne pakket ud og støvet af. Som den læder-elsker jeg er, tager jeg pleje af taskerne meget alvorligt og derfor får de altid et tykt lag læderfedt, inden jeg tager dem i brug. I dag er ingen undtagelse, så Roxanne står på bordet og suger fedt til i morgen, hvor jeg giver hende en tur med en tør og blød klud.

Jeg elsker simpelthen som den taske gennem årene bare er blevet smukkere og smukkere. Farven bliver mere og mere dyb og jeg synes kun, at tasken er endnu dejligere nu, end da jeg købte den for femten år siden. Den holder resten af mit liv. Mindst.

Jeg ER stoppet

Jeg er stoppet med at købe tasker fra Mulberry. Der er simpelthen grænser for, hvor mange tasker en kvinde kan eje. Jeg investerer ikke i nye modeller. Jeg bruger dem, jeg har og skal der nye til, skal gamle ud. Det gælder for øvrigt hele taske-skabet. Ikke flere. Basta.

Kender du mon det?

Nu skal jeg så bare vente på, at det igen bliver tid til at tage Roxanne med ud i verden. Jeg håber på snart.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide