Tirsdag er lys og venlig

Jeg er startet de sidste par morgener med lidt puslespil. Denne tirsdag er også lys og venlig, så jeg nyder at sidde lidt ved bordet, inden dagen for alvor starter. Solen varmer og der er så dejligt at sidde et øjeblik.

Kenneth har allerede bragt mig den første kop kaffe. Den fik jeg serveret i sengen tidligt i morges og det var skønt. Nu er jeg oppe og efter en hårvask er jeg lige ved at føle mig normal igen. Den har nemlig måttet vente på grund af mit styrt i weekenden.

Nu er skulderen så tilpas, at jeg kan løfte armene op, for at vaske manken. Sikke et cirkus bare fordi jeg skulle snuble ned af den trappe …

Jeg arbejder koncentreret nogle timer

Jeg arbejder nogle timer, inden jeg smutter en kort tur ned omkring Garnudsalg. Jeg trænger til at se personalet og det er dejligt at konstatere, at de alle er glade og ved godt mod.

Overalt mødes jeg af håndsprit. Om det så er lige indenfor døren, er der placeret en, så man kan desinficere efter at have været i kontakt med dørhåndtaget. Det gør mig tryg. De tager det med at passe på sig selv og hinanden alvorligt. Det er godt og jeg kan fortælle dem, at det er lykkedes mig i løbet af formiddagen at bestille nye forsyninger. Det sidste er nemlig ikke nemt for øjeblikket.

På vej hjem skal jeg have fyldt diesel på bilen. Jeg tanker og da jeg er tilbage i bilen, spritter jeg hænder, rat og dørhåndtag, inden jeg kører videre hjemad. Nye tider …

Tid til frokost

Hjemme igen er det tid til en sen frokost. Den indtager jeg ved spisebordet i køkkenet og jeg har godt selskab af Kenneth og puslespillet, som bliver færdigt.

I morgen leverer Nemlig.com varer her på Tjørnevang. De skal fordeles mellem os og mor, som jeg også bestiller for. Når vi afleverer dem hos hende er aftalen, at hun sætter lidt puslespil til mig, så jeg kan fortsætte med det hyggelige tidsfordriv.

Vi har altid elsket puslespil i min familie. Jeg har dejlige minder om mor, Annemette og jeg samlet omkring et stort puslespil spredt ud over vores spisebord. Vi hyggede og sådan, mens vi sad og samlede det. Nu gør Kenneth og jeg det samme.

Quiet Ways med mit håndfarvede lammeuld

Jeg er i gang med flere stykker håndarbejde lige nu, men i går trængte jeg til et nyt stykke strik, som krævede lidt koncentration. Jeg skulle lære noget nyt. Jeg skulle tænke og holde fokus og jeg skulle have lyst til slutresultatet.

Jeg fandt Quiet Ways af Katie Flora. Det opfylder kriterierne og giver min hjerne det frirum, den ind imellem har så hårdt brug for.

Opskriften er gratis det næste stykke tid. Den er på engelsk, så er du ikke helt familiær med de engelske opskrifter, har du måske tiden nu, til at fordybe dig.

Jeg tænker umiddelbart, at det er et godt tidspunkt at begynde på at strikke efter de engelske opskrifter. Vi har godt af at flytte fokus og melde os lidt ud af nyheds-strømmen lige nu. Ikke fordi vi skal lukke øjnene for den, men fordi vi også skal sørge for at give os selv den ro, det kræver at være et sundt menneske.

Jeg profiterer dobbelt af at lære nyt

Jeg selv har stor glæde af at fordybe mig i noget nyt. Det tvinger mig til at holde fokus og det forhindrer tankerne i at løbe vild med mig. Det giver mig indre ro et øjeblik og den har de fleste af os sørme brug for at finde lige nu.

Jeg husker taknemmeligt at nyde

Jeg husker taknemmeligt at nyde den anderledes hverdag. Jeg nyder, at jeg kan starte op i langsomt tempo. Jeg benytter mig af, at jeg har muligheden for at vaske en maskinfuld tøj, når det passer med vejret og mængden af vasketøj.

Jeg holder pauser, som det passer ind i øjeblikket og jeg arbejder, når jeg vil. Det kan sagtens være om aftenen, men det gør ingenting, for i morgen kan jeg så snuppe en langsom formiddag.

Jeg er taknemmelig for

Jeg er taknemmelig for, at jeg ikke står med børn og job. Jeg forstår sagtens de forældre, der har dobbelt op på alting lige nu og derfor er stressede. Jeg har ondt af dem, hvis deres arbejdsgiver ikke tydeligt nok har signaleret, at man selvfølgelig ikke kan forvente det samme af dem nu, som man kunne inden de blev sendt hjem. De skal nu arbejde i en familie med børn, der også skal fungere i en hverdag, der slet ikke ligner den vante. Det kræver meget af dem allesammen og jeg håber, at de ikke føler sig alt for presset. Jeg sender dem jævnligt en venlig tanke.

Jeg er også taknemmelig for alle de mennesker, som lige nu arbejder hårdt på at passe på os allesammen. Jeg ved, at der bliver begået fejl undervejs i håndteringen af denne her krise, men jeg tager udgangspunkt i, at ingen har prøvet det her før og alle handler ud fra de bedste intentioner. Ingen er ufejlbarlig.

Jeg mærker også en inderlig taknemmelighed over at vide, at min familie har det godt. Vi passer på hinanden på afstand. Sådan må det være. Vi tjekker op på hinanden.

Jeg savner dem allesammen. Jeg savner at mærke dem fysisk. Det trøster mig, når vi se på FaceTime og jeg kan konstatere, at de har det godt, men jeg ville f.eks. gerne have givet Oline et stort kram og et tillykke med den fastansættelse, hun fik i går.

Alt godt kommer til den, der venter. Jeg venter. Det bliver godt igen.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.