Med alt det stillesiddende indeliv er luft det, der må til. Vi gik en tur i Østerådalen efter arbejde og det var ingen skidt beslutning. Frisk luft og smukt landskab giver en god energi og en følelse af, at det her også passerer. Vi skal bare vente tålmodigt, mens vi tager alle de forholdsregler og hensyn, vi bliver bedt om.
Vi nød den friske luft
Vi nød virkelig at komme ud i den friske luft og det var tiltrængt. Vi har nem adgang til Østerådalen. Den kan vel godt kaldes vores baghave. Der er ikke mange skridt fra hoveddøren og derned.
Næsten alene
Mens vi spadserede i området, mødte vi ikke mange mennesker. Faktisk kun hvad der kunne tælles på to hænder, men hver gang vi passerede, hilste vi på hinanden. Det er noget ganske særligt at møde andre mennesker lige nu. Vi påskønner det og husker at anerkende hinanden, inden vi går videre. Det kan jeg godt lide.
Vi mødte en ældre kvinde, som jeg lige talte kort med. Det var helt rart og sikke man bliver mindet om, at det at kunne være social er noget, de fleste af os bare tager for givet. Det er en mangelvare lige nu og jeg kan sagtens trives i mit eget selskab, men jeg savner, at jeg mødes med andre, så det var dejligt lige at slå en lille sludder af med hende.
Slår du også en sludder af? Eller er det kun mig, der gør det – altså sammen med en god del aldrende nordjyder? Udtrykket er jeg vokset op med, men jeg indrømmer gerne, at det vist mest var min bedsteforældre-generation, der brugte det … og så mig, altså ;-)
Mudderbad i stedet for frisk luft var absolut en mulighed
Stierne omkring Store og Lille Fuglesø var ikke bare våde. De var blødt, glat mudder rigtigt mange steder og man skulle færdes med agtpågivenhed, hvis man ikke ville ende med et mudderbad. Vi endte bare med gennemblødte sko, våde strømper og støvler/sko, som trænger til en grundig rengøring.
Vi er så utroligt heldige med at bo lige midt i sådan et stort naturområde og specielt lige nu, hvor vi vist alle trænger til lidt frisk luft og udetid, når vi får chancen.
Fodfæste og troen på alt det gode
Verden er fortsat magisk og vidunderlig og naturen gør altid noget godt for mig. Min sjæl finder fodfæste og troen på alt det gode får igen grund at stå på.
Sammen kan vi løfte det meste. Sammen kan vi alting.
I dagligdagen byder vi f.eks. ind med hjælp, hvor vi kan. Vi handler, bringer ud og ringer sammen med dem, vi trænger til at tale med. Vi holder øje med dem omkring os og vi sørger selvfølgelig for, at f.eks. mor ikke skal på gaden efter noget som helst.
Vi handler og bringer senere i dag. Vi vinker på afstand og jeg Facetimer med hende índ imellem.
Hun er heldigvis glad for eget selskab, ligesom mig, så hun keder sig ikke det mindste. Ikke endnu da.
Hun sørger også for at gå en tur i den friske luft hver dag. Hun er lige så glad for naturen, som jeg er og hun har selv et dejligt område at gå i lige udenfor gadedøren. Hun bor lige op ad Golfparken, som er et dejligt sted for lange, energiske ture.
Jeg ved, at det er godt for hende, nu hvor hun har valgt at isolere sig fra alt, der kan udgøre en smitterisiko. Jeg er så glad for, at det er hendes (kloge) beslutning og jeg glæder mig dagligt over, at jeg ikke skal bekymre mig om hende. At jeg så savner at være sammen med hende, er en bi-ting. Den tid kommer og så tager vi revanche. Det glæder jeg mig til.
Vi holder skruen i vandet
Vi holder skruen i vandet. Vi. Altså danskerne. Vi er seje og vi er omsorgsfulde. Vi er villige til at opgive egne behov til fordel for at prøve at passe på de udsatte og det velfærdssamfund og sundhedsvæsen, som snart kommer på sin absolut hårdeste prøve nogensinde. Jeg bliver glad, når jeg ser, at det her gør vi, fordi vi skal stå sammen og være fælles.
Jeg er tryg ved den information, vi modtager. Jeg har tiltro til kompetancer og seriøsitet.
Tusinde tak til alle jer, vi lige nu anser for at være nøglepersoner i det, der står foran os. Politi, sygeplejersker og andet og lige så vigtigt personale. Alle jer, som passer på os allesammen. Tak.
Foråret venter lige om hjørnet.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
4 kommentarer
Marianne Bentzen
19. marts 2020 at 22:57Jeg bruger også udtrykket “slå en sludder af” måske mine jydske gener. Man er heldig, når man trives godt i sit eget selskab, især i øjeblikket,! Jeg bor ret tæt på skov og går mange dejlige ture i det spirende forår, godtnok med rollator, efter en slem faldulykke sidste sommer. Det er en dejlig slipover, du giver opskrift på, det må prøves med nogle af de mange garnrester, der hober sig op. kram fra Marianne Bentzen
Liselotte
21. marts 2020 at 11:51Os, der bor tæt med natur, er heldige lige nu, for det er dejligt at komme ud i den friske luft. Vi skal bare huske at holde afstand og så er det jo ligegodt om vi går hurtigt eller langsomt, Marianne. Vi kommer ud og nyder det spæde forår :-)
Tina
18. marts 2020 at 23:58Jeg er som dig tryg ved al den info vi får. Det gør det nemt at gøre det rigtige i denne tid. Du skriver om at bruge særlige ord eller sætninger. Kom til at tænke på at jeg lyder så gammel når jeg siger til mine drenge at nu skal vi på spadseretur hmm ved ikke engang om det staves sådan ;-) Min farfar sagde det altid og jeg synes en gåtur bliver lige lidt mere hyggelig sådan. Det må være fedt for jer at bo så tæt på Østerådalen. Der er så lækkert. Tak for dig!
Liselotte
19. marts 2020 at 15:07Ha ha ha… spadseretur er også et af mine brugte ord. Gammeldags er det sikkert, men det er et fint ord og jeg bruger det flittigt ;-)
Vi ELSKER, at vi bor så tæt på Østerådalen. Dengang vi stadig havde Oskar, gik vi lange ture dernede. Det holdt han meget af :-)