2

Kender du det?

Kender du det med at kigge ned i en skuffe eller ind i et skab og så tænke; “her trænger virkelig til en oprydning“?

Det er sådan, vi har haft det længe med vores spisekammer, vores køkkenskuffer og i det hele taget køkkenet. I dag skulle det åbenbart være, for Kenneth er godt i gang. Alene. Jeg bager nemlig.

På den måde kan man slippe …

På den måde kan man slippe udenom det værste. Nej, det er ikke sådan, det hænger sammen. Jeg har været i gang i køkkenet siden i morges.

Kenneth er lige startet på oprydningen, så det er ikke sådan, at jeg slet ikke vil deltage.

Kender du det?
Kender du det?
Kender du det?

Et par af de grove

Jeg har nu lagt dej til et par grove bondebrød/grydebrød og en god portion boller med masser af kerner. Måske jeg drysser ost på nogle af dem, når vi når så langt, men foreløbig står det hele til langsom hævning, så i virkeligheden burde jeg hjælpe med oprydningen, men det er virkelig noget, der ikke fungerer. Altså os to, der sammen skal rydde op i et lager af mad.

Jeg smider ikke ud

Jeg smider af princip ikke mad ud. Ikke tale om. Jeg er ligeglad med, om skabet afslører, at vi har fem poser mel og tre poser majsmel, fem dåser artiskokhjerter og 13 pakker te. Jeg smider det under ingen omstændigheder ud, men placerer det i øjenhøjde, så vi ser det og får det brugt.

Kenneth er modsat mig irriteret på ting i lager-antal. Han synes kun, at det er nødvendigt med det, man umiddelbart har brug for, så han smider ud. Er der dobbelt op på et eller andet, smider han halvdelen ud.

Kender du det?

Så går bølgerne højt …

Jeg protesterer. Kenneth irriteres. Det ender helt i skoven og derfor gør vi – af hensyn til det generelle niveau af fred og ro – ikke den slags sammen.

Kenneth startede denne gang. Om lidt er der stort set intet tilbage i skabet og det gør ondt i min sjæl, for jeg HADER at smide mad ud. Det er MADSPILD ikke at bruge de ting, man har stående, men så kan jeg jo heldigvis stille og roligt begynde at fylde op igen, så vi ikke løber tør for noget som helst. Ha!

Kender du det?

Det er ikke mig alene …

Jeg skylder vist at sige, at det er os begge, der fylder skabe og skuffer op. Ikke kun mig.

Jeg elsker, når jeg har lager og ved, at jeg bare kan hente i skabet, hvad jeg har brug for. Jeg behøver ikke skulle ud at handle efter ting, der kan stå lager. Kun friske og ferske ting skal handles. Resten står klar hjemme. Så er det nemt og hurtigt at følge op på en idé.

I dag fortrækker jeg til mit værelse

Jeg sidder herinde og kæmper med ikke at blande mig. I stedet bruger jeg tiden på at skrive lidt, ordne ferieplaner for Garnudsalg og i det hele taget foretage mig alt andet end at blande mig i hans oprydning.

Om et øjeblik …

Om et øjeblik er det tid til at bage de første brød. Det bliver godt. Jeg glæder mig. Der er ost i massevis hvis Kenneth altså ikke er nået til den hylde i køleskabet, inden jeg er klar med brødene … ;-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide