Normalt ville vi …

Normalt ville vi nu være på vej mod nogle af vores leverandører i Toscana. Det er vi så ikke. Af indlysende grunde bliver vi hjemme.

Karantæne i 14 dage ville nogen nok forestille sig kunne føles som en ferie, men det er ikke tilfældet for mig. Jeg ville føle det som et fængsel, så jeg foretrækker at udsætte rejsen til senere, når det igen ikke indebærer en sundhedsrisiko. Måske ikke for os, men så for andre og svagere grupper i samfundet. Den slags skal tages alvorligt.

Et gensyn med den lille kirke

Jeg havde glædet mig til gensynet med Alperne. Gensynet med nåleskoven, sneen og kulden. Gensynet med det lille, smukke kapel lige udenfor Barwies i Østrig. Sådan skulle det altså ikke være.

Vi bliver hjemme. Indtil andet er meldt ud, er der ingen grund til at tro, at sådan en rejse ikke kan udsættes. Selvfølgelig kan den det.

I stedet nyder jeg en stille dag

Jeg er ikke rigtigt tilpas. Jeg har kvalme, ondt i maven og føler mig lidt tung i hovedet, så det passer rigtig fint, at jeg kan tillade mig at slappe af det meste af dagen. Jeg arbejder ind imellem, men det er sådan, at jeg er hjemme og derfor selv kan bestemme hvornår.

Jeg ser ind imellem videoer omkring strik, akvarel eller andet, som pludselig fanger min interesse. Egentlig vil jeg hver onsdag tage en af de klasser, jeg har udvalgt på Skillshare. I dag er bare ikke dagen, for jeg kan ikke rigtigt koncentrere mig, så jeg nøjes med noget lettere fordøjeligt.

Alligevel trækker penslerne …

Jeg kan nu altså mærke, at mine akvarel-pensler tigger mig om at blive motioneret. Jeg bliver mere og mere lydhør. Om lidt ender det vel med, at jeg fylder vand i krusene og går i gang. Bare kort. Bare for at få motioneret mine skills.

Solen skinner ind imellem

Solskin vælter ind i huset med mellemrum og jeg nyder det. Jeg trives i lyset og jeg trænger til det, så bliver nydt, når himlen ind imellem er blå.

Lige nu trækker det sammen igen. Skyer trækker langsomt ind over Aalborg, men i det mindste regner det ikke. Det gør det jo normalt. Vi har ikke brug for mere vand. Ikke nu og ikke i lang tid. Tak.

Jeg nyder onsdagens særlige dagsorden

Jeg elsker hverdagen og ugernes forskellige, men faste gøremål er fordelt, så der altid er vekselvirkning mellem intens og afslappet.

Midt på ugen venter onsdag altid med plads til opsamling og ro til refleksion og beslutninger. Det er ofte onsdag, der gør, at vi får udviklet på forretningen. Vi har normalt ro og tid til at undersøge, overveje, indkøbe eller bare debattere. Derfor er onsdag også utrolig vigtig for fremtiden.

Jeg er taknemmelig for, at vi har så godt et personale, at det kan lade sig gøre, at vi tager de fleste onsdage hjemme med små, korte afstikkere ned til Garnudsalg, hvis det er nødvendigt.

Jeg er priviligeret. Jeg ved det og jeg er taknemmelige for det. Meget.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.