Solen skinner og lyset vælter ind

Solen skinner og lyset vælter ind ad de små bondehus-vinduer, jeg sidder bag. Jeg har fundet mine akvarel-farver frem, hentet vand og gravet dybt, for at finde de få pensler, jeg har hjemme og ikke i sommerhuset.

Jeg udnytter tiden med lys. Lyset er en sjælden gæst og fordybelsen forhindrer, at jeg lader mig overvælde af alle de ting, der truer alt det trygge, jeg kender. Jeg plejer ikke at lade den slags fylde, men det er blevet tiltagende sværere ikke at blive urolig, synes jeg. Så hjælper det at gribe papir og farver.

Vant til det rimeligt naturalistiske og grafisk enkle

Jeg har i mange år udviklet en streg, der er min. Sådan er det. Man finder sin egen stil. Sin egen “streg”. Det bliver let genkendeligt, når man illustrerer og det er vel egentlig bare et tegn på, at man er tro mod sig selv, men det forhindrer ikke, at jeg gerne vil udvikle, flytte og eksperimentere.

En af de discipliner, jeg er MEGET dårlig til er at være uden mål. At male frit og abstrakt. At lade øjeblikket bestemme og bare se, hvor det fører mig hen. Det øver jeg nu.

Jeg lader pensler og farver bestemme. Jeg griber farver, som jeg typisk ikke anvender i store flader. Jeg maler abstrakte akvareller uden først at planlægge, strege op med blyant og rette til. Jeg maler bare og lader dem herefter tørre. Så kigger jeg endnu en gang på dem og ser, om de vil være noget eller bare ingenting. Måske får de endnu en lagt maling. Måske ikke.

Hvor kommer de blomster fra?

Der kommer blomster ud af mine hænder. Masser af blomster. Af ukendt oprindelse og art, men ikke desto mindre flora en masse. Vilde og voldsomme valmue-agtige blomster. Pink.

Jeg elsker den efterfølgende proces, hvor jeg kombinerer med mine tynde markere. Hvide og sorte streger, der lægger sig impulsivt og intutitivt, hvor jeg mærker, at de vil være. Til sidst griber jeg til guldet. Lidt hist og pist og jeg er vel i nærheden af tilfreds.

Det ligner ikke noget …

Det ligner ikke noget, jeg normalt ville give mig i kast med. Det ville være meget mere stringent og enkelt, men det er skønt at åbne et nyt hjørne af et af mine kærlighedfelter. Jeg nyder det. Jeg er også frustreret og irriteret, men sådan er det, når man eksperimenterer og derfor ikke bestemmer.

Kontroltab. Det er hvad, det handler om. At give slip og bare lade tingene ske. Ikke en disciplin, jeg nogensinde kommer til at vinde medalje i, men jeg øver og det er godt nok.

Endnu en stak romantiske blomster

Der ligger endnu en stak blomster, der venter på, at jeg arbejder videre med dem. Jeg elsker at blande teknikker og derfor får de også besøg af tusch og måske endnu mere akvarel. Vi får se, for der er jo heldigvis plads til masser af leg, når jeg eksperimenterer.

Jeg fik lige lyst til at male træer. Enkle, toscanske træer. Cypresser eller noget, der ligner. Ikke i landskab, men bare i farver og streger. Kombinationer. Jeg må hellere finde et nyt stykke papir frem.

Jeg håber, at du også har noget, der gør dig glad og let om hjertet. Det gør godt for sjælen at have det.

Rigtig god søndag til dig.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.