Bliver du nogensinde nysgerrig og stiller dig selv spørgsmålet, “hvor stammer jeg fra?” og prøver du så at finde svar?
Det gør jeg. Jeg har altid interesseret mig for historie og de nære af slagsen, dem der omhandler det levede liv, elsker jeg. Jeg har endda dyrket en smule slægtsforskning, men jeg nåede kun at opdage, at det ville opsluge mig fuldstændig, inden jeg besluttede, at det måtte vente, til mine børn var flyttet hjemmefra.
Der er stadig ikke tid, men en skønne dag …
Der er ingen hjemmeboende børn mere, men mit liv er så travlt, at jeg slet ikke tør udfordre tidsmanglen med et kig i mine notater omkring mine børns aner, men en skønne dag kommer der igen så rigelig fritid, at jeg kan.
Det glæder jeg mig til, for det interesserer mig med de levede liv. De liv, der er gået forud for mig. Og for dig. De liv, som har banet vejen for vores liv.
I min familie gemmer sig formentlig ikke meget andet end almindelige, gennemsnitslige liv. Hvorfor skulle der det, men jeg elsker alligevel at dykke ned i enkeltpersoner og prøve at finde ud af så meget, som overhovedet muligt?
Jeg har hver gang fundet smukke, sjove, usædvanlige, spændende, provokerende eller kreative sjæle blandt familiemedlemmerne, men foreløbig ligner vi en gennemsnitlig dansk slægts historie med fødsler, levede liv og i sidste ende død og begravelse. Alt er, som det skal være.
H.C. Andersens fotograf
Kenneths side derimod indeholder spændende personligheder, som f.eks. hans tipoldefar; H.C. Andersens fotograf; Hr. Photographen Weller. Den forfængelige forfatter kunne i sine sidste år ikke udholde at se sit eget forfald, så det var vigtigt at holde fast i den fotograf, der formåede at gøre det så lidt synligt for øjet, som muligt.
Kongelig Hoffotograf Weller
Photograph Clemens Weller har været fotografen par excellence i Guldalderens København. Han fotograferede kongefamilien, adelen og bourgeoisiet og har været “Mesteren” i sin samtid og jeg elsker, at det er lykkedes mig at finde så mange, spændende oplysninger, at jeg i dag ser dem gengivet mange steder.
DNA test er da ikke for meget
Min tørst efter at vide mere er uudslukkelig, så jeg har besluttet, at Kenneth og jeg skal lade os DNA teste med henblik på at få indblik i, hvad vi etnisk set er rørt sammen af.
Det er altså mest for sjov. Fordi nysgerrigheden blev for stor. Fordi, jeg bare MÅ vide …
Jeg er spændt
Jeg er så spændt på resultaterne. Kenneth ved f.eks., at der i hans gryde er en god del af Thailand. Hans oldefar på hans mors side stammer fra Thailand og via skibshyre endte ham i København og fik arbejde i køkkenet på Hotel d’Angleterre, hvor han traf en dansk pige og resten er historie.
Jeg ved faktisk ikke ret meget mere, end det der er blevet fortalt ved sjældne lejligheder. Det mest eksotiske, jeg har hørt om er, at vi på min farfars side skulle have aner ned gennem rækken af dem, vi engang kaldte kartoffeltyskere. Måske også lidt tatere ovre østfra, men lad os nu se. Først skal vi lige have lavet testen og siden have den sendt afsted til analyse.
Det er weekend om et øjeblik. Måske vi der finder tiden. Spændende bliver det i hvert fald og for øvrigt en rigtig god weekend til dig.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
20 kommentarer
Lene
26. januar 2020 at 08:52Det lyder da spændende, det håber jeg du vil fortælle lidt mere om. Jeg er helt sikker på at jeg ikke har noget eksotisk islæt i mig, min far slægtsforskede, så jeg har en stamtavle liggende et eller andet sted. Og på min mors side fik de lavet en slægtstavle en gang, der forlød heller ikke, at man fandt spændende aner. Men et bondeliv er nu heller ikke at foragte :-)
Liselotte
26. januar 2020 at 14:09Et bondeliv er bestemt ikke at foragte og nok det, de fleste af os kommer af. Jeg gør også :-)
frubech
24. januar 2020 at 15:47Jeg har også ofte overvejet sådan en test, men er lidt bange for at den ikke er pengene værd. Jeg håber, at du vil dele din vurdering af resultatet.
Min far og jeg lavede en del slægtsforskning mens han var i live og det var rigtig spændende
Liselotte
26. januar 2020 at 14:08Jeg skal nok huske at dele, når vi får det gjort, Mette :-)
Gitte Jacobsen
24. januar 2020 at 15:26Hej Liselotte, det er så spændende, hvor vi stammer fra og jeg er sikker på, at vi i fremtiden finder ud af mange spændende ting vha. gentest. Jeg er f.eks gentestet for en mutation, som sandsynligvis går tilbage til vikingerne og via dem er spredt til både England og andre steder i verden. Men jeg stammer jo så nok ( i hvert fald delvist ) fra en af de vikinger, der blev hjemme :-)
Liselotte
26. januar 2020 at 14:07Vores søn blev testet for en sjælden gen-mutation, som også var spredt via vikinger i sin tid. Han havde den dog ikke :-)
Pernille Henriksen
24. januar 2020 at 15:11Åh, pas på! Når først man falder i slægtsforskningsgryden er det svært at kravle ud igen! Her i huset er vi forlængst dna testet! Og for min del er anerne hovedsageligt bønder – som det vist er for de fleste. Nogle var med på Dybbøl i 1864 Længere tilbage er der både selvejere og fæstebønder, degne og jordmødre. En enkelt slægtsgren går helt tilbage til ca år 800, med store vikinger og kongelige …. men, det er svært at dokumentere 100%
Men at studere dagliglivet for fx 150 år siden, hvem der boede i husstanden, finde avisopslag der omtaler personerne, finde listen over indboet når de dør … fascinerende!
Iøvrigt fik jeg bekræftet min formodning om et uægte barns fader via DNA … og kom i kontakt med min mormors halvsøster
God fornøjelse!
Liselotte
26. januar 2020 at 14:06Det er så sjovt og spændende. Jeg var også meget vild med det, da jeg gjorde det tidligere :-)
Pollyanna
24. januar 2020 at 15:07Hvor sjovt – jeg har lige fået min far og jeg selv testet (blandt andet for at kunne identificere min fars haplogruppe) var længe i tvivl om jeg ville prøve dna slægtsforskning – men nu skal det prøves. Jeg har også slægtsforsket på normal vis on and off i en del år :-)
Liselotte
26. januar 2020 at 14:06Spændende :-) Jeg glæder mig også til at blive klogere her :-)
ilsearanti
24. januar 2020 at 13:34Min farfar kom i pleje hos et barnløst gårdmandspar, som han arvede. Måske adopterede de ham til sidst. Efter min farfars død fortalte min farmor, at hans biologiske far var Frederik d. 8. Moren havde tjenestepige et sted, hvor hun mødte kronprinsen, og en håndværkersvend blev betalt for at stå som barnefader på dåbsattesten. Det er en sjov familiehistorie, som jeg ikke har undersøgt nærmere. Men der er bestemt fysisk lighed mellem Frederik d. 8, min farfar, min far og flere af hans brødre.
Liselotte
26. januar 2020 at 14:05Der findes så mange sjove og vilde historier og jeg elsker dem, ligesom jeg elsker de helt almindelige levede liv :-)
Laila Martine
24. januar 2020 at 12:18Jeg har bestemt også tænkt tanken, men er alligevel ikke helt sikker på jeg “tør” i en alder af 30 år fik jeg at vide at min far ikke var min biologiske far, og hverken han eller min mor, siger de, kender min biologiske far….Jeg har været til og fra og kender den dag i dag stadig ikke mine rødder. Hvilket måske kunne være en god ting eftersom vore yngste datter har fået de særeste ting som, diabetes 1, blodpropper i begge lunger, blindtarmsbetændelse, i en meget ung alder. Jeg ved godt det langt fra er sikkert noget i generne, og alligevel tvivler jeg….
Liselotte
26. januar 2020 at 14:04Nogen gange skal vi bare lade det ligge :-)
Karina
24. januar 2020 at 11:57Vores stamtræ indeholder også almindelige liv – men min farfar var født udenfor ægteskab og fik ALDRIG at vide, hvem hans far var. Den hemmelighed gik med hans mor i graven, så hun havde nok fået en pæn skilling for at tie stille. Vi gætter derfor vildt på alt muligt fint – selv om det nok er mest sandsynligt, at det var sønnen fra en af de gårde, hvor hun var i tjeneste, der hyggede sig i høet med pigen og derefter fik farmand til at betale for tavsheden.
Liselotte
26. januar 2020 at 14:04Jeg ville da også gætte på alt muligt vildt. Det giver jo friheden til at gøre sådan, men din udlægning er nok den mest sandsynlige. Min farfar er præcis sådan et barn, men han fik i voksenlivet kontakt til min oldefar, som jeg også mødte :-)
Jette Ejlskov
24. januar 2020 at 11:54Glæd dig til slægtsforskningens glasklokke. Jeg startede den gang, man skulle på arkiverne for at søge, og pludselig var der gået en hel dag. Nu har jeg næsten 11.000 personer i databasen, men vender ofte tilbage for at lede lidt mere. Det har dog aldrig gjort, at jeg ikke har strikket kilovis af garn op og passet et fuldtidsjob – sådan godt og vel. Men man bliver da helt høj, når man opdager, at man bl.a. stammer fra Tordenskjolds kammertjener ;-) og en hel masse flittige, fattige bønder.
Liselotte
26. januar 2020 at 14:02Okkedog… jeg har jo allerede brugt alt for lang tid på det for år tilbage. Jeg stoppede, fordi det opslugte mig helt og aldeles, men sikke sjovt det var :-)
marianne lundholm
24. januar 2020 at 11:51så spännande å få veta mera om dina släktingar
Liselotte
26. januar 2020 at 12:49Ja, jeg tror, at det bliver sjovt at vide mere :-)