Fiberforelsket

Kan man være det? Fiberforelsket? Det tror jeg godt, at man kan. I hvert fald, hvis man er strikker.

Jeg tror, at de af os, som har arbejdet med garn gennem mange år, har udviklet kærlighed og præferencer for særlige kvaliteter og egenskaber. Jeg selv ved, at det har jeg.

Jeg foretrækker de rustikke, naturlige uldfibre. Det er dem, jeg vender tilbage til altid. Det er dem, der gør mig glad, giver mig mest hverdagsbrug og så elsker jeg det udtryk, de får.

Alligevel kan jeg godt forelske mig i andet …

Forført af lækkerierne, der kommer ind

Ind imellem får vi garn hjem, som bare gør, at jeg forelsker mig og får trang til at strikke florlette sjaler, smukke og varme sweatre og luksussvøb til de babyer, jeg håber kommer i årene fremover. Jeg vil strikke smukt og brugbart, fordi garnet bare er så uendelig lækkert.

Hvid luksus fordærver alle mine forsætter om mådehold

Vi har lige modtaget det smukkeste parti hvide luksusgarner i GARNUDSALG.DK og jeg har fået lov til at tage fotos af dem, inden de skal udsendes i et nyhedsbrev.

Det betyder, at jeg har haft dem alle mellem hænderne og jeg er forelsket. I dem alle! Uden undtagelse er de garner bare så utroligt lækre, at jeg vil eje dem og det går simpelthen ikke.

Jeg er standhaftig

Jeg prøver at være standhaftig som soldaten, men det er ikke nemt. De frister og næsten over evne.

Hvert eneste af garnerne er en fiber eller fibersammensætning ud over det sædvanlige og de er alle bløde og med en glans, som er ganske særlig. Jeg er fiberforelsket.

Jeg kan ligeså godt sige det, som det er. Det kommer ikke til at ske, at jeg undlader at tage et enkelt fed eller to med hjem, men tiden rækker jo ikke til alt det, jeg gerne vil. Slet ikke.

At finde tiden til at holde fri

Jeg kæmper med at finde tid til at lave ingenting. Det er min største udfordring og har været det længe. At finde tiden til at holde fri er vanskeligt og jeg øver mig hele tiden – for øvrigt uden større held.

Jeg prøver at lægge små oaser ind, når jeg kan og det kommer til at virke virkelig ynkeligt, når jeg kan konstatere, at den næste planlagte tid til næsten ingenting ligger midt i april.

Det er nemlig ingenting, men en ting. En herlig ting …

Vi skal male, skal vi!

Kenneth og jeg er nemlig tilmeldt Portræt Maler Workshop på Vrå Højskole. Det er et ganske gratis og usædvanligt spændende arrangement, som jeg glæder mig meget til.

Vi skal male portrætter med Ole Schiellerup og vi får lov til at eksperimentere med både blyant, akvarel og akryl og jeg kan næsten ikke vente.

Kenneth maler eller tegner slet ikke, så det bliver spændende at få ham med. Jeg er nemlig helt sikker på, at han vil vise sig at nyde at udfolde sig på den måde og jeg er sikker på, at han er god til det.

Vi skal lave ingenting og indtil vi skal det, skal jeg vist strikke lidt… også i luksusfibre ;-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.