4

Mørk tirsdag, men så har jeg Big Love

Vi er nået til tirsdag og der er vist ingen planer om, at det skal blive lyst. Vi sidder indenfor i tusmørket og det er hyggeligt, fordi jeg har tændt de levende lys.

Tirsdag og det bliver aldrig lyst - Big Love

Er du ikke på arbejde?

Jo, selvfølgelig er jeg på arbejde, men jeg sidder jo på eget kontor, hvor jeg kan gøre omtrent, som jeg vil. Det betyder , at jeg kan have tændte stearinlys og fristende skåle med sødt.

I år bliver ingen undtagelse. Jeg skal have have pebernødder og clementiner i overflod. Jeg skal have tændte stearinlys og lyskæderne får strøm som det første, når jeg møder om morgenen. Jeg er en december-hygger.

Tirsdag og det bliver aldrig lyst - Big Love
Tirsdag og det bliver aldrig lyst - Big Love

På jagt, men forgæves

I dag startede jeg dagen med at gå på jagt. Jeg er endelig gået i gang med min Big Love af Ankestrick. Det har taget et års tid at nå her til, men nu skal det være.

Jeg har fundet mit Léttlopi frem af gemmerne og er startet i en af mine yndlingsfarver; den helt lyse grå. Jeg var sikker på, at jeg havde nok på lager, men jeg kan simpelthen ikke finde det, så jeg er nervøs for, om der er, så jeg kan blive færdig. Jeg gik altså på jagt efter et par nøgler, men desværre havde vi ikke flere i den rigtige indfarvning.

Tirsdag og det bliver aldrig lyst - Big Love

Jeg tager chancen

Jeg har besluttet, at jeg strikker med det garn, jeg har liggende. Måske har jeg tilstrækkeligt til at nå i mål. Måske kommer jeg til at mangle et nøgle eller to og så finder jeg en løsning på det.

Konstruktionen er sjov og minder om min Flaum, så jeg ved, at på trods af den manglende fornemmelse af at vide, hvad jeg laver, så skal jeg bare fortsætte. Om lidt giver det mening, er jeg sikker på.

Jeg ville så gerne strikke

Jeg ville så gerne strikke videre på Big Love, men i aften skal jeg til møde og det er i et forum, hvor det vil virke malplaceret at strikke, så både jeg og strikketøjet hviler, selvom det er svært for en som mig.

Det går sagtens… tror jeg ;-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide