11

Jeg elsker en ny strikkebog

Jeg elsker, når jeg får fingre i en ny strikkebog. Ikke alle bøger, men de af dem, jeg ved bevirker, at jeg får inspiration og strikkelyst. Dem elsker jeg.

Jeg er i virkeligheden blevet lidt mæt af strikkebøger. Jeg synes, at de udkommer for ofte til, at der virkelig kan nås at tænke nyt og inspirationen er det så som så med, hvis jeg skal være helt ærlig, men der skal brød på bordet og presset på vores strikdesignere er stort i disse år.

Jeg tænker faktisk, at det må være uendelig svært at overleve som strikdesigner i dag. Det er ingen misundelsesværdig position at være i, at være den, der skal gøre strikkeopskrifter til sit levebrød. Der er mange om buddet. Rigtigt mange.

Jeg falder hele tiden over kvinder, som nedsætter sig som strikdesignere og glade kaster sig ud i at publicere/sælge deres opskrifter, hvorefter de har indskrevet sig i havet af nye bidragsydere til strikopskrifternes enorme hav. Det er modigt, vildt, spændende og sjovt. Sikke en fart, de har på og de er så utroligt gode til at markedsføre sig selv, at man må imponeres, men jeg kan ikke undgå at tænke, at der umuligt kan være brød til alle dem, der ønsker at leve af det.

Hende den gamle …

Med tanke på alle de nytilkomne, får jeg lyst til at dele med jer, at jeg nogen gange bliver hende den erfarne strikker, som får behov for at trække lidt i håndbremsen, fordi jeg bliver så bange for, at vi ender historieløse. Formentlig ganske unødvendig bekymring, jeg der har, men det er bare sådan, jeg får det, når jeg læser opskrifter, hvor gamle faste termer/ord for bestemte teknikker nu pludselig kaldes lidt forskelligt afhængig af hvilken designer, der har skrevet opskriften.

Der FINDES jo faste udtryk for maskerne, ind- og udtagningerne o.s.v. Snoninger har f.eks. heddet snoninger i al den tid, jeg har strikket (og ja, det er en evighed), men nu kaldes de pludselig for kabler, hvilket formentlig er danglish for netop snoninger. De hedder jo cables på engelsk.

Måske tager jeg fejl

Måske tager jeg fejl (det vil hverken blive første eller sidste gang, det sker), men min fornemmelse er, at de nye strikdesignere selv er nødt til at opfinde tingene, fordi de ikke har et fundament af overleveret erfaring at stå på.

Vi har ikke længere håndarbejde i skolen. Vi lærer ikke længere at strikke der og ofte heller ikke hjemme. Vi samles alt for sjældent unge og gamle omkring strik og altså i et forum, hvor vi kan udveksle idéer, strikketermer og erfaringer på tværs af generationer. Vi får simpelthen ikke overleveret den enorme viden omkring strik, mange af os går rundt med.

Kend din fiber

En anden ting jeg ofte støder ind i er, at mange ny-strikkere (alderen er underordnet) ikke har basal kendskab til fibrene og deres egenskaber og det ender nogen gange med, at de konkluderer, at et produkt ikke er af god kvalitet. I virkeligheden handler det om, at de er ukendte med den valgte fibers kendetegn/egenskaber, så resultatet af deres strikkerier ender med at overraske på den knap så gode måde.

Det er så ærgerligt, men det kommer naturligvis med erfaringen. Når man har gjort sine ærgerlige erfaringer, husker man selvfølgelig, at et entrådet garn gerne vil trække skævt, at alpaka er en tung glat fiber, som gerne vil vokse sig længere og længere i brug og så videre.

Det fineste

Susie Haumann er lige udkommet med et lille hæfte fuld af smukke, klassiske opskrifter. Hun kalder hæftet for Det fineste.

Jeg elsker, når jeg får fingre i en ny strikkebog. Ikke alle bøger, men de af dem, jeg ved bevirker, at jeg får inspiration og strikkelyst.

Det er sådan et hæfte, jeg gider købe og ved, at jeg bliver glad for at strikke fra. Og hvorfor er det sådan? Jamen det er sådan, fordi hun først og fremmeste rammer min smag. Dernæst kender jeg hendes opskrifter og ved, at de er gennemarbejdede og så står de netop solidt forankret i det fundament af strikketraditioner, jeg talte om tidligere.

Jeg skal altså ikke til at gætte. Jeg skal heller ikke til at memorere et nyt udtryk for en teknik, jeg har kendt i måske fyrre år. Jeg kan bare koncentrere mig om at strikke og måske ind imellem lade mig udfordre af en ny indtagning eller et nyt, smukt mønster. Det øger min strikkelyst.

Jeg vil gerne udfordres

Jeg vil meget gerne udfordres. Også når det kommer til strik. Jeg elsker at træde på ukendt grund, når jeg strikker. Det sparker til min strikkelyst. At skulle lære en ny teknik at kende, gør mig altid spændt og jeg fordyber mig dejligt, når jeg skal det, så derfor elsker jeg at lære nyt.

Det er ikke det, jeg fabulerer over her i teksten. Jeg ærgrer mig vist bare lidt over, at de strikketraditioner, vi allerede har her i Norden, ind imellem må vige pladsen for ny-opfundne termer for noget, der har eksisteret længe. At den naturlige overlevering af et håndværk, som strik er, er forsvundet med udfasningen af faget håndarbejde.

Det er ingens skyld. Bare ærgerligt.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide