Det er blevet til en meget tiltrængt fridag.
Af forskellige årsager er mine dage fyldt med alt for mange ting for øjeblikket. Ting, jeg ikke kan flytte, slette, udsætte eller fjerne, men bare være i, så det er jeg og det udmatter mig i en grad, jeg ikke tidligere har kendt til.
Af den grund, var denne fridag tiltrængt. Et pusterum. En stille dag lige der, hvor jeg er tryg og har det rart. Lige der, hvor stedet jeg kalder hjem, er. Lige der, hvor jeg er omgivet af de ting, der gør mig glad, og allervigtigst med Kenneth lige i nærheden.
Jeg drikker kaffe med kanel
Jeg drikker den dejligste kaffe med kanel. Lidt julet, dejlig varm og så gør den mig glad, fordi den får mig til at tænke på Nelson og vores timer sammen det sidste stykke tid. Vi øver til en forestående test og det går rigtig godt og når det gør det, brygger jeg noget, vi kalder Mexicansk Kaffe. Den er vores belønning.
Navnet er hjemmedigtet, men sigter til de mange sydamerikanske lande, som elsker kanel. Nelson er fra El Salvador, så han er også vild med både kanel og ikke mindst den mørke chokolade, vi også kommer i kaffen sammen med lidt mælk og et hint af chili.
Vi bruger ikke opskrift. Det går snildt alligevel.
Jeg drikker også te… i spandevis
Jeg drikker masser af te hver dag. Jeg elsker te og for øjeblikket er jeg vild med at drikke pebermynte-te fra CLIPPER til stor overraskelse for mig selv, for jeg har altid elsket mørk chokolade med pebermynte, men det er stort set også det eneste sted, jeg har brudt mig om det. Altså med undtagelse af brugt frisk som krydderurt.
Nu drikker jeg pebermynte-te og det i spandevis. Eller faktisk er det krus-vis, for vi tapper kogende vand i hanen i køkkenet, så det er så utrolig nemt lige at snuppe en kop, når man trænger eller har lyst.
Jeg køber alt min te lige her. Det er også nemt. Jeg bestiller hjem i kassevis, men så kun måske en gang i kvartalet. Det er nemt, de er hurtige og jeg vælger altid lidt nyt til te-hylden, fordi jeg fristes. Det gør det altid sjovt at åbne pakken fra dem.
Jeg rydder op i alle mine ting
Det er ligesom en opgave, jeg aldrig bliver færdig med. Jeg rydder væk, rydder flader og tænder stearinlys. Jeg finder ro i de rene og ordnede flader. Jeg finder plads til de ord, som også hele tiden presser sig på og vil ud. Det gør godt.
Jeg holder af at skrive om stort og småt. Mest småt, men småt er vigtigt, for det er det, der er mest af. Små, stille liv med rare hverdage er værdifulde. For mig er hverdagen vigtigst. Den skal være god og give mening. Når den er og gør det, trives jeg allerbedst.
Jeg behøver ingen underholdning. Jeg holder af mit eget selskab og jeg keder mig aldrig. Jeg strikker. Jeg tegner. Jeg maler. Jeg lærer hele tiden nye ting og det holder jeg meget af at gøre.
Skillshare; gaven der bliver ved med at give
Den sidste appelsin i den turban er, at jeg har købt et medlemskab til Skillshare. Det er egentlig kommet i stand, fordi jeg havde brug for arbejdsrelateret at kunne lære nye færdigheder indenfor et forholdsvist snævert felt, men det har vist sig, at jeg slet ikke kan blive færdig med at lære nyt om alt muligt.
Jeg kunne bruge al min tid derinde. Jeg har ikke al min tid at bruge derinde, så jeg doserer. Jeg elsker til gengæld, når det er tid for at tilbringe timer i selskab med et menneske, som er dygtig indenfor sit felt og tilmed gerne deler ud af det. Det er så tiltrængt med den fordybelse.
Jeg har ikke timer nok i døgnet. Sådan er det. Måske engang …
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
8 kommentarer
Ilse Aranti
21. november 2019 at 09:35Dejligt med en fridag og en pausedag indimellem. Jeg er jo så privilegeret at have masser af muligheder for det, her hvor jeg er i mit liv. Jeg nyder at læse med her i dit hjørne af verden, nyder dit sprog og glæder mig over, at du har lyst til at dele stort og småt med os andre. Må den indre sol skinne ind i din november.
Liselotte
21. november 2019 at 09:51Tak for ønsket, Ilse. Jeg håber det samme, for denne november er jeg ikke så gode venner med, desværre :-)
Lene
20. november 2019 at 21:37Godt at der indimellem bliver rum til blot at være. Jeg satser på at det sker i løbet af de næste dage for mig. Rigtig god arbejdsdage og små pauser indimellem.
Liselotte
21. november 2019 at 09:50De rum er sjældne, men jeg påskønner dem virkelig og jeg nyder dem stort. Jeg håber, det sker for dig også :-)
Jannie
20. november 2019 at 17:50Hej Liselotte.
Jeg nyder dine skriv, også dem skrevet i mol. Jeg har fået den tanke, at du savner Oscar mere end du vil være ved? Måske du og Kenneth skulle aflægge dyreinternatet et besøg?
Knus fra mig.
Liselotte
20. november 2019 at 18:53Nu ved jeg ikke, hvor længe du har læst med, Jannie. Jeg savner helt sikkert Oskar, men min november har i mange år været lidt tung at komme gennem. Vi mistede vores søn for 13 år siden om ganske få dage. Det trækker lidt til mol-siden :-)
Anne
20. november 2019 at 16:33Får vi mon nogensinde timer nok? Jeg tror det faktisk ikke.
Sådan er det vel at være et nysgerrigt menneske, der har mange interesser.
Jeg er glad for at vide, at du sidder lige der i dit rare rum mod gårdspladsen i dag og lader dig synke ned i de ting, som gør dig glad og gør dig godt <3
Liselotte
20. november 2019 at 16:51Det har været en dejlig dag, som heler og gør godt der, hvor jeg er øm og forslået :-) og nej, vi to får vist aldrig timer nok i døgnet. Vi forstår jo ikke begrænsningens kunst ;-)