Vores søde, blide Oskar er ikke mere. Han nåede at blive 16 år og nogle måneder, så han har gjort det endda rigtig godt. Næsten døv og blind har han taget hul på hver eneste dag uden svigtende livs-appetit lige indtil torsdag i sidste uge. Så gav kroppen op og det blev tydeligt for os, at nu gik det den forkerte vej.
Glæden var intakt. Så sent som i går eftermiddag spiste han gladeligt hundeslik, Marcin fodrede ham blidt med. Bentøjet ville ikke rigtigt mere og ind imellem måtte vi løfte ham ud i haven, men han virkede veltilpas og ikke plaget af andet end alderdom. Så er der sagtens plads til lidt forkælelse i form af godbidder og særlig hensyntagen her på Tjørnevang.
Vi endte ved dyrlægen
I morges, da jeg stod op, sad han i kurven ved døren og jeg snakkede lidt med ham, inden jeg fortsatte op i badeværelset. Da jeg kom ned igen, havde han lagt sig og af en eller anden grund vidste jeg, at nu var det nu. Jeg lagde mig ned hos ham og mærkede, at hans vejrtrækning blev svagere og svagere.
Kenneth og jeg nåede at beslutte, at han skulle dø stille og roligt hjemme i sin kurv, da han pludselig fik kramper, så vi endte ved dyrlægen. Jeg tror slet ikke, at Oskar nåede at registrere, at vi blidt flyttede ham. Han sov stille ind, mens hans mennesker græd og græd over tabet af den fineste, lille ven, vi kunne have håbet på at få den augustdag i 2003, vi hentede ham hjem til Tjørnevang.
Vi vil savne ham noget så skrækkeligt. Han var højt elsket.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
34 kommentarer
Stille dage af Slagt en hellig ko
24. oktober 2019 at 18:37[…] har der været stille de sidste par dage. Jeg mangler lyden af Oskar hele tiden og jeg savner hans blide, glade væsen hele tiden. Jeg skal nok vænne mig, men de […]
Gurli Brohus
24. oktober 2019 at 17:10Hvor er jeg ked af det på jeres vegne, det er et stort tab, at miste sine dyrebørn, måtte selv tage en tårevædet afsked med mine to dejlige Shit Tzu´er i januar måned… alderdom og sygdom blev deres skæbne 10 og 11 år gamle..
Jeg er ikke i tvivl om, at Oscar har haft et liv med masser af kærlighed og omsorg, og at give sine dyr fred når de ikke kan mere, er en af vores gaver og pligter som hundeejere, den værste og hårdeste af alle.
Er sikker på at Oscar vil efterlade lige så stort et hul og savn i jeres tilværelse som her i huset.
Dejligt minderne og billederne består… RIP Oscar..
Elisabeth Hess
22. oktober 2019 at 21:48Hundehimlen er fuld af skønne firbenede der har været højt elsket i deres tid, og som for altid vil forblive savnet. Jeg tænker de gir den gas og spiller poker, mens vi andre græder og glædes på samme tid.
Anne
22. oktober 2019 at 16:0216 flotte år, Oscar, det er ikke mange hunde forundt og du levede dem endda det allerdejligste sted for lige netop dig.
Vi husker dig som yngre og ret pågående overfor baby Huxi og også som den mere langsommelige ældre herre, der gerne ville ligge helt helt tæt.
DU var lige præcis den fineste Oscar hund, vi har kendt <3
Therese
22. oktober 2019 at 14:38Det gør mig så ondt. Søde, Oskar. Der bliver stille i stuen <3 Kram til jer.
Gitte Pedersen
22. oktober 2019 at 14:36Græder lidt med Jer. Det er altid så trist at tage afsked med et kæledyr . Kan heldigvis se at den har været super heldig at lande hos Jeres dejlige familie og har haft et godt langt liv, den nåede også at nyde sommerhus og omgivelser ❤️❤️❤️
Lise
22. oktober 2019 at 11:56Det er bare så hårdt at miste, men også en bekræftelse på alle de gode år og skønne oplevelser I har haft sammen. Det gør ondt, fordi man har turdet at elske.Jeg føler med jer.
Sidsel
22. oktober 2019 at 05:30Åhh nej.. det er så trist. Det gør helt ondt indeni at læse om. Jeg har elsket de fine billeder af ham og hans finurligheder.
Tænk, at han fik 16 perfekte år med jer. Al den glæde han givet. Han kunne ikke have boet et bedre sted, med så megen kærlighed.
De største krammer til jer❤️
Britta Andersen
21. oktober 2019 at 22:36Efter mange søde, glade fortællinger om Jeres dejlige lille hund, føler jeg med Jer og er dybt bevæget Godt at I var hos ham til det sidste. Kærlige tanker herfra. Britta ♥️
Tina Nymann
21. oktober 2019 at 19:02Nåååh – hvil i fred, lille Oskar….
Fríða
21. oktober 2019 at 18:21ej, hvor sörgeligt. men alligevel så dejligt at han fik så godt et liv hos jer. knus til jer.
kh.fra Island
Frida
Maria Jensen
21. oktober 2019 at 17:52Knus
Catarina
21. oktober 2019 at 17:38Åhhh det gør mig frygteligt ondt for jer alle sammen. Sådan et lille kræ er jo på alle leder og kanter et stort familiemedlem. Det bliver så frygteligt tomt nu. De kærligste tanker til jer.
Elin
21. oktober 2019 at 17:14Så heldig han var som hadde så mange gode år hos dere!
Mette Bech
21. oktober 2019 at 16:32Sidder her med en klump i halsen. Ved hvad I går igennem. Mange mange varme tanker til jer.
Jakobine
21. oktober 2019 at 16:24Tak, Oskar, for mange dejlige historier. Vi ved den dag, vi lukker en dyrebar ind i vore hjerte, at vi også lukker en smerte ind. Men tiden mellem de to, vil jeg ikke være foruden. ❤️
Majbritt
21. oktober 2019 at 15:43Tanker og kram til jer ♥️
Bodil Ekrem
21. oktober 2019 at 15:24Så leit å lese om Oskar! Jeg sitter selv og er tårevåt etter at jeg måtte ta den tunge veien til dyrlegen med vår gamle katt i dag. Det var akkurat som du skrev, da jeg sto opp og så ham visste jeg bare at i dag var dagen. Han rakk å bli 18 år og noen måneder. Savnet er stort. Jeg føler med dere og sender en klem fra Norge.
Henriette Jørgensen
21. oktober 2019 at 15:23Åh… den dag, alle vi hunde-og kattemennesker ser frem til med gru. Føler med jer. Godt, at I fik så mange gode år sammen. ❤️
Ulla Andreasen
21. oktober 2019 at 15:22Det er hårdt at må sige farvel til sin bedste ven hunden, har selv prøvet det jeg græd i flere dage. Men flot han blev 16 år.
Trine-Maria
21. oktober 2019 at 15:22Stakkels jer – husdyr er jo også familiemedlemmer – så trist at sige farvel – men også dejligt at vide, at han har haft et skønt langt liv med mennesker der har passet ham og elsket ham. Mange tanker herfra – fra en stor Oscar fan gennem alle årene, hvor han har været med på bloggen <3
Anette Marker
21. oktober 2019 at 15:21Føler med jer. Vi mistede også vores skønne dejlige Luca for et par måneder siden. Han var den skønneste hund og var lydig kærlig og god. Luca fik kræft og efter mange undersøgelser hos dyrlægen konstaterede han det og vi måtte sige farvel til Luca en sommerdag. Han lå og sov så fint i min favn mens vi andre græd. Han blev kysset og krammet inden vi gik. Savnet ham frygteligt. Forstår dig så meget. En frygtelig dag.
henriette hald
21. oktober 2019 at 15:11Jeg græder lige lidt med jer
Hanne
21. oktober 2019 at 15:07Sov sødt, lille Oskar! Du har haft et langt, godt og forkælet liv, det vil din familie huske!
Henriette
21. oktober 2019 at 15:05Jeg sidder her og småtuder lidt….og så over en hund jeg ikke engang kender IRL!
Det er så hårdt at sige farvel til de kæledyr…jeg har sagt farvel til 4 hunde pga alder og én unghund pga af sygdom…og hver gang har jeg syntes at det var så ufatteligt hårdt!
Alligevel ligger der to vapser krøllet ind i hinanden henne i hundekurven, og jeg ved det jo….om forhåbentlig mange år skal jeg sige farvel til dem osse!❤️
Jeg har nydt at læse om din lille hund i jeres hverdag….måske kommer der en lille ny hvalp på et tidspunkt?
Kærligst Henriette
Nurhanne
21. oktober 2019 at 14:45Lisbeth Ringgaard
21. oktober 2019 at 14:39Græd løs, og lyt ikke til dem der siger det bare er en hund. En hund er en af de meste trofaste venner, vi kan få. De kærligste tanker
Lis Jacobsen
21. oktober 2019 at 14:37♥️
Birthe Terp
21. oktober 2019 at 14:36Puha, jeg sender jer gode og varme tanker❤️❤️❤️
Inger
21. oktober 2019 at 14:33Kære jer, jeg sidder nu her og græder med jer. Det er en drøj tid I nu går i møde, og jeg ved det, vi sagde farvel til vores lille skat, den 7. nov, så det er et år siden, lige om lidt, og vi græder stadig…..og savner.
Godt I lige fik en stille stund før kramperne, så at Oskar var tryg, det er rigtig vigtigt. Frodo sov ind ved mit ❤️, i min favn og hjemme i sine vante omgivelser, som I osse var på vej til.
Jeg tænker på jer og sender de kærligste hilsner ❤️ og græd bare løs, snak og mindes, det hjælper
Knus Inger
Jannie
21. oktober 2019 at 14:32Puha. Snøft. Kram til jer.
Lis
21. oktober 2019 at 14:28Kram til jer. Det er så svært at sige farvel til vores firbenede “børn”
Trøst jer med i gav hinanden 16 dejlige år. ❤️
ML
21. oktober 2019 at 14:24Very sorry for your loss; I will miss him on the blog
Lone Muchow
21. oktober 2019 at 14:20det gør mig ondt at høre, det er så svært, jeg får helt tårer i øjnene igen efter jeg læser dit indlæg. Det var akkurat det samme jeg gik igennem med min kære Louis for en måned siden, osse en Jack Russell, 16 plus et par måneder , blind døv og benene gav op . De lejer nok sammen nu oppe over regnbuen. knusere til jer.